De teknologiske fremskridt er i de senere år i stort omfang blevet brugt til sikring af vores værdier. Der er kommet mange nye tyverialarmer i virksomheder og hjem. Koder på elektroniske produkter vinder frem. Farvepatroner i forbindelse med bankrøverier gør det svært at få et udbytte af værdi med sig, og sikring af kasser med forsinkelse virker også afskrækkende på potentielle røvere. Nye biler er det efterhånden svært at stjæle på gammeldags manér. Der er tyverisikring af både bilen og radioen. Det har gjort det vanskeligt for den traditionelle lille tyv eller bankrøveren at skaffe sig et udbytte. Det er naturligvis positivt. Men det er faktisk ved at få en række negative konsekvenser, der let kan blive kraftigere i fremtiden.

Med indsættelse af Barak Obama som præsident den 20. januar 2009 begynder det 21. århundrede. Tidsepoker følger ikke kalenderen slavisk, men dannes af afgørende brud i udviklingen. Det 19. århundrede begyndte med den franske revolution i 1789, den 20. århundrede ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914.

Danmark er i den dybeste krisen siden 1930erne, men om nogle år vil vi se tilbage på den som en forholdsvis let overgang. Hvorfor? Fordi dybden af krisen er medieskabt, fordi vi trænger til en krise, fordi indsatsen med krisen må blive omfattende og fordi de unge, der jo skaber fremtiden, vil reagere anderledes på krisen ens resten af befolkningen.

Hvis du som læser har tid til at se op fra online transmissionen af børskurser og aktiefald, læse om banker der tvangsfusioneres og analytikeres bedømmelse af de ændrede økonomiske udsigter på globalt plan, så følg med her.

Danske forbrugere har i en årrække været stort set ligeglade med miljø, global opvarmning og virksomheders grønne image. Det er den provokerende sandhed, når vi måler adfærden via pengepungen i stedet for munden. Når vi har købt ind, har miljø ikke været vigtigt de seneste 5 år. Men når danske forbrugere bliver interviewet om miljøspørgsmål, er der en stor opbakning til at tage særlige hensyn.

Globaliseringen betyder, at vi i Danmark ikke i længden kan leve af at fremstille traditionelle industri- og landbrugsprodukter. Der er konkurrence fra hele verden på dette område, og kineserne producerer billigere og til tider også bedre end vi kan i Danmark. For nogle år siden var svaret på denne udfordring bedre uddannelse. Vi kunne levere højtuddannede til hele Verden. Men i Indien uddanner man 220.000 ingeniører om året, i Bangalore i Sydindien alene 25.000 softwareingeniører hvert år, og byen er af cirka samme størrelse som København. Til sammenligning uddanner vi 1200 ingeniører om året i Danmark.

Scenen er december 2009, hvor Danmark tager imod hele Verden til FNs klimakonference i København. Hvordan ser København til den tid? Det er december. Handlen i gaderne er livlig, og det bliver tidligt mørkt. Vejret er fugtig og alt er pyntet med juleudsmykning, Krinsen er fuldt oplyst og København vil fremstå som lysenes by og en forbrugskatedral.

Indskrænkninger, fyringer, tilbagegang i detailhandelen, krise i USA, katastrofekurs i Japan, tilbagegang i Tyskland – der mangler ikke dystre, mørke skyer over Danmark. Men alligevel går det faktisk ikke så dårligt. Huspriserne bunder indenfor det næste år, men et større fald ser ikke ud til at være på vej. Samtidig med faldet i detailhandelen har vi set en stigning i indskuddene på private bankkonti. Folk er ikke blevet fattigere. Den økonomiske vækst forsætter, men bare i et lidt lavere gear.

Forfatteren George Perec skrev i 1978 bogen ”Livet en brugsanvisning”, som fortæller om livsforløb og eksistenser i forskellige lejligheder i en enkelt ejendom i Paris. Bogen er en hyldest til livet og menneskers mangfoldighed og samtidigt er disse menneskers liv og muligheder i høj grad begrænset af opvækst, indkomst og social baggrund. I dag lever vi på mange måder et liv, hvor vi kan vælge uddannelse, arbejde, partner og livsstil. Vi er ikke længere begrænset af forældres socialgrupper, erhverv, segmenter, og manglende økonomisk råderum.

La Costa poloen i midten af 80erne, øko-bomuld fra begyndelse af 90erne, Det Etiske Råd i 2001 – alle trivedes de godt i en bestemt tidsperiode for derefter at gå en pludselig undergang i møde. Hvad slog dem ud? De blev slået ud af tidsånden, der som en slange i paradis lokkede samfundets tankebaner i en anden retning end den hidtil fremherskende. Tidsånden drejede væk fra overforbrug og yuppie-typer under krisen omkring 1990 – det slog poloen ud. Opsvinget i løbet af 90erne ændrede tidsånden, så moden ikke længere var til naturbevarelsen som signaler i tøj. Tidsånden tog også livet af Det Etisk Råd, da angsten for det fremmede – xenofobien – greb danskerne i perioden 2000-2002.

Når man ser gamle film, sker det ofte, at man tager sig selv i at krumme tæer, når en skuespiller kommer med en tidstypisk udtalelse. Det kan være en film fra 80erne, hvor helten eller heltinden vil gøre hvad som helst for at opnå sit personlige mål – for eksempel at blive succesfuld journalist, millionær ved børshandel eller opnå den store kærlighed. Det er et tidstypisk billede, som allerede i dag virker fremmed på vores tankegang. Hvis man ser en gammel film fra 70erne og oplever en dialog om kønsroller og kvindernes særlige problemer eller ser 60ernes sorgløse ungdom på jagt efter nye oplevelser, opdager man, at verden er forandret. Det, der er mest forandret, er tidsånden, hvor tidsånden er en samlet betegnelse for, hvad der præger os i en bestemt tidsperiode. Den er en kombination af de rigtige holdninger og handlinger og beskriver samtidig, hvad samfundsdebatten drejer sig om på tidspunktet for tidsånden.

Nytår er den bedste tid på året. Især når vi oven på efterårets mørke og regn kan begynde det nye år med frost, sne og sol. Samtidig venter alt det nye derude og fremtiden ligger klar til at blive indtaget. Denne gang i endnu højere grad end normalt. Vi er gået ind i et nyt årti og har sagt farvel til 1’erne. 10’erne venter på os. Forude ligger 10 år, vi skal tage til os, forme og udvikle.