Arbejdsstyrken vokser frem til 2020. Problemet er ikke arbejdsudbuddet, men at genskabe væksten i samfundet og skabe flere job.

Der er mangel på arbejdskraft i Danmark, og det eneste vi ved med sikkerhed, er at problemet bliver større i de kommende 10 år. Først engang efter 2017 begynder det at hjælpe lidt med nye, store fødselsårgange på vej ud på arbejdsmarkedet, men selv til den tid vil det ikke være nok.

De kommunale arbejdspladser er allerede godt på vej til at blive 2. klasse på arbejdsmarkedet. De har allerede tabt kampen om de unge, hvor kun få af dem ønsker at uddanne sig til lærer, pædagog og folkeskolelærer. De har svært ved at fastholde børneforældre og seniorer på grund af manglende ar-bejdskraft, ringe fleksibilitet og dårlig ledelse. Så de 98 kommuner skal til at komme ud af starthullerne, hvis de ønsker at skabe attraktive arbejdspladser og kunne tilbyde danske borgere god offentlig service i fremtiden.

Virksomheder og organisationer gør i disse år en alvorlig anstrengelse for at få deres interne kultur til at hænge sammen. Det sker blandt andet for at forebygge og reparere interne konflikter, der bryder sammenhængen i organisationen. Samtidig er det vigtigt at fremstå som en samlet enhed som organisation eller virksomhed i forhold til omverdenen. Man skal have en profil og udsende det rigtige image for at klare sig – blandt andet for at kunne virke tilstrækkeligt tiltrækkende som arbejdsplads i de år, vi er på vej ind i, hvor der er mangel på arbejdskraft – i hvert fald på ung arbejdskraft.

Billede 1: En af mine gode venner beskrev for et år siden, hvordan en 16 årig pige havde provokeret sin 68er mor på det grundigste. Seksuelle eksperimenter, frihedstrang, piercing i hele kroppen og andre udskejelser, eller rejser til Langt-bort-i-stand kunne ikke bruges. Deltagelse i protestbevægelser, ny-feminisme eller andre politiske bevægelser heller ikke.

At blive valgt af vælgerne er nemmere end at blive valgt til direktionslokalerne i de danske virk-somheder, hvis man er kvinde. Vi har Angela Merkel i Tyskland, Nancy Pelosi som Formand og Speaker i repræsentanternes hus, og flere er måske på vej Segolene Royale i Frankrig og Mona Sählin i Sverige. I Danmark har vi de kvindelige ministre Eva Kjer Hansen, Carina Christensen, Lene Espersen og Ulla Tørnæs og kvinde-lige partiledere i SD, DF og R.

Summery: Vinderne i det nye opsving bliver Østjylland med opland, dele af Fyn samt Vest- og Sydsjælland. Hovedstadsområdet er på vej ind i en nedgangsperiode sammen med udkantsområderne. Det er befolkningsudviklingen, trafikstrukturen og vækstmulighederne, der styrer denne udvikling. Det vil skabe en ny kulturkamp mellem gode, mellemstore middelklassebyer og en kulturelite i Hovedstaden. Vinderen bliver den nye Båndby i Østjylland, der vil kunne skabe en ny alliance mellem elite og middelklasse

Fremtidens arbejdsmarked er et stort konfliktområde, fordi den enkelte medarbejder har en række opgaver og funktioner, som skal løses hver dag. Den enkelte vil i højere og højere grad blive udfordret på egen viden og blive bedt om at forklare, hvorfor man fx giver en bestemt medicin frem for en anden. Polariseringen mellem de ombejlede medarbejdere med de rette kompetencer og de dårligere uddannede vil blive mere markant.

Det er afgørende i fremtidens guldsmedebutikker, at forstå forskellen mellem kunderne – de unge, børnefamilierne og seniorerne. Samtidig skal butikken omformes, så det passer til de fremtidige behov. Uden en levende profil på de nye medier, forsvinder butikken Så kan kunderne lokkes i butikken selv un-der krisen. Uden internet går det ikke.

I de senere år er store glaspaladser skudt op i det danske bylandskab. Kuber, lange slanke bygninger, høje bygninger – alle opført i tidens minimale stil. De er kontorbygninger, hvor de moderne virksomheder rykker ind med mennesker, PC´ere, kabler mv. Virksomheder der ofte bryster sig af en omfattende værdisæt på medarbejdersiden og med idéer om kreativitet, udvikling og teamsamarbejde i en virksomheder, der er på vej ind i fremtiden.

Globaliseringen betyder, at vi i Danmark ikke i længden kan leve af at fremstille traditionelle industri- og landbrugsprodukter. Der er konkurrence fra hele verden på dette område, og kineserne producerer billigere og til tider også bedre end vi kan i Danmark. For nogle år siden var svaret på denne udfordring bedre uddannelse. Vi kunne levere højtuddannede til hele Verden. Men i Indien uddanner man 220.000 ingeniører om året, i Bangalore i Sydindien alene 25.000 softwareingeniører hvert år, og byen er af cirka samme størrelse som København. Til sammenligning uddanner vi 1200 ingeniører om året i Danmark – af alle slags. Vi har en uddannelsesgrad i Danmark for de højere uddanneder, der ligger betydeligt under USA, Norge Sverige og Finland. Tilmed er befolkningerne i Sydkorea og Japan endnu bedre uddannede.

Fremtidens medarbejdere kommer til bestå af to personlighedstyper: de frie omskiftelige og de stabile traditionalister. De frie omskiftelige søger konstant udfordringer og ændringer. De er gode til at skifte roller og personlighed efter situationen. De er mobile og fleksible, men de kræver nye udfordringer og udvikling hele tiden, ellers søger de andre græsgange.

Kriser er lig med nybrud i vores måde at forbruge på, opfattelse af verden og syn på andre menne-sker. Derfor er det aktuelt yderst relevant at se på de nye mønstre og tendenser, som vil få afgørende betydning for vores forbrug, kommunikation og selvforståelse i det nye opsving. Det er i 2010, at de strategier, som skal sikre vækst og omsætning på den lange bane, skal udarbejdes.

Vi er midt i informationssamfundet, men har i store træk stadig en folkeskole, der er udviklet til industrisamfundet. Mens vi prøver at udvikle folkeskolen, så den passer til informationssamfundet, udvikler vi os hastigt mod en ny samfundstype. Her vil informations¬behandlingen stadig være en vigtig del af samfundet, men ikke nødvendigvis den vigtigste. Derfor risikerer vi at stå i samme situation som i dag om nogle år igen. Nemlig at skolen ikke passer til det samfund, skoleeleverne kommer til at være voksne i. Vi er derfor nødt til at kaste blikket nogle år ud i tiden og beskrive det kommende samfund for at få fastlagt, hvilke krav vi skal stille til folkeskole i dag. Det er jo morgendagens voksne, der bliver uddannet i dag. Det er derfor morgendagens krav, der skal forme nutidens skole.

Produktiviteten i danske virksomheder og i den offentlige sektor vokser ikke hurtigt nok. Ja i enkelte brancher og under det store opsving faldt den. Til illustration af problemet gav Nationalbankdirektør Nils Bernstein i sidste uge en række erhvervsledere et lille grundkursus i produktivitet og nationaløkonomi. Anvendelse af maskiner og uddannelses- og forskningsmidler er i top. Udfordringen er restproduktiviteten – også kaldet totalfaktorproduktiviteten. Vi får ganske enkelt ikke det ekstra produktivitetsbidrag herfra som andre lande får - selv lande med et højt skattetryk som Sverige.

I mit arbejde med foredrag og analyser bruger jeg statistikker med produktivitetsudviklingen over tid og påpeger det problem, som ligger i, at den danske produktivitet har været stærkt faldende siden 1990’erne.

En fremtidig vækst i turistsektoren vil være til gavn for de lavt uddannede på det danske arbejdsmarked, fremme en omlægningen af erhvervslivet fra industri og byggeri til serviceerhverv, og give mere liv og vækst i byer og landdistrikter.

Sundhed er nutiden og fremtidens globale trend på mange platforme. På privatfronten vil vi se meget fo-kus på sund kost, forbrug og livsstil og på arbejdspladsen vil mange få flere tilbud i form af sund kost, moti-on, livsbalance mv. Fremover vil det ene sundhedsprojektet efter det andet blive søsat i mange offentlige institutioner for at højne medarbejdernes og brugernes sundhed.

Reguleringen af valg, demokratiet, færdsel, arbejdsmarked og den finansielle sektor er en forudsætning for at leve i et demokratisk samfund. Love og reguleringer er et nødvendigt onde, ellers ville vi leve i et lovløst anarki.