 |
unge
Artikler
Der er mangel på arbejdskraft i Danmark, og det eneste vi ved med sikkerhed, er at problemet bliver større i de kommende 10 år. Først engang efter 2017 begynder det at hjælpe lidt med nye, store fødselsårgange på vej ud på arbejdsmarkedet, men selv til den tid vil det ikke være nok.
Det bliver et rigt samfund, der i 2020 skal tage vare på de nye, kommende ældre. Om knap 20 år vil vores velstand og forbrug være 2/3 større end i dag. Vi vil være blevet 60-70% rigere rent materielt, hvis den udvikling, der har stået på de seneste ca. 200 år, fortsætter - hvad alt tyder på. Denne rigdomsudvikling vil have en række konsekvenser på ældreområdet.
Virksomheder og organisationer gør i disse år en alvorlig anstrengelse for at få deres interne kultur til at hænge sammen. Det sker blandt andet for at forebygge og reparere interne konflikter, der bryder sammenhængen i organisationen. Samtidig er det vigtigt at fremstå som en samlet enhed som organisation eller virksomhed i forhold til omverdenen. Man skal have en profil og udsende det rigtige image for at klare sig – blandt andet for at kunne virke tilstrækkeligt tiltrækkende som arbejdsplads i de år, vi er på vej ind i, hvor der er mangel på arbejdskraft – i hvert fald på ung arbejdskraft.
Billede 1: En af mine gode venner beskrev for et år siden, hvordan en 16 årig pige havde provokeret sin 68er mor på det grundigste. Seksuelle eksperimenter, frihedstrang, piercing i hele kroppen og andre udskejelser, eller rejser til Langt-bort-i-stand kunne ikke bruges. Deltagelse i protestbevægelser, ny-feminisme eller andre politiske bevægelser heller ikke.
Over 95 % af alle børn går i dag i børnehave i løbet af deres opvækst. Derved socialiseres de på en anden måde end nutidens voksne, der blev opdraget i baggårde og på villaveje. I dag er det børnene i folkeskolens mindste klasser, der giver mange skolefolk problemer. Det er i disse år et stort problem i indskolingen, at børnene i daginstitutioner har lært at gøre det, de selv kan lide og er gode til.
Danske familier har dårlig samvittighed. Det ved vi fra mange undersøgelser, fra ugepressens interview med de kendte og fra TV, hvor en af sommerhistorierne hvert år handler om forældre, der sender deres børn i daginstitution, mens de selv holder ferie. Det er dog alligevel den stiveste – at holde fri uden børnene!
Ofte behandles parcelhuse ud fra holdninger. Beboerne holder af husene, og en del af samfundet forholder sig meget kritisk til parcelhuse, der betragtes som en forkert eller asocial boligform. Senest har hele segregeringsdebatten haft en undertone af, at de velbjergede hytter deres eget skind i parcelhusbebyggelserne frem for at blande sig med beboerne i mere udsatte bebyggelser. Denne artikel behandler fakta frem for holdninger.
Patricia-villaen med glaseret tegltag, de højloftede rum, sildebensparket, stuk, pudsede lofter og massive malede trædøre er i dag drømmen for mange mennesker. Især hvis man er i aldersgruppen sen-trediverne til midt i halvtresserne.
Indretning af hjemmet efter den gode smag er ofte ensbetydende med stole af den berømte danske arkitekt Arne Jakobsen: Syveren, svanen, ægget. Hen over elipsebordet hænger ph-lampen mens gyngestolen i krogen er en ægte Wegner. Det har været gyldne tider for klassikerne de seneste 10 år. Men der er snart forbi!
Pyhhh, sidst i september og roen sænker sig over familiens hverdag. Nu har vi i en måned gået til tre forældremøde, to skolefester, SFO-møder, aktivitetsdage, udstillinger samt en første skoledag, samt deltaget i udveksling af to udenlandske teenagere i 10 dage via skolen, besøg i kommende børnehave, fødselsdag i vuggestuen, mens indkaldelser til skole-hjemsamtaler hober sig op på køkkenbordet. Hjemme hos os hedder det forælderaktivering, og det er – skal jeg oplyse til alle institutionsansatte - en plage i hverdagen.
Danmark er i den dybeste krisen siden 1930erne, men om nogle år vil vi se tilbage på den som en forholdsvis let overgang. Hvorfor? Fordi dybden af krisen er medieskabt, fordi vi trænger til en krise, fordi indsatsen med krisen må blive omfattende og fordi de unge, der jo skaber fremtiden, vil reagere anderledes på krisen ens resten af befolkningen.
Fremtidens arbejdsmarked er et stort konfliktområde, fordi den enkelte medarbejder har en række opgaver og funktioner, som skal løses hver dag. Den enkelte vil i højere og højere grad blive udfordret på egen viden og blive bedt om at forklare, hvorfor man fx giver en bestemt medicin frem for en anden. Polariseringen mellem de ombejlede medarbejdere med de rette kompetencer og de dårligere uddannede vil blive mere markant.
De næste 2 år vil være præget af økonomisk krise, flere ledige og ikke mindst skærpet konkurrence mellem de butikker, som sælger børnetøj og udstyr til børn. Tidsånden under den aktuelle økonomi-ske krise går mod det nære liv og mindre eksponering af sig selv og de kære poder i de rigtige mær-ker og brands, og dermed også mindre forbrug på børnetøjsområdet.
Det er afgørende i fremtidens guldsmedebutikker, at forstå forskellen mellem kunderne – de unge, børnefamilierne og seniorerne. Samtidig skal butikken omformes, så det passer til de fremtidige behov. Uden en levende profil på de nye medier, forsvinder butikken Så kan kunderne lokkes i butikken selv un-der krisen. Uden internet går det ikke.
I de senere år er store glaspaladser skudt op i det danske bylandskab. Kuber, lange slanke bygninger, høje bygninger – alle opført i tidens minimale stil. De er kontorbygninger, hvor de moderne virksomheder rykker ind med mennesker, PC´ere, kabler mv. Virksomheder der ofte bryster sig af en omfattende værdisæt på medarbejdersiden og med idéer om kreativitet, udvikling og teamsamarbejde i en virksomheder, der er på vej ind i fremtiden.
Globaliseringen betyder, at vi i Danmark ikke i længden kan leve af at fremstille traditionelle industri- og landbrugsprodukter. Der er konkurrence fra hele verden på dette område, og kineserne producerer billigere og til tider også bedre end vi kan i Danmark. For nogle år siden var svaret på denne udfordring bedre uddannelse. Vi kunne levere højtuddannede til hele Verden. Men i Indien uddanner man 220.000 ingeniører om året, i Bangalore i Sydindien alene 25.000 softwareingeniører hvert år, og byen er af cirka samme størrelse som København. Til sammenligning uddanner vi 1200 ingeniører om året i Danmark.
Rummet er stort og har alt det samlet et unge par gerne vil have: En stor og meget rummelig seng, der har indbygget en del funktioner, så den også er egnet til at være i, når man er vågen. Man kan sidde i sengen, og der er også indbygget forskellige motions- og afslapningsformer i det elektriske system i sengen.
Hvert år får alle danskere i gennemsnit flere penge til privat forbrug. De sidste 15 år har vi kun oplevet økonomisk fremgang og vækst, og derfor har mange butikker og centre også de seneste år haft gyldne tider.
Fremtidens medarbejdere kommer til bestå af to personlighedstyper: de frie omskiftelige og de stabile traditionalister. De frie omskiftelige søger konstant udfordringer og ændringer. De er gode til at skifte roller og personlighed efter situationen. De er mobile og fleksible, men de kræver nye udfordringer og udvikling hele tiden, ellers søger de andre græsgange.
Kriser er lig med nybrud i vores måde at forbruge på, opfattelse af verden og syn på andre menne-sker. Derfor er det aktuelt yderst relevant at se på de nye mønstre og tendenser, som vil få afgørende betydning for vores forbrug, kommunikation og selvforståelse i det nye opsving. Det er i 2010, at de strategier, som skal sikre vækst og omsætning på den lange bane, skal udarbejdes.
Forfatteren George Perec skrev i 1978 bogen ”Livet en brugsanvisning”, som fortæller om livsforløb og eksistenser i forskellige lejligheder i en enkelt ejendom i Paris. Bogen er en hyldest til livet og menneskers mangfoldighed og samtidigt er disse menneskers liv og muligheder i høj grad begrænset af opvækst, indkomst og social baggrund. I dag lever vi på mange måder et liv, hvor vi kan vælge uddannelse, arbejde, partner og livsstil. Vi er ikke længere begrænset af forældres socialgrupper, erhverv, segmenter, og manglende økonomisk råderum.
Levestandarden i en moderne familie i dag overgår på mange måder det gamle udtryk ”at leve som konger og baroner”. En dansk normalfamilie har et materielt forbrug af varer, som ikke var opnåelige selv for adelige og konger for 100-200 år siden.
Nogenlunde sådan lød svaret fra et par af mine kollegaer i begyndelse af 90erne. De var begge økonomer af uddannelse og var fuldt overbevist om, at de var langt bedre til at vurdere, hvad de havde brug for og hvornår, end nogle tilfældige pensions¬specialister. Derfor afviste de blankt at være med i en obligatorisk pensionsordning. De pågældende er i dag i slutningen af fyrrene og har efter min bedste forventning stadig ikke foretaget nogen aktiv pensionsopsparing.
Vi kender alle typen, hvor der er gang i den hele tiden. Bjergbestigninger, aktieinvesteringer, risikoadfærd i sex-livet og aldrig under 180 km/t på motorvejen. Billedet af en yngre mand med masser af fart på, som ikke går af vejen for at tage en chance i livet. En opsparingskonto med fast rente er for ham som et liv uden udfordringer – kedeligt og ubrugeligt.
Danskernes forbrug vokser hvert år i gennemsnit med 2,6 %. Det betyder massiv vækst i privatforbruget, når vi ser det over nogle år. Det har også betydet, at vi i stigende grad ikke køber ind efter behov. De fleste behov er dækket. Det er næsten lykken at finde et nyt behov at dække – illustreret ved, at de fleste voksne og efterhånden også større børn har svært ved at finde ønsker til juleaften, eller hvis en rund fødselsdag kræver ønskelister. Vi køber løbende det, vi har behov for. Tilbage er det løse forbrug. Hvad driver dette forbrug? I stigende grad situationisme.
Når man ser gamle film, sker det ofte, at man tager sig selv i at krumme tæer, når en skuespiller kommer med en tidstypisk udtalelse. Det kan være en film fra 80erne, hvor helten eller heltinden vil gøre hvad som helst for at opnå sit personlige mål – for eksempel at blive succesfuld journalist, millionær ved børshandel eller opnå den store kærlighed. Det er et tidstypisk billede, som allerede i dag virker fremmed på vores tankegang. Hvis man ser en gammel film fra 70erne og oplever en dialog om kønsroller og kvindernes særlige problemer eller ser 60ernes sorgløse ungdom på jagt efter nye oplevelser, opdager man, at verden er forandret. Det, der er mest forandret, er tidsånden, hvor tidsånden er en samlet betegnelse for, hvad der præger os i en bestemt tidsperiode. Den er en kombination af de rigtige holdninger og handlinger og beskriver samtidig, hvad samfundsdebatten drejer sig om på tidspunktet for tidsånden.
Bøger
Foredrag
|