Det bliver et rigt samfund, der i 2020 skal tage vare på de nye, kommende ældre. Om knap 20 år vil vores velstand og forbrug være 2/3 større end i dag. Vi vil være blevet 60-70% rigere rent materielt, hvis den udvikling, der har stået på de seneste ca. 200 år, fortsætter - hvad alt tyder på. Denne rigdomsudvikling vil have en række konsekvenser på ældreområdet.

Virksomheder og organisationer gør i disse år en alvorlig anstrengelse for at få deres interne kultur til at hænge sammen. Det sker blandt andet for at forebygge og reparere interne konflikter, der bryder sammenhængen i organisationen. Samtidig er det vigtigt at fremstå som en samlet enhed som organisation eller virksomhed i forhold til omverdenen. Man skal have en profil og udsende det rigtige image for at klare sig – blandt andet for at kunne virke tilstrækkeligt tiltrækkende som arbejdsplads i de år, vi er på vej ind i, hvor der er mangel på arbejdskraft – i hvert fald på ung arbejdskraft.

Pyhhh, sidst i september og roen sænker sig over familiens hverdag. Nu har vi i en måned gået til tre forældremøde, to skolefester, SFO-møder, aktivitetsdage, udstillinger samt en første skoledag, samt deltaget i udveksling af to udenlandske teenagere i 10 dage via skolen, besøg i kommende børnehave, fødselsdag i vuggestuen, mens indkaldelser til skole-hjemsamtaler hober sig op på køkkenbordet. Hjemme hos os hedder det forælderaktivering, og det er – skal jeg oplyse til alle institutionsansatte - en plage i hverdagen.

Fritiden er blevet både vigtig og kortere. Derfor er prioritering i mange menneskers liv væsentligt. Jo flere muligheder, der kan gives tæt på arbejdspladserne og tæt på boligområderne, jo bedre.

I de senere år er store glaspaladser skudt op i det danske bylandskab. Kuber, lange slanke bygninger, høje bygninger – alle opført i tidens minimale stil. De er kontorbygninger, hvor de moderne virksomheder rykker ind med mennesker, PC´ere, kabler mv. Virksomheder der ofte bryster sig af en omfattende værdisæt på medarbejdersiden og med idéer om kreativitet, udvikling og teamsamarbejde i en virksomheder, der er på vej ind i fremtiden.

Fremtidens medarbejdere kommer til bestå af to personlighedstyper: de frie omskiftelige og de stabile traditionalister. De frie omskiftelige søger konstant udfordringer og ændringer. De er gode til at skifte roller og personlighed efter situationen. De er mobile og fleksible, men de kræver nye udfordringer og udvikling hele tiden, ellers søger de andre græsgange.

I de senere år har danskerne brugt milliarder på deres hjem. Det har været ombygninger, tilbygninger, renovering og modernisering. Køkkenet er det rum, der har været mest fokus på. Det er efterhånden svært at finde et køkken i de originale 70er farver med rødbrune fliser, grønne hårde hvide varer, gule køkkenlåger og brune greb og vandhaner. Der er blevet skiftet ud næsten over alt.

Levestandarden i en moderne familie i dag overgår på mange måder det gamle udtryk ”at leve som konger og baroner”. En dansk normalfamilie har et materielt forbrug af varer, som ikke var opnåelige selv for adelige og konger for 100-200 år siden.

Casual Friday og casual everyday, hvor man bar sit fritidstøj i arbejdstiden, forsvandt ud af New Yorks finanskvarterer i løbet af den måned, det tog at erkende slutningen på it-boblen for få år siden. Det var første eksempel. Eksempel to: Det økonomiske tilbageslag i slutningen af 80’ernes Danmark førte til en ny tidsåndsbølge i løbet af nogle måneder. Vi gik fra yuppie-tidens selvdyrkelse til en etik- og moralbølge på kort tid. Så umiddelbart er der en klar sammenhæng mellem økonomien og tidsånden. En optimistisk tidsånd i opgangstider og en mere konservativ, tilbageskuende tidsånd, når der er krise. Karl Marx har på den baggrund ikke levet forgæves: Det er økonomien, der determinere tankerne.

Tidsforbrugsundersøgelser viser, at danskerne er mere sammen med deres børn, bruger mere tid på at spise og lave mad, mens gør-det-selv arbejdet i hjemmet falder. Men vi tror, vi gør det modsatte. Hvordan kan det hænge sammen?