Forbrugere bliver rigere og rigere hvert år – forbruger øges med 2,6% i gennemsnit renset for inflation. Det giver en fremgang på 30% på 10 år. På grund af denne udvikling køber forbrugerne i stigende grad efter indskydelser og lyst, og fristes i lang højere grad af tilfældigheder, omstændigheder og iscenesættelser end tidligere. Nutidens forbrugere er blevet situations¬bestemte.

Krisen er her, og forbrugsforventninger er i bund. Krisen påvirker forbrugerne og detailhandlen, og lige nu er usikkerheden enorm. Kan vi forvente en nogenlunde julehandel eller er forbruget på vej i hælene på aktiekurserne?

Dansk detailhandel står ved en korsvej. Opsvinget buldrer stadig derudad, og julehandlen vil overgå alle tidligere rekorder. Der er sket et skifte over til kvalitet, luksus og indhold i forbruget frem for den kraftige prisfokusering, vi har kendt gennem mange år. Køb en ged er årets julehit. Det er en konsekvens af opsvinget og en vis forbrugsmæssig mæthed. Det eneste vi med sikkerhed ved om opsving er, at de ikke varer ved. På et tidspunkt holder det op. For nylig var jeg i Norge, hvor udviklingen minder meget om det danske. Da jeg her fortalte, at det ville gå ned igen, var spørgsmålet om det nu var nødvendigt. Svaret er ja.

De næste 2 år vil være præget af økonomisk krise, flere ledige og ikke mindst skærpet konkurrence mellem de butikker, som sælger børnetøj og udstyr til børn. Tidsånden under den aktuelle økonomi-ske krise går mod det nære liv og mindre eksponering af sig selv og de kære poder i de rigtige mær-ker og brands, og dermed også mindre forbrug på børnetøjsområdet.

Det er afgørende i fremtidens guldsmedebutikker, at forstå forskellen mellem kunderne – de unge, børnefamilierne og seniorerne. Samtidig skal butikken omformes, så det passer til de fremtidige behov. Uden en levende profil på de nye medier, forsvinder butikken Så kan kunderne lokkes i butikken selv un-der krisen. Uden internet går det ikke.

Hvert år får alle danskere i gennemsnit flere penge til privat forbrug. De sidste 15 år har vi kun oplevet økonomisk fremgang og vækst, og derfor har mange butikker og centre også de seneste år haft gyldne tider.

Levestandarden i en moderne familie i dag overgår på mange måder det gamle udtryk ”at leve som konger og baroner”. En dansk normalfamilie har et materielt forbrug af varer, som ikke var opnåelige selv for adelige og konger for 100-200 år siden.

Der er ikke noget som en god fortælling, der kan sætte fantasien i sving. Man kan følge ordene og billederne, mens de dannes, og hver enkelt kan danne sine egne billeder ud fra fortællingen og fortælle videre, digte og få nye indfald. Den, der kan fortælle en historie, er altid velkommen. Sådan var det i hvert fald indtil massemediernes underholdning satte sig på familiernes opmærksomhed og adspredelsesbehov.

Der har aldrig været så stor velstand i Danmark og EU som i dag. Forbrugerne har penge mellem hænderne, men de bruger dem ikke på forbrug. Naturligvis har der været en vis afmatning i den økonomiske stemning, men ser vi på de økonomiske indikatorer om arbejdsløshed, tvangsaktioner og bankernes tab er der bestemt ingen grund til krisestemning. Vi befinder os på et niveau, der ligner meget 1998, der jo forbrugsmæssigt var et jubelår. Så selv om detailhandlen har oplevet en kraftig afmatning de senere år, er årsagen ikke en økonomisk krise. Det er fristelserne, der mangler. Folk gider simpelthen ikke købe mere – og slet ikke i uinspirerende butikker, der blot sælger de sammen varer i den samme iscenesættelse som for 2, 4 og 6 år siden.

Danskernes forbrug vokser hvert år i gennemsnit med 2,6 %. Det betyder massiv vækst i privatforbruget, når vi ser det over nogle år. Det har også betydet, at vi i stigende grad ikke køber ind efter behov. De fleste behov er dækket. Det er næsten lykken at finde et nyt behov at dække – illustreret ved, at de fleste voksne og efterhånden også større børn har svært ved at finde ønsker til juleaften, eller hvis en rund fødselsdag kræver ønskelister. Vi køber løbende det, vi har behov for. Tilbage er det løse forbrug. Hvad driver dette forbrug? I stigende grad situationisme.