De kommunale arbejdspladser er allerede godt på vej til at blive 2. klasse på arbejdsmarkedet. De har allerede tabt kampen om de unge, hvor kun få af dem ønsker at uddanne sig til lærer, pædagog og folkeskolelærer. De har svært ved at fastholde børneforældre og seniorer på grund af manglende ar-bejdskraft, ringe fleksibilitet og dårlig ledelse. Så de 98 kommuner skal til at komme ud af starthullerne, hvis de ønsker at skabe attraktive arbejdspladser og kunne tilbyde danske borgere god offentlig service i fremtiden.

Virksomheder og organisationer gør i disse år en alvorlig anstrengelse for at få deres interne kultur til at hænge sammen. Det sker blandt andet for at forebygge og reparere interne konflikter, der bryder sammenhængen i organisationen. Samtidig er det vigtigt at fremstå som en samlet enhed som organisation eller virksomhed i forhold til omverdenen. Man skal have en profil og udsende det rigtige image for at klare sig – blandt andet for at kunne virke tilstrækkeligt tiltrækkende som arbejdsplads i de år, vi er på vej ind i, hvor der er mangel på arbejdskraft – i hvert fald på ung arbejdskraft.

Billede 1: En af mine gode venner beskrev for et år siden, hvordan en 16 årig pige havde provokeret sin 68er mor på det grundigste. Seksuelle eksperimenter, frihedstrang, piercing i hele kroppen og andre udskejelser, eller rejser til Langt-bort-i-stand kunne ikke bruges. Deltagelse i protestbevægelser, ny-feminisme eller andre politiske bevægelser heller ikke.

Over 95 % af alle børn går i dag i børnehave i løbet af deres opvækst. Derved socialiseres de på en anden måde end nutidens voksne, der blev opdraget i baggårde og på villaveje. I dag er det børnene i folkeskolens mindste klasser, der giver mange skolefolk problemer. Det er i disse år et stort problem i indskolingen, at børnene i daginstitutioner har lært at gøre det, de selv kan lide og er gode til.

Danske familier har dårlig samvittighed. Det ved vi fra mange undersøgelser, fra ugepressens interview med de kendte og fra TV, hvor en af sommerhistorierne hvert år handler om forældre, der sender deres børn i daginstitution, mens de selv holder ferie. Det er dog alligevel den stiveste – at holde fri uden børnene!

Summery: Vinderne i det nye opsving bliver Østjylland med opland, dele af Fyn samt Vest- og Sydsjælland. Hovedstadsområdet er på vej ind i en nedgangsperiode sammen med udkantsområderne. Det er befolkningsudviklingen, trafikstrukturen og vækstmulighederne, der styrer denne udvikling. Det vil skabe en ny kulturkamp mellem gode, mellemstore middelklassebyer og en kulturelite i Hovedstaden. Vinderen bliver den nye Båndby i Østjylland, der vil kunne skabe en ny alliance mellem elite og middelklasse

Pyhhh, sidst i september og roen sænker sig over familiens hverdag. Nu har vi i en måned gået til tre forældremøde, to skolefester, SFO-møder, aktivitetsdage, udstillinger samt en første skoledag, samt deltaget i udveksling af to udenlandske teenagere i 10 dage via skolen, besøg i kommende børnehave, fødselsdag i vuggestuen, mens indkaldelser til skole-hjemsamtaler hober sig op på køkkenbordet. Hjemme hos os hedder det forælderaktivering, og det er – skal jeg oplyse til alle institutionsansatte - en plage i hverdagen.

Fremtidens arbejdsmarked er et stort konfliktområde, fordi den enkelte medarbejder har en række opgaver og funktioner, som skal løses hver dag. Den enkelte vil i højere og højere grad blive udfordret på egen viden og blive bedt om at forklare, hvorfor man fx giver en bestemt medicin frem for en anden. Polariseringen mellem de ombejlede medarbejdere med de rette kompetencer og de dårligere uddannede vil blive mere markant.

De næste 2 år vil være præget af økonomisk krise, flere ledige og ikke mindst skærpet konkurrence mellem de butikker, som sælger børnetøj og udstyr til børn. Tidsånden under den aktuelle økonomi-ske krise går mod det nære liv og mindre eksponering af sig selv og de kære poder i de rigtige mær-ker og brands, og dermed også mindre forbrug på børnetøjsområdet.

Globaliseringen betyder, at vi i Danmark ikke i længden kan leve af at fremstille traditionelle industri- og landbrugsprodukter. Der er konkurrence fra hele verden på dette område, og kineserne producerer billigere og til tider også bedre end vi kan i Danmark. For nogle år siden var svaret på denne udfordring bedre uddannelse. Vi kunne levere højtuddannede til hele Verden. Men i Indien uddanner man 220.000 ingeniører om året, i Bangalore i Sydindien alene 25.000 softwareingeniører hvert år, og byen er af cirka samme størrelse som København. Til sammenligning uddanner vi 1200 ingeniører om året i Danmark – af alle slags. Vi har en uddannelsesgrad i Danmark for de højere uddanneder, der ligger betydeligt under USA, Norge Sverige og Finland. Tilmed er befolkningerne i Sydkorea og Japan endnu bedre uddannede.

Globaliseringen betyder, at vi i Danmark ikke i længden kan leve af at fremstille traditionelle industri- og landbrugsprodukter. Der er konkurrence fra hele verden på dette område, og kineserne producerer billigere og til tider også bedre end vi kan i Danmark. For nogle år siden var svaret på denne udfordring bedre uddannelse. Vi kunne levere højtuddannede til hele Verden. Men i Indien uddanner man 220.000 ingeniører om året, i Bangalore i Sydindien alene 25.000 softwareingeniører hvert år, og byen er af cirka samme størrelse som København. Til sammenligning uddanner vi 1200 ingeniører om året i Danmark.

Globaliseringen betyder, at vi i Danmark ikke i længden kan leve af at fremstille traditionelle industri- og landbrugsprodukter. Der er konkurrence fra hele verden på dette område, og kineserne producerer billigere og til tider også bedre end vi kan i Danmark. For nogle år siden var svaret på denne udfordring bedre uddannelse. Vi kunne levere højtuddannede til hele Verden. Men i Indien uddanner man 220.000 ingeniører om året, i Bangalore i Sydindien alene 25.000 softwareingeniører hvert år, og byen er af cirka samme størrelse som København. Til sammenligning uddanner vi 1200 ingeniører om året i Danmark.

Vi er midt i informationssamfundet, men har i store træk stadig en folkeskole, der er udviklet til industrisamfundet. Mens vi prøver at udvikle folkeskolen, så den passer til informationssamfundet, udvikler vi os hastigt mod en ny samfundstype. Her vil informations¬behandlingen stadig være en vigtig del af samfundet, men ikke nødvendigvis den vigtigste. Derfor risikerer vi at stå i samme situation som i dag om nogle år igen. Nemlig at skolen ikke passer til det samfund, skoleeleverne kommer til at være voksne i. Vi er derfor nødt til at kaste blikket nogle år ud i tiden og beskrive det kommende samfund for at få fastlagt, hvilke krav vi skal stille til folkeskole i dag. Det er jo morgendagens voksne, der bliver uddannet i dag. Det er derfor morgendagens krav, der skal forme nutidens skole.