Arbejdsmarkedet og de unge Z'eres krav

Marianne Levinsen, Forskningschef / 10. sep 2015

Arbejdsmarked, de eftertragtede teknikere og IT-folk

Arbejdsmarkedet er under konstant forandring, og det er ikke blevet mindre af harmonisering af ar-bejdsmarkedet på europæiske og globalt plan.

Samtidigt taler vi ofte om et arbejdsmarked, selv om vi godt ved, at der findes to store arbejdsmarkeder nemlig det offentlige og det private arbejdsmarked i Danmark. Samtidigt er der inden for hver gruppe af jobs forskellige arbejdsmarkeder afhængigt af sektorer, og konkurrence, udbud af kvalificeret arbejds-kraft og arbejdsdeling enten lokalt, europæiske og globalt har stor betydning for bl.a. arbejdsvilkår og løn.

Ledigheden falder, og den danske økonomi er i stille og rolig bedring. Det betyder, at konkurrencen om at få de dygtigste unge og ældre kandidater f.eks. indenfor IT-området vil skærpes yderligere i de kommende år. Vi oplever allerede flaskehalse i industrien og off-shore branchen, og disse flaskehalse vil vi se flere af i det kommende år. Så de sidste års gode arbejdsmarked set fra arbejdsgiversiden vil på nogle områder af arbejdsmarkedet ændre sig markant.

Der er og bliver markant mangel på teknikere og folk med IT-baggrund med en kort, mellemlang og lange uddannelsesbaggrunde også gerne med særlig specialisering. Det skyldes, at vi befinder os i den digitale revolutions 3. fase, hvor alt styres, ændres og udvikles med ny teknologi og nye digitale strukturer. Det gælder i alle typer af brancher og både i private og offentlige organisationer.

Netop fordi alt fra industri til kommune har brug for at udvikle og forbedre deres systemer, samt øge produktivitet og effektivitet, bliver de dygtige teknikere, faglærte og it-folk med forskellige kompetencer super hotte og eftertragtede.

Konsekvensen er, at især det offentlige område får store udfordringer med hensyn til at tiltrække de dygtigste, da man ikke på samme måde kan skrue på løn og frynsegoder som i det private.

Outsourcing af funktioner og service bliver ikke kun en måde at nedbringe omkostninger på, men også en nødvendighed for at få løst opgaverne på.

Den usikre faktor er desuden den reserve af arbejdskraft, som vi finder i Europa, Asien og Afrika. Kan den hentes til Danmark, eller vi kan bruge den i virksomhederne rundt omkring i verden.

Mange af os vil skifte job, jobindhold og titel i de kommende år som en naturlig konsekvens af udviklingen på arbejdsmarkedet.

De sidste mange år har vi hyldet alle de boglige værdier og de unges høje karaktergennemsnit.

Med de nye tendenser flytter vi fokus mod, hvordan de boglige sammen med personlige kompetencer og erfa-ring skal kombineres for at få de bedste kort på hånden på arbejdsmarked.

Dele-økonomien eller On demand på engelsk i form af Airbnb, Uber, GoMore, Amazon udløser mange overvejelser. Får vi nu en flok af freelancere, som presser priserne for de professionelle serviceydere f.eks. hoteller, taxabranchen, og som selv kommer til at leve med meget ringe indtjeningsforhold? Eller er det blot nye måder at tjene penge på for de iværksættere, som forstår at skabe en nem forbindelse mellem dem, som efterspørger en service og dem, som udbyder den. Eller er det nogle private, som for alvor kan score kassen ved at leje attraktive lejligheder og biler ud? Det bliver nok lidt af hvert.

De gode iværksættere skaber sig en god indtjening, nogle er tvunget til at være freelancere, og andre vælger det som ekstraindtjening.

De Unge Z’er (født 1990 til 2001) på vej ind på arbejdsmarkedet

De er født i familieglade 90ere – hvor børn for alvor fik en selvstændig plads i familiedemokratiet og der-med indflydelse på indkøb, rejser og øvrige forbrug fra en tidlig alder. De er flasket op med den individu-elle tilgang fra vuggestue til universitet, så derfor forventer de, at arbejdspladsen forstår dem, som et unika, der kommer ind af døren.

De er de første ”ægte digitale indfødte", fordi de ikke kan huske tiden før mobil og internet. Derfor har de en nemhed og tilgang til det digitale og de digitale muligheder, som er i en hel anden liga end tidligere generationer.

Vi ser allerede nu mange af dem skabe egen virksomhed og produkter – den individuelle og digitale tilgang er noget, som ligger i deres socialisering. Det er og bliver en kæmpe gevinst for de organisationer og virksomheder, som får glæde af deres arbejdskraft i de kommende år.

Socialisering af generationens værdier sker i disse år, og der er ingen tvivl om, at denne generation bliver mere social og engageret i samfundet og mindre optaget af forbrug end generation Y. På grund af krisen i ungdommen for generationen før og de mange dystre meldinger, så er der en generation på vej, hvor mange har været meget flittige, hårdtarbejdende i skole og fritid med en klar bevidsthed om, at der skal ydes noget for at nå i mål.

Digitale mediers adgang til kommunikation samt øjeblikkelig formidling af begivenheder fra hele verden gør, at de føler sig borgere i verden, og ikke nødvendigvis har et bankende hjerte for nationalstaten.

Aldersmæssigt er de mellem 14 og 25 år og de ældste er på vej ind på arbejdspladsen. Vi kan vente at møde nogle super kompetente digitale indfødte med stor forståelse for netværk og forretning i den multiglobale verden med udgangspunkt i den nordlige provins Danmark.

De forventer til gengæld dygtige voksne, som er klar til fagligt og personligt at sparre med dem. En arbejdsplads, hvor alle fra chefen til kollegaer ser dem som de unikaer, de er, og som giver mulighed og rum for at indflydelse på arbejdet og arbejdsindholdet.

Bragt som artikel i tillæg til Jyllands-Posten, august 2015