Arbejdsstyrken vokser frem til 2020. Problemet er ikke arbejdsudbuddet, men at genskabe væksten i samfundet og skabe flere job.

Det bliver et rigt samfund, der i 2020 skal tage vare på de nye, kommende ældre. Om knap 20 år vil vores velstand og forbrug være 2/3 større end i dag. Vi vil være blevet 60-70% rigere rent materielt, hvis den udvikling, der har stået på de seneste ca. 200 år, fortsætter - hvad alt tyder på. Denne rigdomsudvikling vil have en række konsekvenser på ældreområdet.

Virksomheder og organisationer gør i disse år en alvorlig anstrengelse for at få deres interne kultur til at hænge sammen. Det sker blandt andet for at forebygge og reparere interne konflikter, der bryder sammenhængen i organisationen. Samtidig er det vigtigt at fremstå som en samlet enhed som organisation eller virksomhed i forhold til omverdenen. Man skal have en profil og udsende det rigtige image for at klare sig – blandt andet for at kunne virke tilstrækkeligt tiltrækkende som arbejdsplads i de år, vi er på vej ind i, hvor der er mangel på arbejdskraft – i hvert fald på ung arbejdskraft.

Det går sådan set ret godt i Danmark.

Fritiden er blevet både vigtig og kortere. Derfor er prioritering i mange menneskers liv væsentligt. Jo flere muligheder, der kan gives tæt på arbejdspladserne og tæt på boligområderne, jo bedre.

Det kunne være det, man råber til sin samlever fra sengen lørdag morgen efter en lang aften med vennerne - også i år 2010. Det er det bare ikke - det er ordren til kaffemaskinen, og den forstår det og ved, hvor stærk netop din kaffe skal være og kan genkende din stemme. Varm lige bilen op!

Forfatteren George Perec skrev i 1978 bogen ”Livet en brugsanvisning”, som fortæller om livsforløb og eksistenser i forskellige lejligheder i en enkelt ejendom i Paris. Bogen er en hyldest til livet og menneskers mangfoldighed og samtidigt er disse menneskers liv og muligheder i høj grad begrænset af opvækst, indkomst og social baggrund. I dag lever vi på mange måder et liv, hvor vi kan vælge uddannelse, arbejde, partner og livsstil. Vi er ikke længere begrænset af forældres socialgrupper, erhverv, segmenter, og manglende økonomisk råderum.

Tidsforbrugsundersøgelser viser, at danskerne er mere sammen med deres børn, bruger mere tid på at spise og lave mad, mens gør-det-selv arbejdet i hjemmet falder. Men vi tror, vi gør det modsatte. Hvordan kan det hænge sammen?

Vi har alle en række forestillinger om den moderne familie. Ifølge disse, som er kortlagt i mange interviewundersøgelser, bruger vi for meget tid på at arbejde og glemmer familie, børn og hyggeligt samvær om middagsbordet. Samtidig er opholdet i hjemmet præget af gør-det-selv arbejde, madlavning, vask, oprydning mv. Livet i den moderne familie er blevet beskrevet som hverdagens centrifuge, eller som gentaget monotont arbejde. Hjemmet er ikke rammen om afslapning og hygge, men til slid og besvær.

Når man ser gamle film, sker det ofte, at man tager sig selv i at krumme tæer, når en skuespiller kommer med en tidstypisk udtalelse. Det kan være en film fra 80erne, hvor helten eller heltinden vil gøre hvad som helst for at opnå sit personlige mål – for eksempel at blive succesfuld journalist, millionær ved børshandel eller opnå den store kærlighed. Det er et tidstypisk billede, som allerede i dag virker fremmed på vores tankegang. Hvis man ser en gammel film fra 70erne og oplever en dialog om kønsroller og kvindernes særlige problemer eller ser 60ernes sorgløse ungdom på jagt efter nye oplevelser, opdager man, at verden er forandret. Det, der er mest forandret, er tidsånden, hvor tidsånden er en samlet betegnelse for, hvad der præger os i en bestemt tidsperiode. Den er en kombination af de rigtige holdninger og handlinger og beskriver samtidig, hvad samfundsdebatten drejer sig om på tidspunktet for tidsånden.