Scenarier – Hvorfor og hvorledesHvad er scenarier?
Ser man i historiebøgerne, vil man finde mange eksempler på virksomheder, offentlige myndigheder og andre organisationer, der har fået problemer eller har mistet muligheder, fordi de ikke havde forudset væsentlige samfundsmæssige ændringer. Som nogle af de store begivenheder kan nævnes de to store oliekriser, terrorangrebet 11. september 2001 og Berlinmurens fald. Der er ikke ret meget, som er sikkert bortset fra, at de kommende år vil afsløre eksempler på succeser og fiaskoer, der som hovedårsag har, at verden forandrer sig. Dette stiller naturligvis store krav til beslutningstagerne, samt at man sikrer sig, at der træffes de rigtige beslutninger. Erfaring med scenarier Det er i den forbindelse, at scenarier kommer ind som en metode til at analysere fremtiden før den indtræffer. Scenarier er en velafprøvet teknik indenfor fremtidsforskning og blev udenfor militære kredse første gang systematisk anvendt af Shell, da selskabet stod overfor usikkerhed om udviklingen i energiforsyningen, priser og alternative energikilder. Shell har siden anvendt scenarier som planlægningsredskab, men Brent Spar-sagen og en række uforudsigelige begivenheder viser dog, at scenarieteknikken også har sine begrænsninger. Der er heldigvis andre metoder som wildcards og trendanalyser, der kan håndtere denne type problemer. Et tænkeværktøj Et scenarie kan defineres som en beskrivelse af en mulig og sandsynlig udvikling. Det er ikke den eneste muligheder, og behøver ikke være den mest sandsynlige. Et scenaries væsentligste egenskab er, at det skal virke udfordrende på tankegangen i den organisation, hvor det anvendes. Scenarier er nemlig et tænkeværktøjer. Ved at opstille flere scenarier for den fremtidige udvikling, udspænder man et rum, indenfor hvilket den fremtidige udvikling vil komme til at foregå – mulighedsrummet. Indenfor dette mulighedsrum kan man navigere og finde det sted, hvor man helst vil have fremtiden til at befinde sig og derefter påvirke udviklingen i den retning. Herved undgås de forsimplede, en-dimensionale vurderinger. Fremtiden i flertal Når man læser et scenarie, skal man forestille sig, at man står et sted ude i fremtiden og ser tilbage på den historiske udvikling, der er foregået i en bestemt periode. På denne måde får man skabt en mulig fremtid, som man konkret kan forholde sig til. Ved at opstille flere scenarier eller fremtidige historiske beretninger skaber man mulighed for at kunne forholde sig til flere fremtider på én gang. Selve det at behandle fremtiden i flertal – at vi kan forme den – er en væsentlig erkendelse, der oftest bedst opnås ved at arbejde med scenarier. Det vil også sige, at der ikke er noget specielt avanceret eller mystisk i scenarieteknikken. Der er snarere tale om sund fornuft. Fremforsk har gennem sine grundlæggere og ejere arbejdet med scenarieteknikken siden begyndelsen af 1990'erne, og har gennem dette arbejde opstillet en række krav til gode scenarier. Naviger i fremtiden Scenariemetoden er en tankemetode, som virker som katalysator for analysen af fremtiden. Det er ikke formålet at gætte rigtigt, men at udarbejde de scenarier, der gør det muligt at navigere i fremtiden. Det giver også som et væsentligt resultat en fælles referenceramme for diskussioner af fremtiden. |
|
Jesper Bo Jensen E: M: 20674500 |
![]() |
|
Marianne Levinsen E: M: 20674501 |
![]() |