En forårsdag i 2062 skinner solen ned over rækken af røde tage på det over hundrede år gamle byggeri i 4 etager. Engang boede der en hel familie i en 2½ værelses lejlighed i disse bygninger. Nu er lejlighederne slået sammen 2 eller 3 og omdannet til andelsboliger, hvor der typisk bor en person – ofte unge eller mennesker i senioralderen. Indretning består af et meget stort rum – et ”loft”, hvor næsten alt i boligen er samlet – køkken, spisebord, taleskærm og holografisk scene. Der er derudover et bade-sundheds-aktivitets-rum, og et soveværelse i lejligheden.

De bliver ældre og ældre – førstegangskøberne. For 20 år siden var der mange unge mennesker, der ejede egen bolig. Men i dag er tallet faldet dramatisk. Før man køber egen bolig skal meget være på plads for den moderne familie, og i de unge år leves livet uafhængigt og frit - uden de store forpligtelser. Bor unge i dag i ejerbolig, er det mere sandsynligt, at det er far og mor, der har købt en ejerlejlighed til børnene, end at de selv har været ude at investere.

En bro mellem Århus og Kalundborg vil ændre Danmarkskortet afgørende. Hver gang vi får en ny forbindelse mellem landsdelene ændres landets geografi. Det skete med Storebæltsforbindelse, der gjorde Danmark mindre. Pludselig kunne man bo på Fyn og arbejde i København. En tur fra store dele af Jylland til København var ikke længere en dagsrejse, men noget der kunne ordnes på en halv dag. Øresundsforbindelsen skabte et bysamfund på 2 millioner mennesker. Malmø og København er ved at fusionere. Det tager nogle år, men foreløbigt er det København, der får arbejdspladserne og Malmø bosætningen. Det vil ændre sig frem og tilbage de kommende år, men den store metropol bliver sikker og roligt en realitet.

En billig lejlighed på Rådhuspladsen – det er den hurtige udgave af de unges boligdrømme. Den skal være centrum for det aktive liv, de fleste unge i 20erne lever i dag. Dagens ungdom er jo som bekendt rigtig forkælet, og det har de været de seneste 2200 år ifølge gamle romerske skrifter.

Fortæl os om fremtidens hus! Det er en opfordring, jeg ofte har modtaget, hvorefter jeg forventes at kaste mig ud i en beretning om IT, spændende køleskabe, nye intelligente skærme koblet til ovn og komfur og andre teknologiske landvindinger som styringssystemer til flæskestege mv. Vores forventninger om moderne teknologis lyksaligheder er store.

Ofte behandles parcelhuse ud fra holdninger. Beboerne holder af husene, og en del af samfundet forholder sig meget kritisk til parcelhuse, der betragtes som en forkert eller asocial boligform. Senest har hele segregeringsdebatten haft en undertone af, at de velbjergede hytter deres eget skind i parcelhusbebyggelserne frem for at blande sig med beboerne i mere udsatte bebyggelser. Denne artikel behandler fakta frem for holdninger.

De bliver ældre og ældre – førstegangskøberne. For 20 år siden var der mange unge mennesker, der ejede egen bolig. Men i dag er tallet faldet dramatisk. Før man køber egen bolig skal meget være på plads for den moderne familie, og i de unge år leves livet uafhængigt og frit - uden de store forpligtelser. Bor unge i dag i ejerbolig er det mere sandsynligt, at det er far og mor, der har købt en ejerlejlighed til børnene, end at de selv har været ude at investere.

De seneste 10-12 år har vi fået mange børn i Danmark. Halvfemsernes babyboom skabte behov for det moderne parcelhus med sort glaseret tegltag, integreret vognly, afvalmet tag og køkken-alrum med samtalekøkken i balsals-størrelse, så hele familier kunne være sammen på én gang i husets hjerte.

Patricia-villaen med glaseret tegltag, de højloftede rum, sildebensparket, stuk, pudsede lofter og massive malede trædøre er i dag drømmen for mange mennesker. Især hvis man er i aldersgruppen sen-trediverne til midt i halvtresserne.

Indretning af hjemmet efter den gode smag er ofte ensbetydende med stole af den berømte danske arkitekt Arne Jakobsen: Syveren, svanen, ægget. Hen over elipsebordet hænger ph-lampen mens gyngestolen i krogen er en ægte Wegner. Det har været gyldne tider for klassikerne de seneste 10 år. Men der er snart forbi!

Det går sådan set ret godt i Danmark.

Dette kunne være overskriften på en artikel om biler for 15 år siden, dengang svenskerne stadig designede en Volvo ved at skabe fire gode stole og så sætte en kasse rundt om, mens italienerne designede biler med billedet af en liggende kvinde i baghovedet. Men vi skal tale byggeri og bolig – ikke biler.

Der er begyndende boligmangel i hovedstadsområdet. Det kan ses på de dårlige muligheder for unge singler og yngre familier for at skaffe sig en bolig, der både opfylder deres behov, og som de kan betale. De unge lever i dag længere alene, før de stifter familie. Det sker gennemsnitligt først omkring de 30 år, og for hovedstadens mange studerende først i løbet af 30erne. Så mens de unge år er relativt frie med behov for en mindre og fleksibel bolig - gerne i midten af centrum, midt i alt livet og larmen - indtræffer behovet for en familiebolig, helst med noget have eller lignende faciliteter, først samtidig med begyndende karriere og pensionsopsparing.

Boligøkonomi – ordet dufter af hengemt handelshøjskole, støvede teoretikere og en tankegang, der ligger meget langt væk fra almindelige menneskers. Alligevel spiller det en stadig større rolle for de fleste familiers liv og levestandard. Vi er en nation af småspekulanter, der gennem heldige pengeanbringelser i mursten (ejerlejligheder – huse og sommerhuse) er i stand til at forbruge langt ud over vores indtjening ved ærligt arbejde.

Fremtidens byer bliver større. Befolkninger i Nordeuropa og resten af verden bevæger sig fortsat fra land til by og fra mindre byer til større byer. Befolkningen vokser stadig – mest i Asien og Latinamerika. Storbyerne vil blive meget store byer på 50-100 mio. Indbyggere - i vores del af verden dog noget mindre. I Danmark vil København – hele hovedstadsområdet ud til Helsingør-Køge-Holbæk-Slagelse, Århus, Ålborg og Odense fortsætte med at vokse på lang sigt. Trekantsområdet følger nok også med og en række andre byer som Esbjerg, Herning, Horsens og andre med gode placeringer følger med – men ikke i samme tempo som de store.

Valget af bolig sker ud fra drømme. Drømme om livet, herunder familielivet. De fleste danskeres drøm om en bolig er parcelhuset – et fritliggende hus, man kan gå rundt om, og hvor man selv kan vælge, hvor meget man vil høre til naboerne.

Kraftigt stigende mobilitet i fremtidens samfund går hånd i hånd med økonomisk vækst og fremgang.

Rummet er stort og har alt det samlet et unge par gerne vil have: En stor og meget rummelig seng, der har indbygget en del funktioner, så den også er egnet til at være i, når man er vågen. Man kan sidde i sengen, og der er også indbygget forskellige motions- og afslapningsformer i det elektriske system i sengen.

Hver gang boligområder er til diskussion politisk, kommer ghettoer på dagsordenen. Udtrykket bruges i dag i flæng om dårlige boligområder, områder med mange indvandrere og flygtninge og for områder i forfald. Men det er faktisk en misforståelse af ordet.

I de senere år har danskerne brugt milliarder på deres hjem. Det har været ombygninger, tilbygninger, renovering og modernisering. Køkkenet er det rum, der har været mest fokus på. Det er efterhånden svært at finde et køkken i de originale 70er farver med rødbrune fliser, grønne hårde hvide varer, gule køkkenlåger og brune greb og vandhaner. Der er blevet skiftet ud næsten over alt.

Nu er X-faktor ikke blot et tv program. Nu står det også bag en indsamling af vand til Afghanistan. Tilmed i samme uge, som DR har omdannet deres nyhedsudsendelser til tema-beretninger om Afghanistan og Danmarks deltagelse i krigen. Det er ikke begivenheder i virkeligheden, der styrer nyhedsstrømmen, det er heller ikke faktiske menneskers mod på at hjælpe, der skaber et vandprojekt, det er DRs behov for at skabe en fortælling om verden og især om sig selv. Det hedder story-telling på medie-dansk.

Vi har alle en række forestillinger om den moderne familie. Ifølge disse, som er kortlagt i mange interviewundersøgelser, bruger vi for meget tid på at arbejde og glemmer familie, børn og hyggeligt samvær om middagsbordet. Samtidig er opholdet i hjemmet præget af gør-det-selv arbejde, madlavning, vask, oprydning mv. Livet i den moderne familie er blevet beskrevet som hverdagens centrifuge, eller som gentaget monotont arbejde. Hjemmet er ikke rammen om afslapning og hygge, men til slid og besvær.

Med passende mellemrum dukker nye bosætningstendenser op. Sidst i 90erne, hvor man ville deltage i kulturlivet, opleve byens rum og mærke storbyen puls. Det kunne bedst ske ved at bo i en lejlighed så tæt på centrum i de store byer som muligt. Nu er tendenser vendt – i hvert fald ifølge medierne og udtalelser fra en håndfuld trend-eksperter. Simple-living, som tendensen hedder på amerikansk, er over os.

Danskerne vil i stigende grad eje deres bolig. Der er i de seneste år blevet flere ejere og en lidt større ejerandel i befolkningen. Det gælder både lejligheder, rækkehuse og parcelhuse. Som følge af dette skift står der lejeboliger tomme i yderområderne af Danmark i dag. Tallene er ikke helt præcise, men den almene sektor oplyser, at man har over 1000 tomme boliger, mens det anslåede tal for den private udlejningssektor er omkring 7000 boliger.