forsikring
Artikler
Traditionel skadesforsikring giver en forsikringstager en erstatning i tilfælde af bestemte begivenheder. Det er typisk en kontant erstatning, hvor forsikringstageren får udbetalt et beløb, når for eksempel bilen er blevet stjålet, huset er brændt, eller man er blevet bestjålet. En såkaldt forsikringsbegivenhed udløser en kontant erstatning for det tab, forsikringsbegivenheden er årsag til.
Vi kender katastrofen, når vi ser den. To biler smadrer imod hinanden på landevejen, og de tilskadekomne køres hurtigst muligt på sygehuset. Hvad sker der bagefter?
Moderne mennesker er ikke så interesseret i erstatningen for bilen som i sig selv. Det er godt, at nogen betaler reparationen eller en ny bil, men vi er langt mere interesserede i, om vi kan komme tilbage til vores normale liv igen. En fysisk skade på kroppen, en hjerneskade eller et whiplash, der sætter os ude af stand til at fortsætte vores normale bane, er en langt større katastrofe end en totalskadet bil. Derfor den store interesse for sundhedsforsikringer. Det er os selv, vi vil redde – ikke vore penge.