Artikler

Der er mangel på arbejdskraft i Danmark, og det eneste vi ved med sikkerhed, er at problemet bliver større i de kommende 10 år. Først engang efter 2017 begynder det at hjælpe lidt med nye, store fødselsårgange på vej ud på arbejdsmarkedet, men selv til den tid vil det ikke være nok.

De kommunale arbejdspladser er allerede godt på vej til at blive 2. klasse på arbejdsmarkedet. De har allerede tabt kampen om de unge, hvor kun få af dem ønsker at uddanne sig til lærer, pædagog og folkeskolelærer. De har svært ved at fastholde børneforældre og seniorer på grund af manglende ar-bejdskraft, ringe fleksibilitet og dårlig ledelse. Så de 98 kommuner skal til at komme ud af starthullerne, hvis de ønsker at skabe attraktive arbejdspladser og kunne tilbyde danske borgere god offentlig service i fremtiden.

Virksomheder og organisationer gør i disse år en alvorlig anstrengelse for at få deres interne kultur til at hænge sammen. Det sker blandt andet for at forebygge og reparere interne konflikter, der bryder sammenhængen i organisationen. Samtidig er det vigtigt at fremstå som en samlet enhed som organisation eller virksomhed i forhold til omverdenen. Man skal have en profil og udsende det rigtige image for at klare sig – blandt andet for at kunne virke tilstrækkeligt tiltrækkende som arbejdsplads i de år, vi er på vej ind i, hvor der er mangel på arbejdskraft – i hvert fald på ung arbejdskraft.

Billede 1: En af mine gode venner beskrev for et år siden, hvordan en 16 årig pige havde provokeret sin 68er mor på det grundigste. Seksuelle eksperimenter, frihedstrang, piercing i hele kroppen og andre udskejelser, eller rejser til Langt-bort-i-stand kunne ikke bruges. Deltagelse i protestbevægelser, ny-feminisme eller andre politiske bevægelser heller ikke.

At blive valgt af vælgerne er nemmere end at blive valgt til direktionslokalerne i de danske virk-somheder, hvis man er kvinde. Vi har Angela Merkel i Tyskland, Nancy Pelosi som Formand og Speaker i repræsentanternes hus, og flere er måske på vej Segolene Royale i Frankrig og Mona Sählin i Sverige. I Danmark har vi de kvindelige ministre Eva Kjer Hansen, Carina Christensen, Lene Espersen og Ulla Tørnæs og kvinde-lige partiledere i SD, DF og R.

Fremtidens arbejdsmarked er et stort konfliktområde, fordi den enkelte medarbejder har en række opgaver og funktioner, som skal løses hver dag. Den enkelte vil i højere og højere grad blive udfordret på egen viden og blive bedt om at forklare, hvorfor man fx giver en bestemt medicin frem for en anden. Polariseringen mellem de ombejlede medarbejdere med de rette kompetencer og de dårligere uddannede vil blive mere markant.

I de senere år er store glaspaladser skudt op i det danske bylandskab. Kuber, lange slanke bygninger, høje bygninger – alle opført i tidens minimale stil. De er kontorbygninger, hvor de moderne virksomheder rykker ind med mennesker, PC´ere, kabler mv. Virksomheder der ofte bryster sig af en omfattende værdisæt på medarbejdersiden og med idéer om kreativitet, udvikling og teamsamarbejde i en virksomheder, der er på vej ind i fremtiden.

Globaliseringen betyder, at vi i Danmark ikke i længden kan leve af at fremstille traditionelle industri- og landbrugsprodukter. Der er konkurrence fra hele verden på dette område, og kineserne producerer billigere og til tider også bedre end vi kan i Danmark. For nogle år siden var svaret på denne udfordring bedre uddannelse. Vi kunne levere højtuddannede til hele Verden. Men i Indien uddanner man 220.000 ingeniører om året, i Bangalore i Sydindien alene 25.000 softwareingeniører hvert år, og byen er af cirka samme størrelse som København. Til sammenligning uddanner vi 1200 ingeniører om året i Danmark – af alle slags. Vi har en uddannelsesgrad i Danmark for de højere uddanneder, der ligger betydeligt under USA, Norge Sverige og Finland. Tilmed er befolkningerne i Sydkorea og Japan endnu bedre uddannede.

Fremtidens medarbejdere kommer til bestå af to personlighedstyper: de frie omskiftelige og de stabile traditionalister. De frie omskiftelige søger konstant udfordringer og ændringer. De er gode til at skifte roller og personlighed efter situationen. De er mobile og fleksible, men de kræver nye udfordringer og udvikling hele tiden, ellers søger de andre græsgange.

Vi er midt i informationssamfundet, men har i store træk stadig en folkeskole, der er udviklet til industrisamfundet. Mens vi prøver at udvikle folkeskolen, så den passer til informationssamfundet, udvikler vi os hastigt mod en ny samfundstype. Her vil informations¬behandlingen stadig være en vigtig del af samfundet, men ikke nødvendigvis den vigtigste. Derfor risikerer vi at stå i samme situation som i dag om nogle år igen. Nemlig at skolen ikke passer til det samfund, skoleeleverne kommer til at være voksne i. Vi er derfor nødt til at kaste blikket nogle år ud i tiden og beskrive det kommende samfund for at få fastlagt, hvilke krav vi skal stille til folkeskole i dag. Det er jo morgendagens voksne, der bliver uddannet i dag. Det er derfor morgendagens krav, der skal forme nutidens skole.

En forårsdag i 2062 skinner solen ned over rækken af røde tage på det over hundrede år gamle byggeri i 4 etager. Engang boede der en hel familie i en 2½ værelses lejlighed i disse bygninger. Nu er lejlighederne slået sammen 2 eller 3 og omdannet til andelsboliger, hvor der typisk bor en person – ofte unge eller mennesker i senioralderen. Indretning består af et meget stort rum – et ”loft”, hvor næsten alt i boligen er samlet – køkken, spisebord, taleskærm og holografisk scene. Der er derudover et bade-sundheds-aktivitets-rum, og et soveværelse i lejligheden.

De bliver ældre og ældre – førstegangskøberne. For 20 år siden var der mange unge mennesker, der ejede egen bolig. Men i dag er tallet faldet dramatisk. Før man køber egen bolig skal meget være på plads for den moderne familie, og i de unge år leves livet uafhængigt og frit - uden de store forpligtelser. Bor unge i dag i ejerbolig, er det mere sandsynligt, at det er far og mor, der har købt en ejerlejlighed til børnene, end at de selv har været ude at investere.

En bro mellem Århus og Kalundborg vil ændre Danmarkskortet afgørende. Hver gang vi får en ny forbindelse mellem landsdelene ændres landets geografi. Det skete med Storebæltsforbindelse, der gjorde Danmark mindre. Pludselig kunne man bo på Fyn og arbejde i København. En tur fra store dele af Jylland til København var ikke længere en dagsrejse, men noget der kunne ordnes på en halv dag. Øresundsforbindelsen skabte et bysamfund på 2 millioner mennesker. Malmø og København er ved at fusionere. Det tager nogle år, men foreløbigt er det København, der får arbejdspladserne og Malmø bosætningen. Det vil ændre sig frem og tilbage de kommende år, men den store metropol bliver sikker og roligt en realitet.

Fortæl os om fremtidens hus! Det er en opfordring, jeg ofte har modtaget, hvorefter jeg forventes at kaste mig ud i en beretning om IT, spændende køleskabe, nye intelligente skærme koblet til ovn og komfur og andre teknologiske landvindinger som styringssystemer til flæskestege mv. Vores forventninger om moderne teknologis lyksaligheder er store.

Ofte behandles parcelhuse ud fra holdninger. Beboerne holder af husene, og en del af samfundet forholder sig meget kritisk til parcelhuse, der betragtes som en forkert eller asocial boligform. Senest har hele segregeringsdebatten haft en undertone af, at de velbjergede hytter deres eget skind i parcelhusbebyggelserne frem for at blande sig med beboerne i mere udsatte bebyggelser. Denne artikel behandler fakta frem for holdninger.

De bliver ældre og ældre – førstegangskøberne. For 20 år siden var der mange unge mennesker, der ejede egen bolig. Men i dag er tallet faldet dramatisk. Før man køber egen bolig skal meget være på plads for den moderne familie, og i de unge år leves livet uafhængigt og frit - uden de store forpligtelser. Bor unge i dag i ejerbolig er det mere sandsynligt, at det er far og mor, der har købt en ejerlejlighed til børnene, end at de selv har været ude at investere.

De seneste 10-12 år har vi fået mange børn i Danmark. Halvfemsernes babyboom skabte behov for det moderne parcelhus med sort glaseret tegltag, integreret vognly, afvalmet tag og køkken-alrum med samtalekøkken i balsals-størrelse, så hele familier kunne være sammen på én gang i husets hjerte.

Patricia-villaen med glaseret tegltag, de højloftede rum, sildebensparket, stuk, pudsede lofter og massive malede trædøre er i dag drømmen for mange mennesker. Især hvis man er i aldersgruppen sen-trediverne til midt i halvtresserne.

Indretning af hjemmet efter den gode smag er ofte ensbetydende med stole af den berømte danske arkitekt Arne Jakobsen: Syveren, svanen, ægget. Hen over elipsebordet hænger ph-lampen mens gyngestolen i krogen er en ægte Wegner. Det har været gyldne tider for klassikerne de seneste 10 år. Men der er snart forbi!

Dette kunne være overskriften på en artikel om biler for 15 år siden, dengang svenskerne stadig designede en Volvo ved at skabe fire gode stole og så sætte en kasse rundt om, mens italienerne designede biler med billedet af en liggende kvinde i baghovedet. Men vi skal tale byggeri og bolig – ikke biler.

Der er begyndende boligmangel i hovedstadsområdet. Det kan ses på de dårlige muligheder for unge singler og yngre familier for at skaffe sig en bolig, der både opfylder deres behov, og som de kan betale. De unge lever i dag længere alene, før de stifter familie. Det sker gennemsnitligt først omkring de 30 år, og for hovedstadens mange studerende først i løbet af 30erne. Så mens de unge år er relativt frie med behov for en mindre og fleksibel bolig - gerne i midten af centrum, midt i alt livet og larmen - indtræffer behovet for en familiebolig, helst med noget have eller lignende faciliteter, først samtidig med begyndende karriere og pensionsopsparing.

Boligøkonomi – ordet dufter af hengemt handelshøjskole, støvede teoretikere og en tankegang, der ligger meget langt væk fra almindelige menneskers. Alligevel spiller det en stadig større rolle for de fleste familiers liv og levestandard. Vi er en nation af småspekulanter, der gennem heldige pengeanbringelser i mursten (ejerlejligheder – huse og sommerhuse) er i stand til at forbruge langt ud over vores indtjening ved ærligt arbejde.

Fremtidens byer bliver større. Befolkninger i Nordeuropa og resten af verden bevæger sig fortsat fra land til by og fra mindre byer til større byer. Befolkningen vokser stadig – mest i Asien og Latinamerika. Storbyerne vil blive meget store byer på 50-100 mio. Indbyggere - i vores del af verden dog noget mindre. I Danmark vil København – hele hovedstadsområdet ud til Helsingør-Køge-Holbæk-Slagelse, Århus, Ålborg og Odense fortsætte med at vokse på lang sigt. Trekantsområdet følger nok også med og en række andre byer som Esbjerg, Herning, Horsens og andre med gode placeringer følger med – men ikke i samme tempo som de store.

Valget af bolig sker ud fra drømme. Drømme om livet, herunder familielivet. De fleste danskeres drøm om en bolig er parcelhuset – et fritliggende hus, man kan gå rundt om, og hvor man selv kan vælge, hvor meget man vil høre til naboerne.

Rummet er stort og har alt det samlet et unge par gerne vil have: En stor og meget rummelig seng, der har indbygget en del funktioner, så den også er egnet til at være i, når man er vågen. Man kan sidde i sengen, og der er også indbygget forskellige motions- og afslapningsformer i det elektriske system i sengen.

Hver gang boligområder er til diskussion politisk, kommer ghettoer på dagsordenen. Udtrykket bruges i dag i flæng om dårlige boligområder, områder med mange indvandrere og flygtninge og for områder i forfald. Men det er faktisk en misforståelse af ordet.

I de senere år har danskerne brugt milliarder på deres hjem. Det har været ombygninger, tilbygninger, renovering og modernisering. Køkkenet er det rum, der har været mest fokus på. Det er efterhånden svært at finde et køkken i de originale 70er farver med rødbrune fliser, grønne hårde hvide varer, gule køkkenlåger og brune greb og vandhaner. Der er blevet skiftet ud næsten over alt.

Nu er X-faktor ikke blot et tv program. Nu står det også bag en indsamling af vand til Afghanistan. Tilmed i samme uge, som DR har omdannet deres nyhedsudsendelser til tema-beretninger om Afghanistan og Danmarks deltagelse i krigen. Det er ikke begivenheder i virkeligheden, der styrer nyhedsstrømmen, det er heller ikke faktiske menneskers mod på at hjælpe, der skaber et vandprojekt, det er DRs behov for at skabe en fortælling om verden og især om sig selv. Det hedder story-telling på medie-dansk.

Vi har alle en række forestillinger om den moderne familie. Ifølge disse, som er kortlagt i mange interviewundersøgelser, bruger vi for meget tid på at arbejde og glemmer familie, børn og hyggeligt samvær om middagsbordet. Samtidig er opholdet i hjemmet præget af gør-det-selv arbejde, madlavning, vask, oprydning mv. Livet i den moderne familie er blevet beskrevet som hverdagens centrifuge, eller som gentaget monotont arbejde. Hjemmet er ikke rammen om afslapning og hygge, men til slid og besvær.

Med passende mellemrum dukker nye bosætningstendenser op. Sidst i 90erne, hvor man ville deltage i kulturlivet, opleve byens rum og mærke storbyen puls. Det kunne bedst ske ved at bo i en lejlighed så tæt på centrum i de store byer som muligt. Nu er tendenser vendt – i hvert fald ifølge medierne og udtalelser fra en håndfuld trend-eksperter. Simple-living, som tendensen hedder på amerikansk, er over os.

Danskerne vil i stigende grad eje deres bolig. Der er i de seneste år blevet flere ejere og en lidt større ejerandel i befolkningen. Det gælder både lejligheder, rækkehuse og parcelhuse. Som følge af dette skift står der lejeboliger tomme i yderområderne af Danmark i dag. Tallene er ikke helt præcise, men den almene sektor oplyser, at man har over 1000 tomme boliger, mens det anslåede tal for den private udlejningssektor er omkring 7000 boliger.

De kommunale arbejdspladser er allerede godt på vej til at blive 2. klasse på arbejdsmarkedet. De har allerede tabt kampen om de unge, hvor kun få af dem ønsker at uddanne sig til lærer, pædagog og folkeskolelærer. De har svært ved at fastholde børneforældre og seniorer på grund af manglende ar-bejdskraft, ringe fleksibilitet og dårlig ledelse. Så de 98 kommuner skal til at komme ud af starthullerne, hvis de ønsker at skabe attraktive arbejdspladser og kunne tilbyde danske borgere god offentlig service i fremtiden.

Virksomheder og organisationer gør i disse år en alvorlig anstrengelse for at få deres interne kultur til at hænge sammen. Det sker blandt andet for at forebygge og reparere interne konflikter, der bryder sammenhængen i organisationen. Samtidig er det vigtigt at fremstå som en samlet enhed som organisation eller virksomhed i forhold til omverdenen. Man skal have en profil og udsende det rigtige image for at klare sig – blandt andet for at kunne virke tilstrækkeligt tiltrækkende som arbejdsplads i de år, vi er på vej ind i, hvor der er mangel på arbejdskraft – i hvert fald på ung arbejdskraft.

Billede 1: En af mine gode venner beskrev for et år siden, hvordan en 16 årig pige havde provokeret sin 68er mor på det grundigste. Seksuelle eksperimenter, frihedstrang, piercing i hele kroppen og andre udskejelser, eller rejser til Langt-bort-i-stand kunne ikke bruges. Deltagelse i protestbevægelser, ny-feminisme eller andre politiske bevægelser heller ikke.

Over 95 % af alle børn går i dag i børnehave i løbet af deres opvækst. Derved socialiseres de på en anden måde end nutidens voksne, der blev opdraget i baggårde og på villaveje. I dag er det børnene i folkeskolens mindste klasser, der giver mange skolefolk problemer. Det er i disse år et stort problem i indskolingen, at børnene i daginstitutioner har lært at gøre det, de selv kan lide og er gode til.

Danske familier har dårlig samvittighed. Det ved vi fra mange undersøgelser, fra ugepressens interview med de kendte og fra TV, hvor en af sommerhistorierne hvert år handler om forældre, der sender deres børn i daginstitution, mens de selv holder ferie. Det er dog alligevel den stiveste – at holde fri uden børnene!

Pyhhh, sidst i september og roen sænker sig over familiens hverdag. Nu har vi i en måned gået til tre forældremøde, to skolefester, SFO-møder, aktivitetsdage, udstillinger samt en første skoledag, samt deltaget i udveksling af to udenlandske teenagere i 10 dage via skolen, besøg i kommende børnehave, fødselsdag i vuggestuen, mens indkaldelser til skole-hjemsamtaler hober sig op på køkkenbordet. Hjemme hos os hedder det forælderaktivering, og det er – skal jeg oplyse til alle institutionsansatte - en plage i hverdagen.

Fremtidens arbejdsmarked er et stort konfliktområde, fordi den enkelte medarbejder har en række opgaver og funktioner, som skal løses hver dag. Den enkelte vil i højere og højere grad blive udfordret på egen viden og blive bedt om at forklare, hvorfor man fx giver en bestemt medicin frem for en anden. Polariseringen mellem de ombejlede medarbejdere med de rette kompetencer og de dårligere uddannede vil blive mere markant.

Globaliseringen betyder, at vi i Danmark ikke i længden kan leve af at fremstille traditionelle industri- og landbrugsprodukter. Der er konkurrence fra hele verden på dette område, og kineserne producerer billigere og til tider også bedre end vi kan i Danmark. For nogle år siden var svaret på denne udfordring bedre uddannelse. Vi kunne levere højtuddannede til hele Verden. Men i Indien uddanner man 220.000 ingeniører om året, i Bangalore i Sydindien alene 25.000 softwareingeniører hvert år, og byen er af cirka samme størrelse som København. Til sammenligning uddanner vi 1200 ingeniører om året i Danmark – af alle slags. Vi har en uddannelsesgrad i Danmark for de højere uddanneder, der ligger betydeligt under USA, Norge Sverige og Finland. Tilmed er befolkningerne i Sydkorea og Japan endnu bedre uddannede.

Globaliseringen betyder, at vi i Danmark ikke i længden kan leve af at fremstille traditionelle industri- og landbrugsprodukter. Der er konkurrence fra hele verden på dette område, og kineserne producerer billigere og til tider også bedre end vi kan i Danmark. For nogle år siden var svaret på denne udfordring bedre uddannelse. Vi kunne levere højtuddannede til hele Verden. Men i Indien uddanner man 220.000 ingeniører om året, i Bangalore i Sydindien alene 25.000 softwareingeniører hvert år, og byen er af cirka samme størrelse som København. Til sammenligning uddanner vi 1200 ingeniører om året i Danmark.

Globaliseringen betyder, at vi i Danmark ikke i længden kan leve af at fremstille traditionelle industri- og landbrugsprodukter. Der er konkurrence fra hele verden på dette område, og kineserne producerer billigere og til tider også bedre end vi kan i Danmark. For nogle år siden var svaret på denne udfordring bedre uddannelse. Vi kunne levere højtuddannede til hele Verden. Men i Indien uddanner man 220.000 ingeniører om året, i Bangalore i Sydindien alene 25.000 softwareingeniører hvert år, og byen er af cirka samme størrelse som København. Til sammenligning uddanner vi 1200 ingeniører om året i Danmark.

Vi er midt i informationssamfundet, men har i store træk stadig en folkeskole, der er udviklet til industrisamfundet. Mens vi prøver at udvikle folkeskolen, så den passer til informationssamfundet, udvikler vi os hastigt mod en ny samfundstype. Her vil informations¬behandlingen stadig være en vigtig del af samfundet, men ikke nødvendigvis den vigtigste. Derfor risikerer vi at stå i samme situation som i dag om nogle år igen. Nemlig at skolen ikke passer til det samfund, skoleeleverne kommer til at være voksne i. Vi er derfor nødt til at kaste blikket nogle år ud i tiden og beskrive det kommende samfund for at få fastlagt, hvilke krav vi skal stille til folkeskole i dag. Det er jo morgendagens voksne, der bliver uddannet i dag. Det er derfor morgendagens krav, der skal forme nutidens skole.

I maj måned 2007 holdt jeg en tale i Skanderborg til stort set samtlige bankdirektører i Danmark fra de små og mellemstore banker. Både Roskilde Banks og Forstædernes Banks direktører var til stede. Dengang sagde jeg: ”Krisen kommer med sikkerhed, men der er tid til at reagere”.

Med indsættelse af Barak Obama som præsident den 20. januar 2009 begynder det 21. århundrede. Tidsepoker følger ikke kalenderen slavisk, men dannes af afgørende brud i udviklingen. Det 19. århundrede begyndte med den franske revolution i 1789, den 20. århundrede ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914.

Krisen er her, og forbrugsforventninger er i bund. Krisen påvirker forbrugerne og detailhandlen, og lige nu er usikkerheden enorm. Kan vi forvente en nogenlunde julehandel eller er forbruget på vej i hælene på aktiekurserne?

Krisen er her, og forbrugsforventninger er i bund. Krisen påvirker forbrugerne og detailhandlen, og lige nu er usikkerheden enorm. Kan vi forvente en nogenlunde julehandel eller er forbruget på vej i hælene på aktiekurserne?

Traditionel skadesforsikring giver en forsikringstager en erstatning i tilfælde af bestemte begivenheder. Det er typisk en kontant erstatning, hvor forsikringstageren får udbetalt et beløb, når for eksempel bilen er blevet stjålet, huset er brændt, eller man er blevet bestjålet. En såkaldt forsikringsbegivenhed udløser en kontant erstatning for det tab, forsikringsbegivenheden er årsag til.

Danmark er i den dybeste krisen siden 1930erne, men om nogle år vil vi se tilbage på den som en forholdsvis let overgang. Hvorfor? Fordi dybden af krisen er medieskabt, fordi vi trænger til en krise, fordi indsatsen med krisen må blive omfattende og fordi de unge, der jo skaber fremtiden, vil reagere anderledes på krisen ens resten af befolkningen.

De mindre og mellemstore pengeinstituttet står ved korsvejen discount eller luksus. Enten fortsætter automatisering af kundebetjeningen, systematiseringen af kundekoncepterne, beregning af kundeomkostninger og omkostningsmæssig gebyrfastsættelser eller også udvikles udbydere af privat, finansiel luksus med tid til kunderne og kundeforståelse i fokus. Kunderne vil have høj kvalitet til lav pris eller noget helt særligt. Middelvaren i den finansielle sektor er truet og står foran en udvikling, der er meget lig udviklingen i detailhandlen frem til 2009.

Vi kender katastrofen, når vi ser den. To biler smadrer imod hinanden på landevejen, og de tilskadekomne køres hurtigst muligt på sygehuset. Hvad sker der bagefter? Moderne mennesker er ikke så interesseret i erstatningen for bilen som i sig selv. Det er godt, at nogen betaler reparationen eller en ny bil, men vi er langt mere interesserede i, om vi kan komme tilbage til vores normale liv igen. En fysisk skade på kroppen, en hjerneskade eller et whiplash, der sætter os ude af stand til at fortsætte vores normale bane, er en langt større katastrofe end en totalskadet bil. Derfor den store interesse for sundhedsforsikringer. Det er os selv, vi vil redde – ikke vore penge.

Hvis du som læser har tid til at se op fra online transmissionen af børskurser og aktiefald, læse om banker der tvangsfusioneres og analytikeres bedømmelse af de ændrede økonomiske udsigter på globalt plan, så følg med her.

Danske virksomheder mangler ordrer. Arbejdsløsheden stiger, men alligevel har befolkningen flere penge mellem hænderne end for et år siden. Bankerne har fået en krisepakke, der hjælper banker til ikke at gå ned. Befolkningen skal have skattelettelser til næste år og tilskuddet til boligforbedringer udbetales i løbet af dette forår. Men det er ikke nok. Der mangler den psykologiske faktor.

Der er mange mennesker i Danmark, der gerne vil have en ny bil. Der er også mange mennesker i Danmark, der gerne vil have et nyt hus. Men hvor mange vil gerne have et billån eller et realkreditlån? Svarene er meget få. Man ønsker sig ikke et lån - man ønsker sig noget nyt og er af forskellige årsager nødt til at låne til det. Lånet er et følgeprodukt, der ikke i sig selv vækker følelser som glæde, jubel og begejstring.

Nutidens forbrugere er forkælede. Butikkerne gør alt hvad de kan for at lokke kunderne indenfor ved udsmykning af butiksfacaderne og vinduerne, ved at sætte varer på gaden som lokkemad og ved at indrette butikkerne indbydende og imødekommende overfor kunderne. En tur i en dansk gågade er ved at udvikle sig til en oplevelsesrejse gennem forskellige miljøer. Det er nemlig kunderne, der er blevet mangelvaren. Men der er også ørkener i gågaderne.

Internetbanking er allerede blevet en succes på erhvervsområdet. I de kommende år vil vi se stigende integration af bankernes systemer i de større erhvervsvirksomheder

Den første reaktion på krise i samfundsudviklingen er benægtelsen - hos os mærker vi intet. Derefter erstattes benægtelsen af katastrofeteorier. Det sagte om dybden af krisen er ofte svært at relatere til fakta. Et ugebrev lancerede hele 7 gensidigt forstærkende kriser. I virkeligheden er de fleste af disse tendenser modsatrettede.

Nu er X-faktor ikke blot et tv program. Nu står det også bag en indsamling af vand til Afghanistan. Tilmed i samme uge, som DR har omdannet deres nyhedsudsendelser til tema-beretninger om Afghanistan og Danmarks deltagelse i krigen. Det er ikke begivenheder i virkeligheden, der styrer nyhedsstrømmen, det er heller ikke faktiske menneskers mod på at hjælpe, der skaber et vandprojekt, det er DRs behov for at skabe en fortælling om verden og især om sig selv. Det hedder story-telling på medie-dansk.

Casual Friday og casual everyday, hvor man bar sit fritidstøj i arbejdstiden, forsvandt ud af New Yorks finanskvarterer i løbet af den måned, det tog at erkende slutningen på it-boblen for få år siden. Det var første eksempel. Eksempel to: Det økonomiske tilbageslag i slutningen af 80’ernes Danmark førte til en ny tidsåndsbølge i løbet af nogle måneder. Vi gik fra yuppie-tidens selvdyrkelse til en etik- og moralbølge på kort tid. Så umiddelbart er der en klar sammenhæng mellem økonomien og tidsånden. En optimistisk tidsånd i opgangstider og en mere konservativ, tilbageskuende tidsånd, når der er krise. Karl Marx har på den baggrund ikke levet forgæves: Det er økonomien, der determinere tankerne.

Nogenlunde sådan lød svaret fra et par af mine kollegaer i begyndelse af 90erne. De var begge økonomer af uddannelse og var fuldt overbevist om, at de var langt bedre til at vurdere, hvad de havde brug for og hvornår, end nogle tilfældige pensions¬specialister. Derfor afviste de blankt at være med i en obligatorisk pensionsordning. De pågældende er i dag i slutningen af fyrrene og har efter min bedste forventning stadig ikke foretaget nogen aktiv pensionsopsparing.

Vi kender alle typen, hvor der er gang i den hele tiden. Bjergbestigninger, aktieinvesteringer, risikoadfærd i sex-livet og aldrig under 180 km/t på motorvejen. Billedet af en yngre mand med masser af fart på, som ikke går af vejen for at tage en chance i livet. En opsparingskonto med fast rente er for ham som et liv uden udfordringer – kedeligt og ubrugeligt.

Den første reaktion på krise i samfundsudviklingen er benægtelsen - hos os mærker vi intet. Derefter erstattes benægtelsen af katastrofeteorier. Det sagte om dybden af krisen er ofte svært at relatere til fakta. Et ugebrev lancerede hele 7 gensidigt forstærkende kriser. I virkeligheden er de fleste af disse tendenser modsatrettede.

Kriser er en overgang fra en tilstand til en anden. Permanente kriser giver ingen mening. Tidsånden formes af hele samfundet, men i stort omfang af økonomien og erhvervslivet. 1980erne vilde natteliv og postmoderne design kom efter oliekriserne i 1970erne. Den afdæmpede, moralske stemning først i 1990erne efter nedturen.

Kriser er en overgang fra en tilstand til en anden. Permanente kriser giver ingen mening. Tidsånden formes af hele samfundet, men i stort omfang af økonomien og erhvervslivet. 1980erne vilde natteliv og postmoderne design kom efter oliekriserne i 1970erne. Den afdæmpede, moralske stemning først i 1990erne efter nedturen.

Danske forbrugere har i en årrække været stort set ligeglade med miljø, global opvarmning og virksomheders grønne image. Det er den provokerende sandhed, når vi måler adfærden via pengepungen i stedet for munden. Når vi har købt ind, har miljø ikke været vigtigt de seneste 5 år. Men når danske forbrugere bliver interviewet om miljøspørgsmål, er der en stor opbakning til at tage særlige hensyn.

En bro mellem Århus og Kalundborg vil ændre Danmarkskortet afgørende. Hver gang vi får en ny forbindelse mellem landsdelene ændres landets geografi. Det skete med Storebæltsforbindelse, der gjorde Danmark mindre. Pludselig kunne man bo på Fyn og arbejde i København. En tur fra store dele af Jylland til København var ikke længere en dagsrejse, men noget der kunne ordnes på en halv dag. Øresundsforbindelsen skabte et bysamfund på 2 millioner mennesker. Malmø og København er ved at fusionere. Det tager nogle år, men foreløbigt er det København, der får arbejdspladserne og Malmø bosætningen. Det vil ændre sig frem og tilbage de kommende år, men den store metropol bliver sikker og roligt en realitet.

Fremtidens byer vil blive brugt anderledes end byer i dag. I dag er byernes virksomheder og off. institutioner afhængige af, at medarbejderne kan komme til og fra arbejde. En dag på Køge Bugt motorvejen eller i S-togene lader ingen i tvivl. Man pendler ind i byen om morgenen og ud om aftenen.

Dansk detailhandel står ved en korsvej. Opsvinget buldrer stadig derudad, og julehandlen vil overgå alle tidligere rekorder. Der er sket et skifte over til kvalitet, luksus og indhold i forbruget frem for den kraftige prisfokusering, vi har kendt gennem mange år. Køb en ged er årets julehit. Det er en konsekvens af opsvinget og en vis forbrugsmæssig mæthed. Det eneste vi med sikkerhed ved om opsving er, at de ikke varer ved. På et tidspunkt holder det op. For nylig var jeg i Norge, hvor udviklingen minder meget om det danske. Da jeg her fortalte, at det ville gå ned igen, var spørgsmålet om det nu var nødvendigt. Svaret er ja.

Fremtidens byer bliver større. Befolkninger i Nordeuropa og resten af verden bevæger sig fortsat fra land til by og fra mindre byer til større byer. Befolkningen vokser stadig – mest i Asien og Latinamerika. Storbyerne vil blive meget store byer på 50-100 mio. Indbyggere - i vores del af verden dog noget mindre. I Danmark vil København – hele hovedstadsområdet ud til Helsingør-Køge-Holbæk-Slagelse, Århus, Ålborg og Odense fortsætte med at vokse på lang sigt. Trekantsområdet følger nok også med og en række andre byer som Esbjerg, Herning, Horsens og andre med gode placeringer følger med – men ikke i samme tempo som de store.

Hvis du som læser har tid til at se op fra online transmissionen af børskurser og aktiefald, læse om banker der tvangsfusioneres og analytikeres bedømmelse af de ændrede økonomiske udsigter på globalt plan, så følg med her.

Det kunne være det, man råber til sin samlever fra sengen lørdag morgen efter en lang aften med vennerne - også i år 2010. Det er det bare ikke - det er ordren til kaffemaskinen, og den forstår det og ved, hvor stærk netop din kaffe skal være og kan genkende din stemme. Varm lige bilen op!

Casual Friday og casual everyday, hvor man bar sit fritidstøj i arbejdstiden, forsvandt ud af New Yorks finanskvarterer i løbet af den måned, det tog at erkende slutningen på it-boblen for få år siden. Det var første eksempel. Eksempel to: Det økonomiske tilbageslag i slutningen af 80’ernes Danmark førte til en ny tidsåndsbølge i løbet af nogle måneder. Vi gik fra yuppie-tidens selvdyrkelse til en etik- og moralbølge på kort tid. Så umiddelbart er der en klar sammenhæng mellem økonomien og tidsånden. En optimistisk tidsånd i opgangstider og en mere konservativ, tilbageskuende tidsånd, når der er krise. Karl Marx har på den baggrund ikke levet forgæves: Det er økonomien, der determinere tankerne.

Med passende mellemrum dukker nye bosætningstendenser op. Sidst i 90erne, hvor man ville deltage i kulturlivet, opleve byens rum og mærke storbyen puls. Det kunne bedst ske ved at bo i en lejlighed så tæt på centrum i de store byer som muligt. Nu er tendenser vendt – i hvert fald ifølge medierne og udtalelser fra en håndfuld trend-eksperter. Simple-living, som tendensen hedder på amerikansk, er over os.

Forbrugere bliver rigere og rigere hvert år – forbruger øges med 2,6% i gennemsnit renset for inflation. Det giver en fremgang på 30% på 10 år. På grund af denne udvikling køber forbrugerne i stigende grad efter indskydelser og lyst, og fristes i lang højere grad af tilfældigheder, omstændigheder og iscenesættelser end tidligere. Nutidens forbrugere er blevet situations¬bestemte.

Krisen er her, og forbrugsforventninger er i bund. Krisen påvirker forbrugerne og detailhandlen, og lige nu er usikkerheden enorm. Kan vi forvente en nogenlunde julehandel eller er forbruget på vej i hælene på aktiekurserne?

Dansk detailhandel står ved en korsvej. Opsvinget buldrer stadig derudad, og julehandlen vil overgå alle tidligere rekorder. Der er sket et skifte over til kvalitet, luksus og indhold i forbruget frem for den kraftige prisfokusering, vi har kendt gennem mange år. Køb en ged er årets julehit. Det er en konsekvens af opsvinget og en vis forbrugsmæssig mæthed. Det eneste vi med sikkerhed ved om opsving er, at de ikke varer ved. På et tidspunkt holder det op. For nylig var jeg i Norge, hvor udviklingen minder meget om det danske. Da jeg her fortalte, at det ville gå ned igen, var spørgsmålet om det nu var nødvendigt. Svaret er ja.

Hvert år får alle danskere i gennemsnit flere penge til privat forbrug. De sidste 15 år har vi kun oplevet økonomisk fremgang og vækst, og derfor har mange butikker og centre også de seneste år haft gyldne tider.

Levestandarden i en moderne familie i dag overgår på mange måder det gamle udtryk ”at leve som konger og baroner”. En dansk normalfamilie har et materielt forbrug af varer, som ikke var opnåelige selv for adelige og konger for 100-200 år siden.

Der er ikke noget som en god fortælling, der kan sætte fantasien i sving. Man kan følge ordene og billederne, mens de dannes, og hver enkelt kan danne sine egne billeder ud fra fortællingen og fortælle videre, digte og få nye indfald. Den, der kan fortælle en historie, er altid velkommen. Sådan var det i hvert fald indtil massemediernes underholdning satte sig på familiernes opmærksomhed og adspredelsesbehov.

Der har aldrig været så stor velstand i Danmark og EU som i dag. Forbrugerne har penge mellem hænderne, men de bruger dem ikke på forbrug. Naturligvis har der været en vis afmatning i den økonomiske stemning, men ser vi på de økonomiske indikatorer om arbejdsløshed, tvangsaktioner og bankernes tab er der bestemt ingen grund til krisestemning. Vi befinder os på et niveau, der ligner meget 1998, der jo forbrugsmæssigt var et jubelår. Så selv om detailhandlen har oplevet en kraftig afmatning de senere år, er årsagen ikke en økonomisk krise. Det er fristelserne, der mangler. Folk gider simpelthen ikke købe mere – og slet ikke i uinspirerende butikker, der blot sælger de sammen varer i den samme iscenesættelse som for 2, 4 og 6 år siden.

Danskernes forbrug vokser hvert år i gennemsnit med 2,6 %. Det betyder massiv vækst i privatforbruget, når vi ser det over nogle år. Det har også betydet, at vi i stigende grad ikke køber ind efter behov. De fleste behov er dækket. Det er næsten lykken at finde et nyt behov at dække – illustreret ved, at de fleste voksne og efterhånden også større børn har svært ved at finde ønsker til juleaften, eller hvis en rund fødselsdag kræver ønskelister. Vi køber løbende det, vi har behov for. Tilbage er det løse forbrug. Hvad driver dette forbrug? I stigende grad situationisme.

Fortæl os om fremtidens hus! Det er en opfordring, jeg ofte har modtaget, hvorefter jeg forventes at kaste mig ud i en beretning om IT, spændende køleskabe, nye intelligente skærme koblet til ovn og komfur og andre teknologiske landvindinger som styringssystemer til flæskestege mv. Vores forventninger om moderne teknologis lyksaligheder er store.

I 2020 eksisterer velfærdsstaten ikke længere i sin nuværende form. Der vil ikke være råd til den luksus, at alle modtager samme ydelser. Nøglebegrebet lige muligheder erstatter vore dages lighed. Det vil i fremtiden altid handle om at bringe den enkelte tilbage på sporet – frem for at udspænde et sikkerhedsnet under alle. Velfærdsstaten vil i 2020 rette sig mod dem, der ikke kan klare sig selv. Det magter langt de fleste mennesker i den største del af deres liv. Men hvis man rammes af invaliditet, arbejdsløshed, sygdom eller anden modgang, vil den nye velfærdsstat hjælpe én på rette vej igen.

Danmark er i den dybeste krisen siden 1930erne, men om nogle år vil vi se tilbage på den som en forholdsvis let overgang. Hvorfor? Fordi dybden af krisen er medieskabt, fordi vi trænger til en krise, fordi indsatsen med krisen må blive omfattende og fordi de unge, der jo skaber fremtiden, vil reagere anderledes på krisen ens resten af befolkningen.

Globaliseringen betyder, at vi i Danmark ikke i længden kan leve af at fremstille traditionelle industri- og landbrugsprodukter. Der er konkurrence fra hele verden på dette område, og kineserne producerer billigere og til tider også bedre end vi kan i Danmark. For nogle år siden var svaret på denne udfordring bedre uddannelse. Vi kunne levere højtuddannede til hele Verden. Men i Indien uddanner man 220.000 ingeniører om året, i Bangalore i Sydindien alene 25.000 softwareingeniører hvert år, og byen er af cirka samme størrelse som København. Til sammenligning uddanner vi 1200 ingeniører om året i Danmark – af alle slags. Vi har en uddannelsesgrad i Danmark for de højere uddanneder, der ligger betydeligt under USA, Norge Sverige og Finland. Tilmed er befolkningerne i Sydkorea og Japan endnu bedre uddannede.

Globaliseringen betyder, at vi i Danmark ikke i længden kan leve af at fremstille traditionelle industri- og landbrugsprodukter. Der er konkurrence fra hele verden på dette område, og kineserne producerer billigere og til tider også bedre end vi kan i Danmark. For nogle år siden var svaret på denne udfordring bedre uddannelse. Vi kunne levere højtuddannede til hele Verden. Men i Indien uddanner man 220.000 ingeniører om året, i Bangalore i Sydindien alene 25.000 softwareingeniører hvert år, og byen er af cirka samme størrelse som København. Til sammenligning uddanner vi 1200 ingeniører om året i Danmark.

Danskernes forbrug vokser hvert år i gennemsnit med 2,6 %. Det betyder massiv vækst i privatforbruget, når vi ser det over nogle år. Det har også betydet, at vi i stigende grad ikke køber ind efter behov. De fleste behov er dækket. Det er næsten lykken at finde et nyt behov at dække – illustreret ved, at de fleste voksne og efterhånden også større børn har svært ved at finde ønsker til juleaften, eller hvis en rund fødselsdag kræver ønskelister. Vi køber løbende det, vi har behov for. Tilbage er det løse forbrug. Hvad driver dette forbrug? I stigende grad situationisme.

Nationalstaten Danmark er stort set uden betydning i 2020, men dens indbyggere vil fortsat være Danskere, og de vil bestemme, hvad der skal ske. Deres vrede vil de ikke længere rette mod Christiansborg, men i stedet mod udskældte forkortelser, hvor bureaukrater trives i vækster som EU, WTO og IMF.

Det store babykrak blev alarmeret i DR1 i den bedste sendetid. Kvinderne får for få børn i fremtiden, og der vil blive alt for mange ældre at forsørge. De få på arbejdsmarkedet vil komme til at knokle for alle de gamle. Det har ramt os, og er på vej til at ramme hele Europa, da kvinderne i det sydlige Europa også er holdt op med at få børn.

Danmark får ikke den andel i den stigende turisme. Antallet af udenlandske overnatninger løber i vejret i vore nabolande, mens vi sakker bagud. En rapport fra Danske Regioner dokumenterer denne udvikling, hvor de udenlandske overnatninger i Danmark de seneste 10 år er faldet med 12%, mens de stiger med 20% i de nordiske lande og 35% i de 15 gamle EU-lande.

Det bliver et rigt samfund, der i 2020 skal tage vare på de nye, kommende ældre. Om knap 20 år vil vores velstand og forbrug være 2/3 større end i dag. Vi vil være blevet 60-70% rigere rent materielt, hvis den udvikling, der har stået på de seneste ca. 200 år, fortsætter - hvad alt tyder på. Denne rigdomsudvikling vil have en række konsekvenser på ældreområdet.

Virksomheder og organisationer gør i disse år en alvorlig anstrengelse for at få deres interne kultur til at hænge sammen. Det sker blandt andet for at forebygge og reparere interne konflikter, der bryder sammenhængen i organisationen. Samtidig er det vigtigt at fremstå som en samlet enhed som organisation eller virksomhed i forhold til omverdenen. Man skal have en profil og udsende det rigtige image for at klare sig – blandt andet for at kunne virke tilstrækkeligt tiltrækkende som arbejdsplads i de år, vi er på vej ind i, hvor der er mangel på arbejdskraft – i hvert fald på ung arbejdskraft.

Billede 1: En af mine gode venner beskrev for et år siden, hvordan en 16 årig pige havde provokeret sin 68er mor på det grundigste. Seksuelle eksperimenter, frihedstrang, piercing i hele kroppen og andre udskejelser, eller rejser til Langt-bort-i-stand kunne ikke bruges. Deltagelse i protestbevægelser, ny-feminisme eller andre politiske bevægelser heller ikke.

Singleklubber er den eneste type foreninger, jeg kender, hvor formålet med medlemskabet er at blive smidt ud i en fart. Vi vil leve i parforhold, og singlekulturen er en modreaktion mod familie- og parforholdtrenden.

Fritiden er blevet både vigtig og kortere. Derfor er prioritering i mange menneskers liv væsentligt. Jo flere muligheder, der kan gives tæt på arbejdspladserne og tæt på boligområderne, jo bedre.

Hvert år får alle danskere i gennemsnit flere penge til privat forbrug. De sidste 15 år har vi kun oplevet økonomisk fremgang og vækst, og derfor har mange butikker og centre også de seneste år haft gyldne tider.

Fremtidens medarbejdere kommer til bestå af to personlighedstyper: de frie omskiftelige og de stabile traditionalister. De frie omskiftelige søger konstant udfordringer og ændringer. De er gode til at skifte roller og personlighed efter situationen. De er mobile og fleksible, men de kræver nye udfordringer og udvikling hele tiden, ellers søger de andre græsgange.

Levestandarden i en moderne familie i dag overgår på mange måder det gamle udtryk ”at leve som konger og baroner”. En dansk normalfamilie har et materielt forbrug af varer, som ikke var opnåelige selv for adelige og konger for 100-200 år siden.

Danmark er et lille land. Den politiske debat i Danmark er gået i selvsving. I flere uger har politikere og medier kun været optaget af to sager – tørklæder og bilag. Tørklæder til dommere er den helt store debat. Det drejer sig ikke om modetendenser i dommerstanden, men om at undgå den slags vederstyggeligheder i danske retssale. Otte år gamle taxi-bonner spiller for tiden hovedrollen i den anden sag.

Tidsforbrugsundersøgelser viser, at danskerne er mere sammen med deres børn, bruger mere tid på at spise og lave mad, mens gør-det-selv arbejdet i hjemmet falder. Men vi tror, vi gør det modsatte. Hvordan kan det hænge sammen?

Kriser er en overgang fra en tilstand til en anden. Permanente kriser giver ingen mening. Tidsånden formes af hele samfundet, men i stort omfang af økonomien og erhvervslivet. 1980erne vilde natteliv og postmoderne design kom efter oliekriserne i 1970erne. Den afdæmpede, moralske stemning først i 1990erne efter nedturen.

Når man ser gamle film, sker det ofte, at man tager sig selv i at krumme tæer, når en skuespiller kommer med en tidstypisk udtalelse. Det kan være en film fra 80erne, hvor helten eller heltinden vil gøre hvad som helst for at opnå sit personlige mål – for eksempel at blive succesfuld journalist, millionær ved børshandel eller opnå den store kærlighed. Det er et tidstypisk billede, som allerede i dag virker fremmed på vores tankegang. Hvis man ser en gammel film fra 70erne og oplever en dialog om kønsroller og kvindernes særlige problemer eller ser 60ernes sorgløse ungdom på jagt efter nye oplevelser, opdager man, at verden er forandret. Det, der er mest forandret, er tidsånden, hvor tidsånden er en samlet betegnelse for, hvad der præger os i en bestemt tidsperiode. Den er en kombination af de rigtige holdninger og handlinger og beskriver samtidig, hvad samfundsdebatten drejer sig om på tidspunktet for tidsånden.

Danskerne vil i stigende grad eje deres bolig. Der er i de seneste år blevet flere ejere og en lidt større ejerandel i befolkningen. Det gælder både lejligheder, rækkehuse og parcelhuse. Som følge af dette skift står der lejeboliger tomme i yderområderne af Danmark i dag. Tallene er ikke helt præcise, men den almene sektor oplyser, at man har over 1000 tomme boliger, mens det anslåede tal for den private udlejningssektor er omkring 7000 boliger.

De teknologiske fremskridt er i de senere år i stort omfang blevet brugt til sikring af vores værdier. Der er kommet mange nye tyverialarmer i virksomheder og hjem. Koder på elektroniske produkter vinder frem. Farvepatroner i forbindelse med bankrøverier gør det svært at få et udbytte af værdi med sig, og sikring af kasser med forsinkelse virker også afskrækkende på potentielle røvere. Nye biler er det efterhånden svært at stjæle på gammeldags manér. Der er tyverisikring af både bilen og radioen. Det har gjort det vanskeligt for den traditionelle lille tyv eller bankrøveren at skaffe sig et udbytte. Det er naturligvis positivt. Men det er faktisk ved at få en række negative konsekvenser, der let kan blive kraftigere i fremtiden.

Med indsættelse af Barak Obama som præsident den 20. januar 2009 begynder det 21. århundrede. Tidsepoker følger ikke kalenderen slavisk, men dannes af afgørende brud i udviklingen. Det 19. århundrede begyndte med den franske revolution i 1789, den 20. århundrede ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914.

Danmark er i den dybeste krisen siden 1930erne, men om nogle år vil vi se tilbage på den som en forholdsvis let overgang. Hvorfor? Fordi dybden af krisen er medieskabt, fordi vi trænger til en krise, fordi indsatsen med krisen må blive omfattende og fordi de unge, der jo skaber fremtiden, vil reagere anderledes på krisen ens resten af befolkningen.

Hvis du som læser har tid til at se op fra online transmissionen af børskurser og aktiefald, læse om banker der tvangsfusioneres og analytikeres bedømmelse af de ændrede økonomiske udsigter på globalt plan, så følg med her.

Danske forbrugere har i en årrække været stort set ligeglade med miljø, global opvarmning og virksomheders grønne image. Det er den provokerende sandhed, når vi måler adfærden via pengepungen i stedet for munden. Når vi har købt ind, har miljø ikke været vigtigt de seneste 5 år. Men når danske forbrugere bliver interviewet om miljøspørgsmål, er der en stor opbakning til at tage særlige hensyn.

Globaliseringen betyder, at vi i Danmark ikke i længden kan leve af at fremstille traditionelle industri- og landbrugsprodukter. Der er konkurrence fra hele verden på dette område, og kineserne producerer billigere og til tider også bedre end vi kan i Danmark. For nogle år siden var svaret på denne udfordring bedre uddannelse. Vi kunne levere højtuddannede til hele Verden. Men i Indien uddanner man 220.000 ingeniører om året, i Bangalore i Sydindien alene 25.000 softwareingeniører hvert år, og byen er af cirka samme størrelse som København. Til sammenligning uddanner vi 1200 ingeniører om året i Danmark.

Scenen er december 2009, hvor Danmark tager imod hele Verden til FNs klimakonference i København. Hvordan ser København til den tid? Det er december. Handlen i gaderne er livlig, og det bliver tidligt mørkt. Vejret er fugtig og alt er pyntet med juleudsmykning, Krinsen er fuldt oplyst og København vil fremstå som lysenes by og en forbrugskatedral.

Indskrænkninger, fyringer, tilbagegang i detailhandelen, krise i USA, katastrofekurs i Japan, tilbagegang i Tyskland – der mangler ikke dystre, mørke skyer over Danmark. Men alligevel går det faktisk ikke så dårligt. Huspriserne bunder indenfor det næste år, men et større fald ser ikke ud til at være på vej. Samtidig med faldet i detailhandelen har vi set en stigning i indskuddene på private bankkonti. Folk er ikke blevet fattigere. Den økonomiske vækst forsætter, men bare i et lidt lavere gear.

Forfatteren George Perec skrev i 1978 bogen ”Livet en brugsanvisning”, som fortæller om livsforløb og eksistenser i forskellige lejligheder i en enkelt ejendom i Paris. Bogen er en hyldest til livet og menneskers mangfoldighed og samtidigt er disse menneskers liv og muligheder i høj grad begrænset af opvækst, indkomst og social baggrund. I dag lever vi på mange måder et liv, hvor vi kan vælge uddannelse, arbejde, partner og livsstil. Vi er ikke længere begrænset af forældres socialgrupper, erhverv, segmenter, og manglende økonomisk råderum.

La Costa poloen i midten af 80erne, øko-bomuld fra begyndelse af 90erne, Det Etiske Råd i 2001 – alle trivedes de godt i en bestemt tidsperiode for derefter at gå en pludselig undergang i møde. Hvad slog dem ud? De blev slået ud af tidsånden, der som en slange i paradis lokkede samfundets tankebaner i en anden retning end den hidtil fremherskende. Tidsånden drejede væk fra overforbrug og yuppie-typer under krisen omkring 1990 – det slog poloen ud. Opsvinget i løbet af 90erne ændrede tidsånden, så moden ikke længere var til naturbevarelsen som signaler i tøj. Tidsånden tog også livet af Det Etisk Råd, da angsten for det fremmede – xenofobien – greb danskerne i perioden 2000-2002.

Når man ser gamle film, sker det ofte, at man tager sig selv i at krumme tæer, når en skuespiller kommer med en tidstypisk udtalelse. Det kan være en film fra 80erne, hvor helten eller heltinden vil gøre hvad som helst for at opnå sit personlige mål – for eksempel at blive succesfuld journalist, millionær ved børshandel eller opnå den store kærlighed. Det er et tidstypisk billede, som allerede i dag virker fremmed på vores tankegang. Hvis man ser en gammel film fra 70erne og oplever en dialog om kønsroller og kvindernes særlige problemer eller ser 60ernes sorgløse ungdom på jagt efter nye oplevelser, opdager man, at verden er forandret. Det, der er mest forandret, er tidsånden, hvor tidsånden er en samlet betegnelse for, hvad der præger os i en bestemt tidsperiode. Den er en kombination af de rigtige holdninger og handlinger og beskriver samtidig, hvad samfundsdebatten drejer sig om på tidspunktet for tidsånden.

Når man som udenforstående bliver inviteret til at kommentere på sundhedsvæsenet i Danmark skal man enten gå på listesko eller finde en vinkel på emnet, man har forstand på. Jeg har valgt den sidste løsning, og derfor hedder denne artikel fremtidens kunder i sundhedsvæsenet – ikke fremtidens patienter. Kunder ved jeg noget om, modsat diagnoser og patienter.