Dommedag Nu - Robotterne kommer, og vi er alle uden arbejde i 2030?

Den store nyhed i 2016 i aviser og andre medier er at, at digitalisering i form af nye teknologier i bred forstand i løbet af de næste 15 år med ret stor sandsynlighed får en lang række af vores jobs til at forsvinde næste 15 år.

Men simple svar på komplekse forandringer på arbejdsmarkedet er sjældent de rigtige. Prognoser indenfor økonomi og teknologi kan være gode som et af pejlemærker for, hvad man skal forholde sig til strategisk i virksomheder og organisationer.

Men forudsigelser hviler på bestemte forudsætninger og konstanter omkring samfund og mennesker, som netop betyder, at de sjældent er og har været i stand til at forudsige, hvordan den virkelige mangfoldige fremtid kommer til at folde sig ud.

Vi lever i en digital tid og der kommer masser af forandringer på fremtidens arbejdsmarked, som vi skal være opmærksomme på.

De dystre forudsigelser

De sidste år 5 har jeg været stærkt optaget af den digitale og teknologiske revolution som et altafgørende megatrend i samfundet uanset om den hedder Big Data, Disruptive Teknologi eller industriproduktion 4., som bekendt har kært barn mange navne. Vi lever i en mellemtid, hvor de nye teknologier, deres kraft og omfang for alvor kommer til at for alvor ændre undervisning, produktion, service mv. i både offentlige og private virksomheder, så er der al mulig grund til at have et stort strategisk fokus på dette område.

De store tal og overskrifter sælger bedst og flere forskere/eksperter forudsiger, at mere end 40 % af jobs forsvinder indenfor de næste 15 år på arbejdsmarkedet. Fornylig hørte jeg Josephine Fock fra Alternativet bruge dette argument for at indføre en 30 timers uge, da der simpelthen ikke ellers er arbejde til os alle i fremtiden.

Et meget omtalt studie( bl.a. JP 15/11 2016) gennemført af Frey og Osborne (2013) fra Oxford University, forudsiger, at næsten 50 % af alle jobs i USA vil forsvinde på grund af digitalisering og der var også en oversigt, som viste hvilke typer af job som stort set ville være væk i 2030.

Djævelen ligger i detaljen!

Det nye som Frey and Osborne gjorde i 2013 er, at anvende ordet computerization lig digitalisering indeholdende en bred vifte af teknologier f.eks. kunstig intelligens, robotter, og reorganisering af opgaver og se på sandsynligheden for at fremtidige teknologier kunne erstatte arbejdsopgaver indenfor det enkelte fag/job.

Mika Pajarinen, Petri Rouvinen og Anders Ekeland(2015) har brugt den samme metode til at forudsige, i hvor høj grad digitalisering vil erstatte fremtidige jobs i Norge og Finland og kommer frem til en sandsynlig på ca. 30 % af alle jobfunktioner vil blive erstattet af ny teknologi i form af digitalisering og automatisering.

Der er således tale en ren teknologisk forudsigelse af, hvordan ny teknologier f.eks. automatisering kunne erstatte af jobfunktioner indenfor det enkelte job/fag.

Mika, Petri og Anders påpeger desuden at især lavtløn og ufaglærte jobs er i størst sandsynlighed for at blive erstattet samt at den private sektor er mere modtagelig for teknologiske ændringer end den offentlige sektor, som hidtil har været beskyttet af regler, som betyder, at nye teknologier implementeres med en hel anden hastighed.

Den pointe er særdeles relevant. I disse teknologiske forudsigelser holdes samfundet nemlig konstant dvs. det er samme samfund i 2030 som i dag. Det er ret utænkeligt, at vi ikke indretter, lovgiver og kommer til at forbruge, kommunikere og handle på mange andre måder de næste 15 år. Det er ikke kun jobmarkedet og teknologier, som ændrer sig, men også politikere, mennesker, systemer og markeder, som er under konstant forandring.

Samtidig er der ikke taget højde for ændringer i jobfunktioner og jobglidning frem mod 2030 og dette er ikke en uvæsentlig detalje, da stillinger og jobs er under konstant forandring på arbejdsmarkedet. Det er ikke usædvanligt, at der forsvinder cirka halvdelen af jobs på 10 år og der skabes det samme antal nye job i samme periode om end der skabes færre nye job i krise tider.

Job og jobfunktioner smelter sammen i nye jobs. For eksempel kunne en type elektriker klare det meste før i tiden, i dag er der mange specialisering, retninger og uddannelser indenfor dette fag, fordi det skal matche virksomhedernes og samfundets behov for specialiseret faglært arbejdskraft i mange forskellige sammenhænge.

Trends på arbejdsmarked frem mod 2030.

For det første sker, der ikke altid det, som vi forventer og slet ikke det, som prognoser fremskriver. Som Rolf Jensen en af grundlæggerne af fremtidsforskningen I Danmark plejede at sige” Jeg forholder mig retten til at blive klogere på meget kort tid”.

Klog sagt, for det er netop ret vigtigt på fremtidens arbejdsmarked, at man er i stand til at blive klogere og skifte retning også på meget kort sigt. Netop fordi en vedvarende trend er, at det faktisk sjældent går som vi forventer.

For eksempel blev det forudsagt af mange, da globaliseringen tog fat for alvor i 00’erne, at alt ufaglært arbejde ville forsvinde til lande med billigere arbejdskraft. I dag har vi de facto færre ufaglært jobs i dag end for 10 og 20 år siden og blot på 2 år fra 2013 til 2015 er der forsvundet godt 20.000 ufaglært jobs[1]. Men der eksisterer stadigvæk ufaglært job på det danske arbejdsmarked og min påstand er, at vi også om 15 år vil have brug for ufaglært arbejdskraft, som kan løse opgaver og situationer, som digitaliseringen ikke kan mestre.

Den største forandring har været og er, at vi alle uanset uddannelseslængde er i en global, lokal eller regional konkurrence på vores job og funktioner af job. Virksomheder har, hvis det var muligt flyttet arbejdsopgaver og stillinger hen til steder i verden, hvor de kunne løses bedst og billigst og da der efterhånden er mange veluddannede i bl.a. Sydøstasien, så får mange udført opgaver for eksempel grafik, billedbehandling, 3 og 4 D animationer, ingeniørberegninger andre steder i verden af højt kvalificeret arbejdskraft. Det afgørende er at jobbet og/eller jobfunktionen ikke har været knyttet til den fysiske verden, så kan den netop løses fleksibelt mange steder.

Samtidigt har globaliseringen har samtidigt skabt nye jobs i virksomheder f.eks. for de, som styrer og sikrer kvalitet i proces og produkt og har desuden og givet flere danske virksomheder store muligheder for at udvikle salg og markeder i mange flere lande end tidligere.

Permanent eller midlertidig immigration især den lokale fra Europa og andre dele af den vestlige verden har medført yderligere konkurrence på arbejdsmarkedet, at mange ufaglærte job i service, industri, landbrug og gartneri, som tidligere var besat af danskere i dag i høj grad udøves af faglærte eller højtuddannede fra Polen og Ungarn. Det giver de ufaglærte danskere nogle hårde odds i konkurrencen på jobmarkedet. Det er også en vedvarende trend, at mennesker flytter sig efter arbejde, hvis det kan tilbyde dem mulighed for et bedre liv både arbejdsmæssigt og privat.

Digitalisering i bred forstand er allerede i fuld gang med at ændre globaliseringen. Flere virksomheder tager arbejdsopgaver og produktion hjem f.eks. Jysk i Danmark og Lenovo i USA, fordi de faktisk ved hjælp af ny teknologi skal skabe bedre og billigere produkter end tidligere. Således kan digitalisering ses som en måde at sikre arbejdspladser og produktion i Danmark i fremtiden.

Faktisk kan man sagtens forestille sig, at de mennesker, som er ansat i den skandinaviske landsby i Polen, som løser bogholderi og økonomifunktion for private virksomheder fra de skandinaviske lande vil miste deres job, fordi digitalisering kan løse opgaven bedre og billigere for f.eks. Arla A/S. Så det er rutinejobs og dermed mange forskellige nationaliteters jobs i hele verden, som automatiseres frem mod 2030.

Digitalisering i form af nye digitale platforme på arbejdsmarked såkaldte interface agenter, som går ind mellem udbyder og aftager af arbejdskraft som Upwork.com og Amazones intelligent Turk og sørger for at gøre det nemt for aftagere at sammenligne udbydere af arbejdskraft kompetencer og priser mv. som vi kender det fra produkter og for udbydere at få adgang til et langt større marked end tidligere. På den måde fremmer et fri og nemt global arbejdsmarked på udvalgte opgaver og områder.

Vi får flere freelancere, og som nogle kalder det et prekariatet, fordi mennesker i sidstnævnte tilfælde er nødt til at arbejde uden sikkerhed, pension og de rettigheder, som man eller kun får som ansat. Igen er udviklingen ikke entydig, men jeg forestiller mig minimum to grupper af freelancere.

For det første stor konkurrence på de jobs som de såkaldte ufaglærte jobs som rengøring, taxa og transport, fordi nem adgang til at bestille en forholdsvis ukompliceret service, som mange gerne udbyder betyder en ultra hård konkurrence på pris. Prisen dvs. lønnen vil blive presset nedad af mange udbydere og færre aftagere. Det er ikke et sjovt sted at være på arbejdsmarkedet.

Derimod vil andre freelancere herunder de højt uddannede og/eller særligt specialiserede, som er i besiddelse af særligt attraktive kompetencer og evner, vil kunne skabe end langt bedre tilværelse som freelancer. Netop, fordi der er få udbydere og mange som ønsker deres kompetencer, vil det for mange it-specialister og andre specialister være muligt at arbejde mindre og tjene langt mere end, hvis de var ansat i en virksomhed.

Manglen på arbejdskraft i mange brancher allerede i dag kan også betyde, at digitaliseringen er en nødvendig løsning for at en virksomhed stadigvæk kan producere varer og services i fremtiden. På den måde tvinger manglen på arbejdskraft virksomheder til at erstatte arbejdskraft med ny teknologi.

Nye fagre digitale verden frem mod 2030

Vi kommer alle til at arbejde med digitalisering i bred forstand, da det er os selv, som skal udvikle, kontrollere og implementere den nye fagre digitale verden på arbejdspladserne, Det sker ikke af sig selv. Vi kommer de næste 10 år til for alvor at tale arbejdsopgaver, omfordeling og hvilke som med fordel for kunder og borgere kan løses af en mangfoldighed af nye teknologier også en del, som vi ikke kender endnu.

Ny teknologi skal udvikles i markedet og i situationen, hvor de relevante aktører hvad enten det er borgere, kunder og ansatte er med i udviklingen, ellers går det galt. Det er der masser af eksempler på. Det gælder også i fremtiden.

I industrien som allerede er automatiseret på et forholdsvis højt niveau vil de nye systemer og teknologier forholdsvis let løfte produktion, salg mv. til next level.

Den private servicesektor vil gennemgå store forandringer, da store dele af servicesektoren slet ikke for alvor er kommet i gang med automatisering og digitalisering og derfor heller ikke haft de samme produktiviteter og effektivitet fremgange som industrien. Her kommer digitaliseringen for alvor til at forandre antal af jobs og indhold i jobbet.

I det offentlige vil det afhænge meget af den politiske vilje i f.eks. kan man sagtens forestille sig, at intelligente robotter kan hjælpe borgere med funktions nedsættelse langt mere fleksibelt i løbet af dagen end den hurtige drive-in social- og sundhedshjælper, som kommer kort tid og farer afsted igen. Borgerne er ikke kun interesserede i varme hænder, men i at få den hjælp, man har brug for nu og her 24/7. Her byder digitalisering på mange nye muligheder, hvis man tør og vil bruge dem.

Faktisk sker der rigtigt meget på vidensområdet som IBM robotten DR. Watson, som har lagret alt videnskabelig forskning indenfor det onkologiske felt og hele tiden opdateres og derfor langt mere præcist og effektivt kan koble sundhedsdata på en patient med eksisterende valid forskning og på den baggrund stille en mere præcis diagnose og effektiv behandlingsforslag. En aktuel opsamling af viden, som en speciallæge skulle bruge årevis på at opbygge, er pludselig automatisk lagret i en intelligent robot.

Man kan også forestille sig, at ny teknologi kan demokratisere relevant sundhedsfaglig viden til alle medarbejdere i sundhedsvæsen, hvis det bliver grebet rigtig an.

I undervisningssektoren har vi allerede undervisningsassistenten Watson Dr. Jill., som bl.a. assisterer underviseren med at besvare spørgsmål til timer, indhold, deadlines mv. Robottens kapacitet er giga-stor i sammenlignet med en enkelt undervisers. Den er med til at forbedre vilkårene for de studerende, fordi langt flere kan få svar på deres utallige spørgsmål end tidligere.

Så vær forberedt på en udfordrende og meget spændende rejse ind på fremtidens digitale arbejdsmarked.

[1] AE juli 2016 – færre ufaglærte trods fremgang i beskæftigelsen.

Publiceret her på siden i 2017