Det store babykrak blev alarmeret i DR1 i den bedste sendetid. Kvinderne får for få børn i fremtiden, og der vil blive alt for mange ældre at forsørge. De få på arbejdsmarkedet vil komme til at knokle for alle de gamle. Det har ramt os, og er på vej til at ramme hele Europa, da kvinderne i det sydlige Europa også er holdt op med at få børn.

Nogenlunde sådan lød svaret fra et par af mine kollegaer i begyndelse af 90erne. De var begge økonomer af uddannelse og var fuldt overbevist om, at de var langt bedre til at vurdere, hvad de havde brug for og hvornår, end nogle tilfældige pensions¬specialister. Derfor afviste de blankt at være med i en obligatorisk pensionsordning. De pågældende er i dag i slutningen af fyrrene og har efter min bedste forventning stadig ikke foretaget nogen aktiv pensionsopsparing.

Tidsforbrugsundersøgelser viser, at danskerne er mere sammen med deres børn, bruger mere tid på at spise og lave mad, mens gør-det-selv arbejdet i hjemmet falder. Men vi tror, vi gør det modsatte. Hvordan kan det hænge sammen?

Når man ser gamle film, sker det ofte, at man tager sig selv i at krumme tæer, når en skuespiller kommer med en tidstypisk udtalelse. Det kan være en film fra 80erne, hvor helten eller heltinden vil gøre hvad som helst for at opnå sit personlige mål – for eksempel at blive succesfuld journalist, millionær ved børshandel eller opnå den store kærlighed. Det er et tidstypisk billede, som allerede i dag virker fremmed på vores tankegang. Hvis man ser en gammel film fra 70erne og oplever en dialog om kønsroller og kvindernes særlige problemer eller ser 60ernes sorgløse ungdom på jagt efter nye oplevelser, opdager man, at verden er forandret. Det, der er mest forandret, er tidsånden, hvor tidsånden er en samlet betegnelse for, hvad der præger os i en bestemt tidsperiode. Den er en kombination af de rigtige holdninger og handlinger og beskriver samtidig, hvad samfundsdebatten drejer sig om på tidspunktet for tidsånden.

Danskerne vil i stigende grad eje deres bolig. Der er i de seneste år blevet flere ejere og en lidt større ejerandel i befolkningen. Det gælder både lejligheder, rækkehuse og parcelhuse. Som følge af dette skift står der lejeboliger tomme i yderområderne af Danmark i dag. Tallene er ikke helt præcise, men den almene sektor oplyser, at man har over 1000 tomme boliger, mens det anslåede tal for den private udlejningssektor er omkring 7000 boliger.