Den finansielle sektor står overfor nogle kæmpemæssige udfordringer indenfor de kommende år. I mange år har sektoren været kundeorienteret – i hvert fald i egen opfattelse. Set fra kundernes side er det hovedsageligt på erhvervsområdet, at kunden er kommet i centrum. På privatkundeområdet og i forhold til de mindre virksomheder er der i alt for mange pengeinstitutter stadig tale om at one size fits all. Man ønsker kunder, der er glade for netop den løsning, man kan tilbyde – f.eks. i form af en totalkonto til begge familiens voksne samlet i samme bank.

I maj måned 2007 holdt jeg en tale i Skanderborg til stort set samtlige bankdirektører i Danmark fra de små og mellemstore banker. Både Roskilde Banks og Forstædernes Banks direktører var til stede. Dengang sagde jeg: ”Krisen kommer med sikkerhed, men der er tid til at reagere”.

Med indsættelse af Barak Obama som præsident den 20. januar 2009 begynder det 21. århundrede. Tidsepoker følger ikke kalenderen slavisk, men dannes af afgørende brud i udviklingen. Det 19. århundrede begyndte med den franske revolution i 1789, den 20. århundrede ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914.

Det er 1. maj og de røde faner smælder, statsministeren holder tale, og kammeraterne flokkes om ølboderne i parkerne landet over. Gad vide om hun ikke igen siger ”vi gjorde det”. Men de røde faner til trods, er der kommet helt andre boller på suppen efter magtens bånd blev en del af udstyret – for eksempel finansiel stabilitet.

Krisen er her, og forbrugsforventninger er i bund. Krisen påvirker forbrugerne og detailhandlen, og lige nu er usikkerheden enorm. Kan vi forvente en nogenlunde julehandel eller er forbruget på vej i hælene på aktiekurserne?

Krisen er her, og forbrugsforventninger er i bund. Krisen påvirker forbrugerne og detailhandlen, og lige nu er usikkerheden enorm. Kan vi forvente en nogenlunde julehandel eller er forbruget på vej i hælene på aktiekurserne?

Traditionel skadesforsikring giver en forsikringstager en erstatning i tilfælde af bestemte begivenheder. Det er typisk en kontant erstatning, hvor forsikringstageren får udbetalt et beløb, når for eksempel bilen er blevet stjålet, huset er brændt, eller man er blevet bestjålet. En såkaldt forsikringsbegivenhed udløser en kontant erstatning for det tab, forsikringsbegivenheden er årsag til.

Danmark er i den dybeste krisen siden 1930erne, men om nogle år vil vi se tilbage på den som en forholdsvis let overgang. Hvorfor? Fordi dybden af krisen er medieskabt, fordi vi trænger til en krise, fordi indsatsen med krisen må blive omfattende og fordi de unge, der jo skaber fremtiden, vil reagere anderledes på krisen ens resten af befolkningen.

De mindre og mellemstore pengeinstituttet står ved korsvejen discount eller luksus. Enten fortsætter automatisering af kundebetjeningen, systematiseringen af kundekoncepterne, beregning af kundeomkostninger og omkostningsmæssig gebyrfastsættelser eller også udvikles udbydere af privat, finansiel luksus med tid til kunderne og kundeforståelse i fokus. Kunderne vil have høj kvalitet til lav pris eller noget helt særligt. Middelvaren i den finansielle sektor er truet og står foran en udvikling, der er meget lig udviklingen i detailhandlen frem til 2009.

Vi kender katastrofen, når vi ser den. To biler smadrer imod hinanden på landevejen, og de tilskadekomne køres hurtigst muligt på sygehuset. Hvad sker der bagefter? Moderne mennesker er ikke så interesseret i erstatningen for bilen som i sig selv. Det er godt, at nogen betaler reparationen eller en ny bil, men vi er langt mere interesserede i, om vi kan komme tilbage til vores normale liv igen. En fysisk skade på kroppen, en hjerneskade eller et whiplash, der sætter os ude af stand til at fortsætte vores normale bane, er en langt større katastrofe end en totalskadet bil. Derfor den store interesse for sundhedsforsikringer. Det er os selv, vi vil redde – ikke vore penge.

Hvis du som læser har tid til at se op fra online transmissionen af børskurser og aktiefald, læse om banker der tvangsfusioneres og analytikeres bedømmelse af de ændrede økonomiske udsigter på globalt plan, så følg med her.

Danske virksomheder mangler ordrer. Arbejdsløsheden stiger, men alligevel har befolkningen flere penge mellem hænderne end for et år siden. Bankerne har fået en krisepakke, der hjælper banker til ikke at gå ned. Befolkningen skal have skattelettelser til næste år og tilskuddet til boligforbedringer udbetales i løbet af dette forår. Men det er ikke nok. Der mangler den psykologiske faktor.

Der er mange mennesker i Danmark, der gerne vil have en ny bil. Der er også mange mennesker i Danmark, der gerne vil have et nyt hus. Men hvor mange vil gerne have et billån eller et realkreditlån? Svarene er meget få. Man ønsker sig ikke et lån - man ønsker sig noget nyt og er af forskellige årsager nødt til at låne til det. Lånet er et følgeprodukt, der ikke i sig selv vækker følelser som glæde, jubel og begejstring.

Nutidens forbrugere er forkælede. Butikkerne gør alt hvad de kan for at lokke kunderne indenfor ved udsmykning af butiksfacaderne og vinduerne, ved at sætte varer på gaden som lokkemad og ved at indrette butikkerne indbydende og imødekommende overfor kunderne. En tur i en dansk gågade er ved at udvikle sig til en oplevelsesrejse gennem forskellige miljøer. Det er nemlig kunderne, der er blevet mangelvaren. Men der er også ørkener i gågaderne.

Internetbanking er allerede blevet en succes på erhvervsområdet. I de kommende år vil vi se stigende integration af bankernes systemer i de større erhvervsvirksomheder

Den første reaktion på krise i samfundsudviklingen er benægtelsen - hos os mærker vi intet. Derefter erstattes benægtelsen af katastrofeteorier. Det sagte om dybden af krisen er ofte svært at relatere til fakta. Et ugebrev lancerede hele 7 gensidigt forstærkende kriser. I virkeligheden er de fleste af disse tendenser modsatrettede.

Nu er X-faktor ikke blot et tv program. Nu står det også bag en indsamling af vand til Afghanistan. Tilmed i samme uge, som DR har omdannet deres nyhedsudsendelser til tema-beretninger om Afghanistan og Danmarks deltagelse i krigen. Det er ikke begivenheder i virkeligheden, der styrer nyhedsstrømmen, det er heller ikke faktiske menneskers mod på at hjælpe, der skaber et vandprojekt, det er DRs behov for at skabe en fortælling om verden og især om sig selv. Det hedder story-telling på medie-dansk.

Nogenlunde sådan lød svaret fra et par af mine kollegaer i begyndelse af 90erne. De var begge økonomer af uddannelse og var fuldt overbevist om, at de var langt bedre til at vurdere, hvad de havde brug for og hvornår, end nogle tilfældige pensions¬specialister. Derfor afviste de blankt at være med i en obligatorisk pensionsordning. De pågældende er i dag i slutningen af fyrrene og har efter min bedste forventning stadig ikke foretaget nogen aktiv pensionsopsparing.

Vi kender alle typen, hvor der er gang i den hele tiden. Bjergbestigninger, aktieinvesteringer, risikoadfærd i sex-livet og aldrig under 180 km/t på motorvejen. Billedet af en yngre mand med masser af fart på, som ikke går af vejen for at tage en chance i livet. En opsparingskonto med fast rente er for ham som et liv uden udfordringer – kedeligt og ubrugeligt.

Kriser er en overgang fra en tilstand til en anden. Permanente kriser giver ingen mening. Tidsånden formes af hele samfundet, men i stort omfang af økonomien og erhvervslivet. 1980erne vilde natteliv og postmoderne design kom efter oliekriserne i 1970erne. Den afdæmpede, moralske stemning først i 1990erne efter nedturen.

Den første reaktion på krise i samfundsudviklingen er benægtelsen - hos os mærker vi intet. Derefter erstattes benægtelsen af katastrofeteorier. Det sagte om dybden af krisen er ofte svært at relatere til fakta. Et ugebrev lancerede hele 7 gensidigt forstærkende kriser. I virkeligheden er de fleste af disse tendenser modsatrettede.

Casual Friday og casual everyday, hvor man bar sit fritidstøj i arbejdstiden, forsvandt ud af New Yorks finanskvarterer i løbet af den måned, det tog at erkende slutningen på it-boblen for få år siden. Det var første eksempel. Eksempel to: Det økonomiske tilbageslag i slutningen af 80’ernes Danmark førte til en ny tidsåndsbølge i løbet af nogle måneder. Vi gik fra yuppie-tidens selvdyrkelse til en etik- og moralbølge på kort tid. Så umiddelbart er der en klar sammenhæng mellem økonomien og tidsånden. En optimistisk tidsånd i opgangstider og en mere konservativ, tilbageskuende tidsånd, når der er krise. Karl Marx har på den baggrund ikke levet forgæves: Det er økonomien, der determinere tankerne.