Den Forudsigelige Bankkrise

I maj måned 2007 holdt jeg en tale i Skanderborg til stort set samtlige bankdirektører i Danmark fra de små og mellemstore banker. Både Roskilde Banks og Forstædernes Banks direktører var til stede. Dengang sagde jeg: ”Krisen kommer med sikkerhed, men der er tid til at reagere”.

Ikke alle reagerede. Det er den manglende reaktion, der i dag går hen over den finansielle sektor i Danmark som en krise. En indsats med rettidig omhu har manglet i bestemte pengeinstitutter. Læg i øvrigt mærke til, at man godt kan lære af sine fejl. De hårdest ramte pengeinstitutter fra krisen først i 1990erne Nordea (daværende Unibank) og Sydbank har klaret sig forbavsende godt.

Krisens anatomi

Det går altid galt i den finansielle sektor efter en lang periode med opsving i økonomien. Det skyldes næsten altid den løsere kreditvurdering, der kommer under opsvinget. Man vil gerne ekspandere og låne mere ud, og derfor slækkes kreditkravene. Det går ofte godt i begyndelse, hvorefter de mest ekspansionsivrige slækker endnu mere på kreditvurderingerne. På dette tidspunkt af et økonomisk opsving er det de dårlige kunder, man kan få som nye kunder. Bliver en erhvervsvirksomhed afvist af en normal, veldrevet bank under et langvarigt økonomisk opsving, er der som reglen ugler i mosen. Det er netop disse kunder, der er i markedet efter en ny bankforbindelse. Så grundlaget for krisen skabes altid sidst i et opsving. Derfor min advarsel i Skanderborg for 1½ år siden. Dertil kommer så vanskeligheder med funding i udlandet for de hurtigst ekspanderende banker

De nødlidende pengeinstitutter overtages i langt de fleste af andre. Der er ind imellem brug for at rydde ekstra op, som i Roskilde Banks tilfælde, hvor Nationalbanken er gået ind. Men den proces, hvor eksempelvis Nykredit overtager Forstædernes bank, er en gavnlig proces, der bringer den finansielle sektor tilbage på sporet igen. Vi kalder det for strukturudviklingen, og i mange år har det været min påstand, at de næste store fusioner i banksektoren i Danmark bliver tvungne fusioner på grund af kredittab. Så forvent mere af samme skuffe. Der er også smil i direktionslokalerne i disse dage.

Krisens rensende effekt

Krisen rydder op og gør økonomien klart til endnu et opsving. Der ødelægges værdier – eksempelvis aktionærernes værdier som i Roskilde Bank. Pengene er tabt på ejendomme og andre spekulative aktiviteter under det store opsving, og før vi kan få vækst igen, skal tabene konstateres og værdierne reduceres. Der kan købes billigt op på ejendomsmarkedet lige nu. Desværre er det helt almindelige sparere, der nogle gange betaler gildet efter rigtigt dårlig rådgivning fra deres nu fallerede bank. Men kriser er ikke retfærdige. Retfærdighed har vi retssystemet til at sikre.

I løbet af den kommende tid vil direktører i sektoren sige, at det er på tide at sætte tæring efter næring, og at en konservativ udlånspolitik altid har været en del af netop deres banks selvforståelse. En kreditchef med den udmelding ville have svært ved at beholde sit job for 3 år siden.

Det kunne være undgået. Mindre hidsige udlån og en anden fundingmodel end så stor en andel i udlandet ville have bevaret mindst to banker selvstændige. Men det bliver nok heller ikke undgået næste gang. Under et opsving er kriser næsten utænkelige. Men al snak om, at det er de internationale konjunkturer, der vælter den danske banksektor er forkert. Det er manglende reaktioner i tide, der har ført nogle banker i uføre.

Publiceret her på siden i 2009