Amazon kommer og forandrer alt! Fortiden var i går! Hastigheden på forandringer er kraftigt accelererende! Man kan ikke længere udforme en strategi, virksomheder er nødt til at handle og ændre retning hele tiden. De 10 største virksomheder i Verden eksisterede ikke for 20 år siden! Teknologien vil forandre alt! Alle banker lukker! Selvkørende biler dræber taxibranchen og gør vejene fremkommelige!
Har du også modtaget mails hele sommeren med opråb om forandringer, hastighed og din risiko for at komme håbløst bagefter? Eller undrer du dig blot over alt den hype om teknologi og forandring. Så bliv hængende lidt her, mens vi prøver at få lidt mere styr på fremtidens konkurrence.
Den oplevede hastighed afhænger langt mere af din egen alder end af samfundsmæssige ændringer. Fra 1880 til 1930 var tempoet efter alt at dømme noget hurtigere end i dag. Prøv at nævne ti helt nye produkter fra dengang og fra de seneste 20 år. (se nederst for eksempler)
Og virksomheder uden kunder har det med at gå ned. Derfor er kundefokus centralt i fremtiden og har været det i mange år. Hvis I kender jeres kunder, ved I også, hvad de har brug for i fremtiden – også selv om andre forsøger at erobre kunderne fra Jer.
Og dem må vi alle lære at leve med. Et fokus på risici og sandsynligheden for, at de faktisk indtræffer, giver ro i sindet og mulighed for at træffe gode beslutninger om fremtiden. Strategi er midlet til at navigere i risikofyldt farvand og uden en strategi er det helt tilfældigt, hvornår I plasker ned i et dybt hul. Strategi kræver analyser af nutiden og af fremtiden
Det er det, vi kan bedst i vores del af verden. Tyske biler har stadig fire hjul og et rat og er basalt set det samme produkt som for 100 år siden, men kvaliteten af produktet er forbedret utroligt gennem 100 år.
Men det at det er nyt, er ofte ikke det samme som en sikker succes. Nogle gange er det langt bedre at udvikle videre på bestående produkter – eksempelvis konkurrenternes – frem for at forsøge at opfinde en ny type dyb tallerken.
Derfor er det ofte langt vigtigere at få den og medarbejderne til at fungere optimalt frem for at fokusere på ledelse, ledere eller andre delelementer. Det store ledelses-ord skal dreje sig om hele organismen frem for blot toppen. Pørv med følgende spørgsmål: Fungerer alle medarbejdere bedst muligt og leverer deres maximale i vores organisation? Hvis ikke, så hvorfor ikke?
Alt for meget tid og energi anvendes på ting, der i virkeligheden ikke betyder ret meget for en virksomhed eller organisation. Man ved kun, hvad der er vigtigt, hvis man ved, hvor man er på vej hen! Strategi og mål er vigtige.
– og især på det lidt længere fremtid. Al for meget tid i ledelser anvendes på det helt nære. Brandslukning, pludseligt opståede problemer eller udfordringer og dagen og vej. Meget mere bruges på rutiner og planlagt opfølgning. Meget lidt bruges på strategi og mål og næsten ingen tid bruges på at se på fremtiden på 3-5 eller 10 års sigt.
sidste punkt kan forklare, at mange oplever, at alt går for hurtigt. Lad os bruge detailhandlen og Amazon som eksempel. Lige nu taler alle om, at Amazon kommer! Der går helt galt i detailhandlen, når Amazon kommer og tager al handel i Danmark. Men Amazon har været i Danmark i mange år. Jeg købte en Dewalt boremaskine fra Amazon i UK for så mange år siden, at det ene batteri netop er slidt op, og den var i sin tid betydeligt billigere end en tilsvarende i Danmark på det tidspunkt (ca. 40 %). Alligevel er Bauhaus og Silvan ikke lukkede endnu. Der er stadig en fremtid for butikkerne. Vi har netop undersøgt de unges butiks- og internetvaner, og butikken er ikke død. Der skal blot nye tiltag til.
Elektrisk lys, telefon, bil, motorcykel, radio, kasseapparat, støvsuger, maskingevær, radar, grammofon, vekselstrømsmotor, dieselmotor, kontaktlinser, filmkamera, lynlåsen.
Google, Wifi, GPS kørselsvejledning, MP3 format og afspiller, sociale medier, e-reader, touchscreen, streaming tjenester, smartphone, hoverboard, selvkørende biler (sådan næsten).
Rigtig meget de seneste 20 år er forbedringer af bestående produkter, selv om vi oplever det som nye produkter. Derimod er næsten alle fra 1880 til 1900 helt nye produkttyper, som verden aldrig havde set før. Hvordan tror I, det blev oplevet?