Arbejd bedre, hårdere og længere hver eneste dag de næste 10 år, ikke blot et par minutter mere. Det er nødvendigt, hvis vi fortsat ønsker at leve og sove i velfærdsstatens luksussuite i 2020.

Det bliver et rigt samfund, der i 2020 skal tage vare på de nye, kommende ældre. Om knap 20 år vil vores velstand og forbrug være 2/3 større end i dag. Vi vil være blevet 60-70% rigere rent materielt, hvis den udvikling, der har stået på de seneste ca. 200 år, fortsætter - hvad alt tyder på. Denne rigdomsudvikling vil have en række konsekvenser på ældreområdet.

Billede 1: En af mine gode venner beskrev for et år siden, hvordan en 16 årig pige havde provokeret sin 68er mor på det grundigste. Seksuelle eksperimenter, frihedstrang, piercing i hele kroppen og andre udskejelser, eller rejser til Langt-bort-i-stand kunne ikke bruges. Deltagelse i protestbevægelser, ny-feminisme eller andre politiske bevægelser heller ikke.

Danske familier har dårlig samvittighed. Det ved vi fra mange undersøgelser, fra ugepressens interview med de kendte og fra TV, hvor en af sommerhistorierne hvert år handler om forældre, der sender deres børn i daginstitution, mens de selv holder ferie. Det er dog alligevel den stiveste – at holde fri uden børnene!

Singleklubber er den eneste type foreninger, jeg kender, hvor formålet med medlemskabet er at blive smidt ud i en fart. Vi vil leve i parforhold, og singlekulturen er en modreaktion mod familie- og parforholdtrenden.

Ofte behandles parcelhuse ud fra holdninger. Beboerne holder af husene, og en del af samfundet forholder sig meget kritisk til parcelhuse, der betragtes som en forkert eller asocial boligform. Senest har hele segregeringsdebatten haft en undertone af, at de velbjergede hytter deres eget skind i parcelhusbebyggelserne frem for at blande sig med beboerne i mere udsatte bebyggelser. Denne artikel behandler fakta frem for holdninger.

De seneste 10-12 år har vi fået mange børn i Danmark. Halvfemsernes babyboom skabte behov for det moderne parcelhus med sort glaseret tegltag, integreret vognly, afvalmet tag og køkken-alrum med samtalekøkken i balsals-størrelse, så hele familier kunne være sammen på én gang i husets hjerte.

Pyhhh, sidst i september og roen sænker sig over familiens hverdag. Nu har vi i en måned gået til tre forældremøde, to skolefester, SFO-møder, aktivitetsdage, udstillinger samt en første skoledag, samt deltaget i udveksling af to udenlandske teenagere i 10 dage via skolen, besøg i kommende børnehave, fødselsdag i vuggestuen, mens indkaldelser til skole-hjemsamtaler hober sig op på køkkenbordet. Hjemme hos os hedder det forælderaktivering, og det er – skal jeg oplyse til alle institutionsansatte - en plage i hverdagen.

Traditionel skadesforsikring giver en forsikringstager en erstatning i tilfælde af bestemte begivenheder. Det er typisk en kontant erstatning, hvor forsikringstageren får udbetalt et beløb, når for eksempel bilen er blevet stjålet, huset er brændt, eller man er blevet bestjålet. En såkaldt forsikringsbegivenhed udløser en kontant erstatning for det tab, forsikringsbegivenheden er årsag til.

Der er begyndende boligmangel i hovedstadsområdet. Det kan ses på de dårlige muligheder for unge singler og yngre familier for at skaffe sig en bolig, der både opfylder deres behov, og som de kan betale. De unge lever i dag længere alene, før de stifter familie. Det sker gennemsnitligt først omkring de 30 år, og for hovedstadens mange studerende først i løbet af 30erne. Så mens de unge år er relativt frie med behov for en mindre og fleksibel bolig - gerne i midten af centrum, midt i alt livet og larmen - indtræffer behovet for en familiebolig, helst med noget have eller lignende faciliteter, først samtidig med begyndende karriere og pensionsopsparing.

Fritiden er blevet både vigtig og kortere. Derfor er prioritering i mange menneskers liv væsentligt. Jo flere muligheder, der kan gives tæt på arbejdspladserne og tæt på boligområderne, jo bedre.

Valget af bolig sker ud fra drømme. Drømme om livet, herunder familielivet. De fleste danskeres drøm om en bolig er parcelhuset – et fritliggende hus, man kan gå rundt om, og hvor man selv kan vælge, hvor meget man vil høre til naboerne.

I de senere år er store glaspaladser skudt op i det danske bylandskab. Kuber, lange slanke bygninger, høje bygninger – alle opført i tidens minimale stil. De er kontorbygninger, hvor de moderne virksomheder rykker ind med mennesker, PC´ere, kabler mv. Virksomheder der ofte bryster sig af en omfattende værdisæt på medarbejdersiden og med idéer om kreativitet, udvikling og teamsamarbejde i en virksomheder, der er på vej ind i fremtiden.

Fremtidens medarbejdere kommer til bestå af to personlighedstyper: de frie omskiftelige og de stabile traditionalister. De frie omskiftelige søger konstant udfordringer og ændringer. De er gode til at skifte roller og personlighed efter situationen. De er mobile og fleksible, men de kræver nye udfordringer og udvikling hele tiden, ellers søger de andre græsgange.

Kriser er lig med nybrud i vores måde at forbruge på, opfattelse af verden og syn på andre menne-sker. Derfor er det aktuelt yderst relevant at se på de nye mønstre og tendenser, som vil få afgørende betydning for vores forbrug, kommunikation og selvforståelse i det nye opsving. Det er i 2010, at de strategier, som skal sikre vækst og omsætning på den lange bane, skal udarbejdes.

I de senere år har danskerne brugt milliarder på deres hjem. Det har været ombygninger, tilbygninger, renovering og modernisering. Køkkenet er det rum, der har været mest fokus på. Det er efterhånden svært at finde et køkken i de originale 70er farver med rødbrune fliser, grønne hårde hvide varer, gule køkkenlåger og brune greb og vandhaner. Der er blevet skiftet ud næsten over alt.

Forfatteren George Perec skrev i 1978 bogen ”Livet en brugsanvisning”, som fortæller om livsforløb og eksistenser i forskellige lejligheder i en enkelt ejendom i Paris. Bogen er en hyldest til livet og menneskers mangfoldighed og samtidigt er disse menneskers liv og muligheder i høj grad begrænset af opvækst, indkomst og social baggrund. I dag lever vi på mange måder et liv, hvor vi kan vælge uddannelse, arbejde, partner og livsstil. Vi er ikke længere begrænset af forældres socialgrupper, erhverv, segmenter, og manglende økonomisk råderum.

Nogenlunde sådan lød svaret fra et par af mine kollegaer i begyndelse af 90erne. De var begge økonomer af uddannelse og var fuldt overbevist om, at de var langt bedre til at vurdere, hvad de havde brug for og hvornår, end nogle tilfældige pensions¬specialister. Derfor afviste de blankt at være med i en obligatorisk pensionsordning. De pågældende er i dag i slutningen af fyrrene og har efter min bedste forventning stadig ikke foretaget nogen aktiv pensionsopsparing.

Tidsforbrugsundersøgelser viser, at danskerne er mere sammen med deres børn, bruger mere tid på at spise og lave mad, mens gør-det-selv arbejdet i hjemmet falder. Men vi tror, vi gør det modsatte. Hvordan kan det hænge sammen?

Vi har alle en række forestillinger om den moderne familie. Ifølge disse, som er kortlagt i mange interviewundersøgelser, bruger vi for meget tid på at arbejde og glemmer familie, børn og hyggeligt samvær om middagsbordet. Samtidig er opholdet i hjemmet præget af gør-det-selv arbejde, madlavning, vask, oprydning mv. Livet i den moderne familie er blevet beskrevet som hverdagens centrifuge, eller som gentaget monotont arbejde. Hjemmet er ikke rammen om afslapning og hygge, men til slid og besvær.

Når man ser gamle film, sker det ofte, at man tager sig selv i at krumme tæer, når en skuespiller kommer med en tidstypisk udtalelse. Det kan være en film fra 80erne, hvor helten eller heltinden vil gøre hvad som helst for at opnå sit personlige mål – for eksempel at blive succesfuld journalist, millionær ved børshandel eller opnå den store kærlighed. Det er et tidstypisk billede, som allerede i dag virker fremmed på vores tankegang. Hvis man ser en gammel film fra 70erne og oplever en dialog om kønsroller og kvindernes særlige problemer eller ser 60ernes sorgløse ungdom på jagt efter nye oplevelser, opdager man, at verden er forandret. Det, der er mest forandret, er tidsånden, hvor tidsånden er en samlet betegnelse for, hvad der præger os i en bestemt tidsperiode. Den er en kombination af de rigtige holdninger og handlinger og beskriver samtidig, hvad samfundsdebatten drejer sig om på tidspunktet for tidsånden.

Med passende mellemrum dukker nye bosætningstendenser op. Sidst i 90erne, hvor man ville deltage i kulturlivet, opleve byens rum og mærke storbyen puls. Det kunne bedst ske ved at bo i en lejlighed så tæt på centrum i de store byer som muligt. Nu er tendenser vendt – i hvert fald ifølge medierne og udtalelser fra en håndfuld trend-eksperter. Simple-living, som tendensen hedder på amerikansk, er over os.

Nytår er den bedste tid på året. Især når vi oven på efterårets mørke og regn kan begynde det nye år med frost, sne og sol. Samtidig venter alt det nye derude og fremtiden ligger klar til at blive indtaget. Denne gang i endnu højere grad end normalt. Vi er gået ind i et nyt årti og har sagt farvel til 1’erne. 10’erne venter på os. Forude ligger 10 år, vi skal tage til os, forme og udvikle.

Danskerne vil i stigende grad eje deres bolig. Der er i de seneste år blevet flere ejere og en lidt større ejerandel i befolkningen. Det gælder både lejligheder, rækkehuse og parcelhuse. Som følge af dette skift står der lejeboliger tomme i yderområderne af Danmark i dag. Tallene er ikke helt præcise, men den almene sektor oplyser, at man har over 1000 tomme boliger, mens det anslåede tal for den private udlejningssektor er omkring 7000 boliger.