En bro mellem Århus og Kalundborg vil ændre Danmarkskortet afgørende. Hver gang vi får en ny forbindelse mellem landsdelene ændres landets geografi. Det skete med Storebæltsforbindelse, der gjorde Danmark mindre. Pludselig kunne man bo på Fyn og arbejde i København. En tur fra store dele af Jylland til København var ikke længere en dagsrejse, men noget der kunne ordnes på en halv dag. Øresundsforbindelsen skabte et bysamfund på 2 millioner mennesker. Malmø og København er ved at fusionere. Det tager nogle år, men foreløbigt er det København, der får arbejdspladserne og Malmø bosætningen. Det vil ændre sig frem og tilbage de kommende år, men den store metropol bliver sikker og roligt en realitet.

Fremtidens byer vil blive brugt anderledes end byer i dag. I dag er byernes virksomheder og off. institutioner afhængige af, at medarbejderne kan komme til og fra arbejde. En dag på Køge Bugt motorvejen eller i S-togene lader ingen i tvivl. Man pendler ind i byen om morgenen og ud om aftenen.

Summery: Vinderne i det nye opsving bliver Østjylland med opland, dele af Fyn samt Vest- og Sydsjælland. Hovedstadsområdet er på vej ind i en nedgangsperiode sammen med udkantsområderne. Det er befolkningsudviklingen, trafikstrukturen og vækstmulighederne, der styrer denne udvikling. Det vil skabe en ny kulturkamp mellem gode, mellemstore middelklassebyer og en kulturelite i Hovedstaden. Vinderen bliver den nye Båndby i Østjylland, der vil kunne skabe en ny alliance mellem elite og middelklasse

Dansk detailhandel står ved en korsvej. Opsvinget buldrer stadig derudad, og julehandlen vil overgå alle tidligere rekorder. Der er sket et skifte over til kvalitet, luksus og indhold i forbruget frem for den kraftige prisfokusering, vi har kendt gennem mange år. Køb en ged er årets julehit. Det er en konsekvens af opsvinget og en vis forbrugsmæssig mæthed. Det eneste vi med sikkerhed ved om opsving er, at de ikke varer ved. På et tidspunkt holder det op. For nylig var jeg i Norge, hvor udviklingen minder meget om det danske. Da jeg her fortalte, at det ville gå ned igen, var spørgsmålet om det nu var nødvendigt. Svaret er ja.

Fremtidens byer bliver større. Befolkninger i Nordeuropa og resten af verden bevæger sig fortsat fra land til by og fra mindre byer til større byer. Befolkningen vokser stadig – mest i Asien og Latinamerika. Storbyerne vil blive meget store byer på 50-100 mio. Indbyggere - i vores del af verden dog noget mindre. I Danmark vil København – hele hovedstadsområdet ud til Helsingør-Køge-Holbæk-Slagelse, Århus, Ålborg og Odense fortsætte med at vokse på lang sigt. Trekantsområdet følger nok også med og en række andre byer som Esbjerg, Herning, Horsens og andre med gode placeringer følger med – men ikke i samme tempo som de store.

Hvis du som læser har tid til at se op fra online transmissionen af børskurser og aktiefald, læse om banker der tvangsfusioneres og analytikeres bedømmelse af de ændrede økonomiske udsigter på globalt plan, så følg med her.

Det kunne være det, man råber til sin samlever fra sengen lørdag morgen efter en lang aften med vennerne - også i år 2010. Det er det bare ikke - det er ordren til kaffemaskinen, og den forstår det og ved, hvor stærk netop din kaffe skal være og kan genkende din stemme. Varm lige bilen op!

Kriser er lig med nybrud i vores måde at forbruge på, opfattelse af verden og syn på andre menne-sker. Derfor er det aktuelt yderst relevant at se på de nye mønstre og tendenser, som vil få afgørende betydning for vores forbrug, kommunikation og selvforståelse i det nye opsving. Det er i 2010, at de strategier, som skal sikre vækst og omsætning på den lange bane, skal udarbejdes.

Casual Friday og casual everyday, hvor man bar sit fritidstøj i arbejdstiden, forsvandt ud af New Yorks finanskvarterer i løbet af den måned, det tog at erkende slutningen på it-boblen for få år siden. Det var første eksempel. Eksempel to: Det økonomiske tilbageslag i slutningen af 80’ernes Danmark førte til en ny tidsåndsbølge i løbet af nogle måneder. Vi gik fra yuppie-tidens selvdyrkelse til en etik- og moralbølge på kort tid. Så umiddelbart er der en klar sammenhæng mellem økonomien og tidsånden. En optimistisk tidsånd i opgangstider og en mere konservativ, tilbageskuende tidsånd, når der er krise. Karl Marx har på den baggrund ikke levet forgæves: Det er økonomien, der determinere tankerne.

Produktiviteten i danske virksomheder og i den offentlige sektor vokser ikke hurtigt nok. Ja i enkelte brancher og under det store opsving faldt den. Til illustration af problemet gav Nationalbankdirektør Nils Bernstein i sidste uge en række erhvervsledere et lille grundkursus i produktivitet og nationaløkonomi. Anvendelse af maskiner og uddannelses- og forskningsmidler er i top. Udfordringen er restproduktiviteten – også kaldet totalfaktorproduktiviteten. Vi får ganske enkelt ikke det ekstra produktivitetsbidrag herfra som andre lande får - selv lande med et højt skattetryk som Sverige.

Med passende mellemrum dukker nye bosætningstendenser op. Sidst i 90erne, hvor man ville deltage i kulturlivet, opleve byens rum og mærke storbyen puls. Det kunne bedst ske ved at bo i en lejlighed så tæt på centrum i de store byer som muligt. Nu er tendenser vendt – i hvert fald ifølge medierne og udtalelser fra en håndfuld trend-eksperter. Simple-living, som tendensen hedder på amerikansk, er over os.