Danske virksomheder mangler ordrer. Arbejdsløsheden stiger, men alligevel har befolkningen flere penge mellem hænderne end for et år siden. Bankerne har fået en krisepakke, der hjælper banker til ikke at gå ned. Befolkningen skal have skattelettelser til næste år og tilskuddet til boligforbedringer udbetales i løbet af dette forår. Men det er ikke nok. Der mangler den psykologiske faktor.
En tredjedel af alle på arbejdsmarkedet frygter arbejdsløshed. De fleste offentlige ansatte lever i en hverdag med fortsat manglen på arbejdskraft – her er der ikke fyringer på vej, tværtimod. Så det er på det private arbejdsmarked, at frygten for arbejdsløshed gør sig gældende.
Hvis virksomhederne ordrebøger bugnede, var frygten væk. Men det er nok for meget at forlange af den danske regering og Folketinget. Vi kan ikke skabe efterspørgsel i hele den globaliserede verden med et enkelt tiltag i Danmark. Men selvfølge kan man skabe en krisepakke, der giver indenlandsk efterspørgsel i nogle sektorer.
Frygten for krisen bekæmpes dog bedst med de samme midler, som skabte den. Det er frygten for krisen, der holder salget tilbage i detailhandlen og fortsat holder boligpriserne nede. Renten er lav og faldende, og huspriserne stiger allerede i Sverige, hvor renten er endnu lavere. Men i Danmark råder usikkerheden fortsat. Vi skal fjerne de almindelige beskæftigedes angst for fremtiden.
Arbejdsløshed kommer let i Danmark på grund af vores fleksible arbejdsmarked. Virksomhederne reagerer hurtigt med afskedigelser, når ordrebøgerne er tomme. De reagerer også hurtigt, når det går fremad. Så mange komme ikke til at være arbejdsløse ret længe – men måske længe nok til at miste hus og bil i en tid, hvor lån ikke hænger på træerne i bankerne. De fleste er bange for via arbejdsløshed at blive fanget i en fælde, hvor de ikke har råd til de kommende måneders betalinger.
Arbejdsløshedsunderstøttelsen har for rigtig mange i dag en begrænset værdi. Man kan måske få 40% eller 50% af det beløb, man ellers tjente på jobbet. Der var engang, hvor arbejdsløshedsunderstøttelsen dækkede langt mere. Men den maximale udbetaling er ikke fulgt med samfundet rigdomsudvikling. Det kan der være mange grunde til. En af dem er, at det skal kunne betale sig at arbejde frem for at gå ledig.
Løsningen er derfor ikke at sætte understøttelsen op permanent. Men vi kan hæve dækningen til 80-90% af lønnen i for eksempel de første 6 måneder. Det vil for mange fjerne frygten for at blive arbejdsløse, og give tryghed til at fortsætte livet normalt: Købe normalt ind, sætte arbejde i gang i boligen uden at behøve tilskud og foretage sig alt det, familierne normalt gør.
Det ville bryde krisepsykologien. Det kunne afgørende ændre opfattelse af fremtiden og gerne sammen med en mindre vækstpakke. Krisen er nemlig i høj grad psykologisk og skal derfor bekæmpes med psykologiske tiltag.
Stabilitet politisk er også vigtigt, og her hjælper vedvarende rygter og statsministerens exit heller ikke. Brug resten af foråret til at mane tvivlen i jorden i befolkningen, og vi er klar til fremgang i efteråret.
Publiceret her på siden i 2009