Hvornår går retro af mode?

Vejen til et skifte i tidsånden

Der er ikke noget, der kan få en dansk forbruger til at 'swinge' indvendigt som teaktræ fra 1950'erne, cool reklameskilte fra samme periode, eller den helt rigtige Kehler vase fra de vigtigste årstal. Det har været sådan siden retrobølgen slog igennem omkring 2008. Sammenfaldet med finanskrisen er ikke helt tilfældigt. Ser vi over længere tid, havde vi helt lignende retrotendenser i 1970erne og i 1930erne - begge gange under og lige efter en ret afgørende økonomisk nedtur - oliekrisen i 1970erne og den store depression i 1930erne efter krakket i 1929.

Det er i dag sådan, at trykker man tilfældigt på sin fjernbetjening til tv tre gange, og ikke rammer et antik- eller genbrugsprogram hverken første, anden eller tredje gang, har man fortjent et ekstra stykke chokolade. Sådan var det også med boligprogrammer og 'gæt en pris' før nedturen i 2008, og med madprogrammer for 3-4 år siden. Når vi er der i en trendbølge, så er vi ved at nå slutningen.

Men det kan jo ikke være rigtigt, hører jeg i kor fra de Kehler elskende, genbrugsfolket og de yderst klimabevidste. Vi vil ikke tilbage til alt det nye og 1) grimme 2) klimabelastende 3) historieløse - sæt selv kryds efter præferencer. Men jo, sådan er det. Det sker altid ændringer i tidsånden, og de er drevet af mange faktorer. En faktor er forskelle i generationer. hvis man er 19 år, og har en storesøster, der har dyrket genbrug, øko-byhaver og retrostil lige så længe, som man selv har været teenager, hvad skal man så kaste sig over for at differentierer sig far storesøster på 26 år. man skal naturligvis dyrke fremtid og teknologi i stedet. En anden faktor er økonomien. Vi kigger bagud, når det går skidt, og fremad når det går godt - sådan i grove termer.

Hvad sker der så fremover. Ja, vi står midt i et skifte. Det nye er allerede på vej ind. Det ligger latent i de unge teenagere som deres fortolkning af verden. Det ligger i den stigende interesse for fysik, matematik og rumverdenen og de hårde dele af skolepensa. Den danske astronaut har hjulpet til, men var han rejst i rummet i 2008, kunne han ikke have forhindret retrobølgen. Den lå indbygget som en modsætning til det store forbrugseventyr, der fandt sted inden krisen.

Det, der sker i krisetider, er følgende: Hvis vi ser samfundet som et tog der kører derudaf mod fremtiden, er der næsten altid rigtigt mange, der gerne vil hen i fremtiden, og det kan ikke gå hurtigt nok. I krisetider er der nogle, der så at sige beder togfører om, de ikke kan komme af et par stationer før det sted, vi faktisk er kommet til. De vil tilbage til fortiden. Fortiden romantiseret og gøres til et idealbillede. Det skifter, når vi har fået nok, når økonomien er vendt og når de unge er nødt til at opfinde noget nyt for at skille sig ud fra de foregående unge. Der er vi nu.

Vi andre hopper med på vognen. Nogle hurtigt, andre langsomt. Hvis man da ikke murer sig inde med sin gamle vinylsamling af plader og hævder at alt var bedre, da man selv var ung. Det var det i øvrigt ikke. Ser vi bor fra den fantastiske stigning i levestandard, boligstandard og lydstandard, er der også andre objektive kvalitetsforbedringer. Der er sket et stort fald i spædbørnsdødeligheden de seneste 30-40 år, og levealderen er steget med i gennemsnit 3 år per årti. Vi er sundere, lever længere og får mere levedygtige børn. Så velkommen til fremtiden - også selv om den kan virke skræmmende.

Publiceret her på siden i 2017