Fremtidens megatrends i sundhedsvæsenet og de mangfoldige patienter frem mod 2035!
Marianne Levinsen, Forskningschef / 19. maj 2025I 2014 blev jeg bedt om at skrive en analyse af fremtidens patient for lægeforeningen frem mod 2025 og siden har jeg holdt hundrede foredrag og arbejdet for alle dele af det offentlige sundhedsvæsen samt en del private aktører og en lang række virksomheder indenfor Pharma og Life science.
Derfor vil jeg efter bedste evne give mine bud på, hvilke megatrends, som kommer til at påvirke fremtidens sundhedsvæsen samt give et billede af de mangfoldige patienter og borgere, som sundhedsvæsenet kommer til at forholde sig til frem mod 2035.
1. Den voksende velstand i Danmark
Siden Danmarks Statistik begyndte at måle på danskernes privat forbrug i 1844, har vi haft en evig opadgående kurve med cirka 2,6% i gennemsnit pr. dansker årligt. Udviklingen er ikke altid ens år for år, men på den lange bane har udviklingen hidtil holdt stik.
Derfor har vi en forventning til, at vores liv såvel det materielle hus, rejser og forbrug mv. hele tidens skal forbedres og de samme forventninger har vi til den mentale livskvalitet og sundhed.
Med andre ord vil det betyde, at vi i gennemsnit har 30 % flere midler til forbrug og vores levestandard er for hver 10 år steget i gennemsnit.
Som konsekvens har vi alle som borgere store forventninger og krav om, at diagnose, behandling og engagementet fra de sundhedsprofessionelle konstant skal forbedre sig.
Ikke mindst sammenholder vi service, engagement og de fysiske rammer med udviklingen i samfundet rundt om os og det betyder, at befolkningen vil have konstante og opadgående krav til sundhedsvæsenet og at behandling og tilgang skal mere individuel og passe til den enkelte situation og borgers behov.
Det var blandt andet baggrunden for de mange byggerier af 5 supersygehuse og en lang række renoveringer og tilbygninger, der er gennemført siden 2014 og som stadig er i gang. Siden 2010 er der bygget 6 super sygehuse heraf 4 universitetssygehuse i Aarhus, Aalborg, Odense og Køge og 2 andre i Gødstrup og Nordsjælland og pt. er der ca. 38 byggerier i gang. Der vil i de kommende år også bliver bygget, forbedret og ændret på grund af krav og forventninger fra patienter, politikere og specialister om egnede og tidssvarende fysiske rammer
2. Det stærkt voksende private sundhedsmarked.
Sundhed har i mange år været øverst på dagsordenen såvel blandt danskerne som blandt politikerne. Det er der flere grunde til.
For det første er et velfungerende sundhedsvæsen lig med et godt og velorganiseret samfund med andre ord en velfungerende velfærdsstat.
Dernæst er vi som moderne rige mennesker i overført forstand på konstant jagt efter den evige frelse for alt det, som vi ikke har kontrol over uanset rigdom og velstand, nemlig døden og sygdomme. Derfor er vi villige til at investere i egen og familien sundhed og den private udgiftsvillighed følger udviklingen i den middelklasses velstand.
Når man opgør de private sundhedsudgifter, er det typisk det, vi selv betaler ved tandlæge, psykolog, medicin og det udgør i Danmark en meget lille andel af de samlede udgifter.
I 2010 var ca. 1 mio. danskere dækket af en skatte og arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring (DSI2009). Siden da er det kun gået en vej og flere og flere danskere er dækket af en form for sundhedsordning eller forsikring. Ca. 3. millioner danskere er i dag dækket af en privat forsikring eller sundhedsordning. Forsikringen giver adgang til behandling på private kliniker og hospitaler, det gør en sundhedsordning ikke.
I 2023 havde ca. 2,9 mio. danskere en sundhedsforsikring rettet primært mod dem selv og dernæst familien og langt størstedelen af forsikringerne er betalt af arbejdsgiveren. De fleste midler år til operationer eller behandlinger hos fysioterapeut også en del til stress og psykiske lidelser. (Kilde: Forsikring og Pension2024)
Det giver adgang til private sundhedsydelser, som man ikke kan få nem adgang til i det offentlige system eller hvor der er lang ventetid for eksempel i psykiatrien. Derfor oplever de, som har mulighed for at være omfattet af de private sundhedsforsikringer, at de faktisk kan få hurtig hjælp, når der er brug for det.
Derudover er der et evig voksende marked for kosttilskud, ekstra selvbetalte scanninger ved graviditet og køb af ydelser hos kost- og sundhedsvejledere/coaches mv. Ikke mindst en lang række digitale services og abonnementer på sundheds- eller motionsrelaterede services købt selvstændig eller som del af produkt for eksempel Garmin.
Der er en stor vækst i mange typer af sundhedsprodukter og services, som handler om egen eller familiens sundhed og det er et umætteligt marked, som rigtig mange er villige til at investere deres penge i. Desværre er dette marked ikke særligt godt kortlagt af statistikker også, fordi det er et stort og mangfoldigt område af forskellige brug af ydelser.
Dog har SDU siden 2005 kortlagt brugen af alternativ behandling og godt halvdelen af danskerne har på et eller andet tidspunkt brugt alternativ behandling. Det er især de instrumentelle behandlinger som massage, kropsterapi mv. samt akupunktur og zoneterapi, som er populære blandt danskerne. Det er især kvinder mellem 25 og 64 år og typisk kommende fra middelklassen (uddannelse og indkomst).
Fremadrettet vil vi se udover de primært arbejdsgiver betalte sundhedsforsikringer og ordninger vil der være en øget betalingsvillighed, som går hånd i hånd med udviklingen i vores velstand, især fordi egen og de nærmestes sundhed er noget vi rigtig gerne vil investere i.
Det handler om mange forskellige typer af digitale og fysiske services, rådgivning og produkter, som på den ene eller anden måde er med til at optimere følelsen af bedre sundhed.
3. Tech forandrer alle systemer, diagnostik og behandling.
Formålet med digitalisering af det danske sundhedsvæsen og anvendelse af ny teknologi herunder kunstig intelligens er og har været at løfte danskernes sundhed og kunne blive bedre til at diagnosticere og behandle de sygdomme, som rammer danskerne. Ikke mindst handler det også om de relationer og den kommunikation, som er mellem system, aktør og borger.
Derfor er man nødt til at sondre mellem forskellige niveauer for anvendelse af teknologi i sundhedsvæsenet. Af hensyn til formålet og ikke mindst finansieringen af ny teknologi.
For det første digitalisering i form af en bedre digital infrastruktur mellem relevante sundhedsaktører dvs. en bedre intern udveksling og deling af data til gavn for patienterne og deres adgang til egne data.
Det startede med Elektroniske Patientjournal i 1996 og siden er det udviklet en lang række værktøjer. I 2015 blev den elektroniske præ-hospital patientjournal (PPJ) indført, som skal give sygehus de nødvendige sundhedsdata før patientens ankomst til hospitalet. Der er sket og sker hele tiden forbedringer i udveksling af de rette sundhedsdata, dog er der stadig en del områder, hvor data ikke følger med patienten eller man ikke nemt kan finde de rette data.
Det har på mange måde været en kolos på lerfødder blot at udveksle data i det regionale system og mellem de forskellige parter i sundhedsvæsenet. Ikke mindst findes der mere.
Datamængden kan i sig selv være en udfordring for mange brugere dvs. sundhedspersonalet og ikke mindst, hvad er det vigtigste at notere og hvad bør ikke noteres. Det er et område, som fortsat skal forbedres og udvikles frem mod 2035 dels hurtig adgang, dels rapportering af de rette data på rette sted, som er nemme for andre sundhedsprofessionelle at forstå, når de har brug for det uanset hvor de står og er placeret.
Sundhedsreformen fra 2024 angiver, at der i løbet af nogle år skal ses på at oprette en fælles digital sundhedsplatform med adgang til sundhedspersonale og patienter.
Vi håber på, at det lykkes. Det vil gøre en stor forskel for såvel for de sundhedsprofessionelle som for patienter. Personligt har jeg argumenteret for de store såvel effektive som kvalitative effekter, som et fælles system ville have for alle. Jeg står ikke alene med det synspunkt, 1. skridt i digitaliseringen af sundhedsvæsenet er en tværgående fælles digital fleksibel platform for alle aktører (Digitalisering 1.skridt i reform Henning Langberg 19.august 2024)
I 2035 står vi givet et helt andet sted, men udvikling og forbedring er udfordret af fortidens måde at opbygge og den svære transition, det er et sted med ofte lille bevågenhed, men med en styrket indsats og vilje vil kunne løfte og gøre løfte danskerne sundhed på et helt andet niveau.
Ny teknologi, anvendelse og brug af kunstig intelligens samt giga-mængder af data til at forbedre diagnostikken og behandling herunder kirurgi er der de sidste år indkøbt en lang række ny teknologi og systemer.
Dette område er i rivende vækst og udvikler sig hurtigt indenfor alle specialer i sundhedsvæsenet og vil uden tvivl de næste 10 år føre til langt mere præcis diagnosticering og behandling på en lang række områder i sundhedsvæsenet. Så vi vil stor langt bedre mere specialiseret og på et langt højere vidensniveau i forhold til mange forskellige sygdomme og specialer end i dag.
4. Den uendelige efterspørgsel i et offentlig finansieret system
Det danske sundhedssystem er primært offentlig finansieret og dermed en del af den offentlige sektor. Baggrunden var at skabe lige adgang til sundhedsvæsenet uanset baggrund og økonomi. Sygehusvæsenet bliver i 1970 lagt under amterne (i dag regioner) og staten i form af sundhedsstyrelsen får myndighed til at vejledende opgaver i forhold til de kommunale parter.
Der er flere faktorer, som skaber et konstant pres for flere udgifter til sundhedsvæsenet. For det første vokser den danske befolkning og vil være mere end 6 millioner indenfor de nærmeste år.
Befolkningssammensætningen med vækst i de ældre. Alene de næste 10 år ser vi en stigning på mere end 100.000 på de 80 til 89-årige.
Alt andet lige så får vi med alderen flere kroniske sygdomme f.eks. for højt blodtryk, kræft eller diabetes, som skal behandles og følges op på. De regionale udgifter er størst i starten af alderdommen, hvorimod de kommunale er størst i slutningen af alderdommen. Den gennemsnitlige kommunale udgift pr. person fordobles hver femte år fra 75-årsalderen og op. (Alder fordelte sundheds- og plejeudgifter på tværs af sektoren KL2023).
Der er et konstant pres på systemet, når der kommer ny og eventuelt bedre eller livsforlængende medicin. Alene antallet af ældre samt flere nye medicintyper medfører et øget forbrug af medicin. Ikke mindst er det et stort pres fra såvel patienter som specialister, når ny og bedre medicin udvikles og forhandles til en lang række sygdomme. Netop på grund af dette pres indførte man i 2017 et medicinråd. Medicinrådet udarbejder anbefalinger af, hvilke nye lægemidler der skal være mulige standardbehandlinger på landets sygehuse. Rådet vurderer, om der er et rimeligt forhold mellem den kliniske værdi af lægemidlet og omkostningerne ved behandling med lægemidlet. Eventuelle bivirkninger indgår også i vurderingen af den kliniske værdi af lægemidlet.
Digitaliseringen af sundhedsvæsenets systemer, ny teknologier og software i diagnostik og behandling herunder kirurgi er med til at øge udgifter, da det især for de diagnostiske og behandlingsteknologier, så er de meget omkostningstunge. Derfor er en betydelig del af denne teknologi finansieret af fonde og andre eksterne bidragsydere.
5. Det konstante arbejde med organisation på tværs.
Figuren ovenfor angiver den overordnede problemstilling, som sundhedsvæsenet konstant arbejder med nemlig, at det ikke er et system med en fælles organisering. Systemet består af flere forskellige aktører, som ofte opererer indenfor egen organisation og med forskellige finansieringskilder. Dog er der stort set offentligt finansiering i en eller anden grad uanset aktør.
Siden 00’erne og kommunalreformen har specialisering og et højt arbejdspres på grund af flere patienter præget især hospitaler men også sundhedsvæsenet generelt. Alt sammen blev det indført for, at alle uanset bopæl kunne få adgang til den mest specialiserede behandling i forhold til den sygdom, som skulle have behandling for.
En del af baggrunden for den sundhedsreform, som er ved at blive implementeret er netop, at system og borgere var kommet for langt væk og at det gjorde livet besværlig for eksempel kronikere.
Uanset hvilken ny organisering, der gennemføres i form af mere lokal prioritering i form af sundhedsråd, så ændrer det ikke på, at organisationen er opdelt i siloer og patienter og borgere går på tværs af disse siloer og aktører.
Det er ofte disse såvel fysiske som digitale overgange, som volder problemer og utilfredshed hos patienterne. Den store opgave er udover at få sammenhæng mellem aktører også at skabe en organisering, som for alvor tager hensyn til logistikken som patient før, under og efter besøg og/eller behandling. Uanset om det drejer som et akut anledningsbesøg eller en lang række tilbagevendende besøg i sundhedsvæsenet.
Samtidigt er som tidligere nævnt afgørende, at personalet har adgang til patientens relevante sundheds- og sygdomsdata i den konkrete situation uanset myndighed og den fysiske placering.
6. Sundhedssystemet og EU
De europæiske sundhedssystemer er meget forskellige og EU-samarbejdet har fra starten ikke haft fokus på et fælles system mellem medlemslandene.
Formålet med sundhedspolitikken er at forbedre folkesundheden i EU og forebygge større sygdomstrusler ved hjælp af forskning. Ansvaret for sundhedsområdet ligger primært hos de enkelte medlemslande. De fælles EU-regler på sundhedsområdet har derfor til formål at støtte og supplere medlemslandenes initiativer. Der er en lang række sundhedspolitikker, som bl.a. skal øge sundheden for alle borgere i EU samt sikre adgang til sundhedsvæsenet, når man opholder sig i et andet medlemsland. Ikke mindst har EU to EU-agenturer, der har til opgave at støtte medlemslandene på sundhedsområdet. Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme vurderer og overvåger nye sundhedstrusler for at koordinere indsatsen, mens Det Europæiske Lægemiddelagentur forvalter den videnskabelige vurdering af kvaliteten, sikkerheden og effektiviteten af alle lægemidler i EU.
- Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
- Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)
I 2035 vil vi ikke have et fælles sundhedsvæsen i EU, men der er mange initiativer og direktiver, som har betydning for Danmarks måde at drive sundhedsvæsen på.
Den øgede sikkerhedspolitiske regionalisering i Europa og EU vil uden tvivl også få betydning i form af et øget samarbejde på mange forskellige sundhedsområder i regionen og ikke mindst vil der være fokus på at beskytte og udvikle samarbejdet indenfor sundhedsområdet yderligere i de kommende år.
Fremtidens mangfoldige patienter
Der er flere forhold, som har betydning for borgernes forventninger og behov i sundhedsvæsen. Den livsfase, som man befinder sig i, har betydning, den generation også dermed tilgang og forståelse af systemet samt digitale kompetencer og ikke mindst de socioøkonomiske muligheder.
Først får vi et demografisk billede af fremtidens patienter, dernæst en redegørelse for vores livsfaser og endelig et billede af de mange forskellige generationer, vi er i samfundet og hvilken betydning det har til vores forventninger og behov i forhold til sundhedsvæsenet.
Fremtidens patienter og deres forventninger til system
De aktive og opsøgende patienter og borgere
Patienter og borgere i dag har adgang til mange informationer, sociale netværk og andre steder udover sundhedsvæsenet, hvor de kan finde informationer og erfaringer i forhold til den situation, de står i eller den sygdom, som de lider af eller går til behandling for.
Tilliden til de sundhedsprofessionelle især jordemødre, sygeplejersker og læger er høj i Danmark sammenlignet med mange andre faggrupper. Det betyder ikke, at mange kun lytter til fagpersoner i et globalt digital samfund med adgang til utrolig mange informationer om sygdom, tilstand eller fremme af sundhed.
Tværtimod er det som beskrevet tidligere et vilkår, at mange meget gerne søger og betaler for mange forskellige serviceydelser indenfor sundhed og sygdom. Især hvis man selv eller et nært familiemedlem er meget alvorlig syg, så er mange meget villige til at prøve at få adgang til behandlinger også i andre lande. Der er eksempler på flere indsamlinger for eksempel via Facebook for at finansiere en dyr behandling.
Mange vil på alle mulige måder forsøge at optimere eller forbedre deres eller de nærmestes behandling og fremtidsudsigter, hvis man står i en alvorlig helbredsmæssig situation.
Den øgede individualisering
Siden 1980’erne er der sket en bevægelse mod individualisering på den måde, at danskerne er langt mere optaget af sig og de nærmeste og mindre optaget af system og samfundet. (Peter Gundelach).
Det betyder, at vi på mange måder selv vil definere det gode familieliv, vores køn, måde at opdrage på men også vores måde at være patient på.
Årsagerne er flere. Vi lever i et globalt digitalt samfund, hvor det kan være svært at se, hvor man som person har mulighed for at påvirke samfundsstrukturer og politiske beslutninger. Vores velstand giver os mulighed for at dyrke os selv og de nærmeste på mange forskellige måder.
Det eneste vi ikke kan kontrollere som det moderne rige menneske er sygdom og døden og derfor er vi villige til selv og for de nærmeste at gøre rigtig meget for at undgå sygdomme for eksempel med motion, kost, vaner, søvn og en lang række andre services.
Ikke desto mindre stiller det store krav til alle aktører og ansatte i sundhedsvæsenet, at vi forventer den personligt tilpassede tilgang hver gang i mødet, især fordi det er et kollektivt system med mange kollektive og ensartede strukturer, som indimellem giver ringe mulighed for den personlige tilgang.
Derfor kan feedback fra borger og patient ofte være negativ, fordi de ikke føler sig set, hørt og forstået i situationen.
Kort profil af fremtidens patienter i tal frem mod 2035!
Befolkningen vokser som helhed, men er noget forskellig afhængig af aldersgruppen.
Frem mod 2035 kommer vi til at vi til at se to store befolkningsfremgange. For det første i de mindre børn mellem 0 til 9 år og de 30 til 39-årige med andre ord står vi overfor et små børns årti, som vi kender fra 1990’erne, 1960’erne og 1940’erne.
Samtidig er der en markant vækst i danskerne over 60 år også kaldet seniorgruppen især de 80 til 89-årige er i stor vækst med en fremgang på mere end 100.000 de næste 10 år.
Til gengæld har vi fortsat tilbagegang i de lidt ældre børn og unge i alderen 10 til 29 år og især en stor tilbagegang på 111000 i aldersgruppen de 50-årige de næste 10 år.
Størrelsen på generationer og aldersgrupper er meget afhængig af de oprindelige fødselsårgange. De svinger ret meget med det laveste fødselstal i årgang i 1983 på 50.000 og det højeste på 96.000 i 1946. Da vi har en ret begrænset ind- og udvandring i Danmark, betyder det, at store generationer forbliver store generationer i samfundet hele livet som unge, som familier og som seniorer.
Vi har flere og flere med udenlandsk statsborgerskab, som arbejder i Danmark, hvor de fylder hullerne op på arbejdsmarkedet og de er også en del af patientbilledet.
I 2023 var der ca. 300.000 internationale medarbejdere. Flest mænd og flest med oprindelse fra Europa i 2023 var største andel polsk (14%), dernæst rumænsk 10 % og svensk 7% og Ukrainsk 6 %. De fordeler sig forskelligt geografisk og på brancher. (DST, Flere internationale lønmodtagere oktober 2024).
Men de er udgør en større og større andel af patientbilledet, som bruger eller får brug for service og ydelser i sundhedsvæsenet. Der er ingen umiddelbare tegn, at vi ikke fortsat vil rekruttere og fylde hullerne på arbejdsmarkedet op med folk udefra, derfor er en mere kulturel og værdimæssig sammensætning af patienter en del af patientbilledet frem mod 2035.
Livsfaser og patienter
Vi mennesker gennemgår flere livsfaser, hvis vi er så heldige at leve fra vi bliver født til vi dør. Livsfasen er med til at definere de behov, man som patient eller borger har i sundhedsvæsenet.
For eksempel er man som barn på mange måder underlagt de voksne og systemets krav. Der er en lang række obligatoriske vaccinationer og undersøgelser, hvor nogle er obligatoriske og andre er frivillige.
Tendensen er på, at børn i sundhedsvæsenet som andre steder i samfundet, har fået en lang række rettigheder i forhold til behandling og sygdom. På den måde er barndommen blevet demokratiseret ikke blot i familien men også i sundhedsvæsenet dvs. at man som barn har mulighed for at udtrykke mening om ønsker og smerter mv.
Ungdommen er en særlig livsfase og især teenageasen. Her kan det være svært for eksempel at få kronisk syge børn til at følge de behandlingsplaner og anvisninger, som de har fået af system og forældre. Livsfasen handler om frigørelse fra de voksne og udvikling af egen personlighed og kompetencer. Det stiller nogle andre krav til de sundhedsprofessionelle i mødet med den unge, som selv vil bestemme over krop og sygdom.
Forældre i småbørnsfasen har mange praktiske opgaver i hverdagen og fra det offentlige kræves der ofte deltagelse i skoler og institutioner. Det betyder at et stort tidspres for at få alt til at gå op også i forhold til såvel almene sundhedstilbud som alvorlig sygdom er en del af virkeligheden i denne gruppe.
Med senioralderen stiger sandsynligheden for flere kroniske sygdomme og kontakten med sundhedsvæsenet øges en hel for jo ældre, vi bliver.
Alderdommen består for mange af 2 faser. En fase, hvor man er rask og rørigt og ikke oplever nogle hverken fysiske eller andre begrænsninger med hensyn til det, man har lyst til at gøre for eksempel arbejde, rejser og fritidsaktiviteter.
En anden fase, hvor man føler sig begrænset og derfor fokuserer på det gode hverdagsliv og ikke ønsker andet. Disse faser stiller forskellige krav til sundhedsvæsenet, da den ene gruppe i overvejende grad, kan klare sig selv med hensyn til aftaler og transport. Den anden gruppe kan have langt større udfordringer med aftaler, transport og egen indsats og har derfor mere brug for støtte og hjælp for at håndtere forskellige sundheds udfordringer.
Til trods for, at man jo ældre man bliver oftere bliver syg og har kontakt med sundhedsvæsenet i mange forskellige sammenhænge, så oplever de ældste i Danmark den største livskvalitet. Efter 60 år udtrykker danskerne en højere livskvalitet end andre aldersgrupper i befolkningen. (Vores livskvalitet, Real Dania 2025).
Generationer af patienter fra generation Mellemkrig til New Millenium.[1]
Den grundlæggende ide bag ved generationsteorien er, at vores værdier for alvor formes et sted mellem 15 og 23 år ud fra historiske begivenheder, musik, vilkårene i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet og i samfundet i øvrigt.
Samtidigt beholder hver generation livet igennem de værdier, som blev grundlagt hos os i ungdommen. Fremforsk har siden 2006 gennemført flere hundrede personlige dybdeinterviews blandt danskere i alderen 14 til 91 år, og fået bekræftet, at mange holder fast i de værdier, som de har fået i ungdommen.
En mere detaljeret beskrivelse af generationerne Mellemkrig, Jensen, X, Y, og Z findes i min bog ” 7 generationer- Værdier, forbrug, levevis nu og i fremtiden”.
Alene det forhold, at alle under 55 år er digitale indfødte i 2035, har betydning, det betyder, at de alle er vokset op med internet og digitale medier herunder SOME. De ældre er primært vokset op i det fysiske univers, det betyder ikke, at de ikke kan bruge digitale værktøjer, blot at det er det univers, som de er mest bekendt med.
Generation Mellemkrig født fra 1919 til 1939.
Generationen udgør pr. 1. januar 2025 ca. 120.000 borgere svarende til 2 % af befolkningen og er mellem 86 og 106 år. De er født ind i, og for manges vedkommende, været børn og unge under stramme økonomiske kår og i et samfund, som var præget af mangel og nøjsomhed. Denne nøjsomhed betyder, at de på forbrugssiden er villige til at flytte sig efter de billigste fødevarer og decideret føler ubehag ved spild af mad f.eks. ved at smide mad væk.
Denne nøjsomhed bærer de stadigvæk i sig og er den mindst krævende generation. Det er her vi ofte hører ”Jeg venter til det bliver min tur” til at få behandling og tid i sundhedsvæsenet og i andre sammenhænge.
Denne generation har en del især blandt kvinder ” Digitale Analfabeter” og er den dårligst uddannede generation, da en stor del blot kom og ud at tjene efter skolen. En rigtig stor andel har haft fysisk nedslidende job fra en ung alder.
Derfor er mange taknemmelige over at være på pension og have god tid også til de interesser eller det frivillige arbejde, de brænder for.
Den teknologi, de husker fra barndommen, er radioen og det husker de fleste som noget rigtig stort og spændende, den første gang, den kom ind i hjemmet enten derhjemme eller hos andre.
De er de ældste, men mange har stadig masser af livsmod på nye gode oplevelser med venner og familie, og ser sådant set lyst på tingene. De lever for alvor i nuet og glæder sig over at kunne stå op og være aktive hver dag. Det gode hverdagsliv er helt central for deres ønsker i fremtiden.
En del er optaget af sundhed, men det er en generation som både er ældre, svagere og dårligere uddannede, og det betyder, at den menneskelige kontakt og et kortfattet brev, er den måde, de bedst kan lide at blive kontaktet og forstået på. Digitalisering af alle processer og tilgange er ikke lige til højrebenet medmindre der bruges tid og energi på at hjælpe dem med at betjene og forstå, hvordan de selv kan bruge teknologien f.eks. til gavn for eget helbred.
Der findes formentligt meget få i denne generation i 2035.
Generation 68 født fra 1940 til 1954
Generationen udgør pr. 1.januar ca. 738.000 borgere svarende til 12 % af befolkningen og er mellem 71 og 85 år. Det er den store efterkrigsgeneration, som oprindelige er født i en tid med mangel og afsavn og de var som unge noget bekymrede for fremtiden, da de var en meget stor generation.
De fleste har oplevet, at de har fået langt mere uddannelse og langt bedre økonomiske muligheder end deres forældres generation. Det er i denne generation, som vi får flere af i 2035, da de lever længere og er mange fra starten.
Generationen er præget af, at de selv har været grundlæggere af velfærdsstaten herunder den lige adgang til sundhedsydelser for alle dansker uanset køn, alder, økonomi og andet. Derfor er de rigtige værdier for dem de solidariske kollektive systemer som sundhedsvæsenet, som betyder, at alle får den samme behandling.
Generationen er optaget af sundhed og flere undersøgelser af danskernes kost og motionsvaner dokumenter, at seniorgruppen over 60 år er sundhedsduksene. Dog bliver de ældre og mere skrøbelige og især efter 80 år har mange meget kontakt især med det kommunale sundhedsvæsen på grund af en eller flere kroniske sygdomme.
Denne generation er de sidste loyale mod myndigheder, fordi man nærer respekt og forståelse for de store offentlige systemer.
Mange bruger internettet især til indkøb, og det man skal stole på rejser og oplevelser. Men de er digitale indvandrere og i kontakten om komplekse problemstillinger som sygdom og teknik, er det mest trygge ved telefonen eller ansigt til ansigt med et menneske.
De bliver kede og skuffede, når de oplever dårlig service i butikken eller sundhedsvæsenet.
Generation Jensen Født fra 1955 til 1966
Generationen udgør 1. januar 2025 ca. 855.000 borgere og ca. 14 % af befolkningen i alderen ca. 59 til 70 år. Man kalder generationen Jensen eller i USA The Jones for at signalere, at generationen på mange måder har stået i skyggen af de dominerende 68’ere og deres måde at sætte den politiske dagsorden i mange årtier.
Generationen er præget af opvæksten og til dels ungdommen i 1980erne og den kolde krig, hvor verden var delt i øst og vest. Tiden i især starten af 80érne var præget af frihed og vildskab ”det var ærgerligt ikke at få det hele med, hvis atombomben bliver udløst i næste uge”. Samtidigt kom der adgangsbegrænsning til mange uddannelser, svag økonomisk vækst og et rigtig svært arbejdsmarked med høj ledighed i starten af 1990erne.
Teknologisk er generationen digitale indvandrere og deres teknologiske nybrud var båndoptageren, som kunne optage musik, og afspille ved en senere lejlighed. De digitale kompetencer er i denne generation meget afhængig af faggruppe og erhverv.
Som patienter er de mere kyniske og optaget af status og have penge nok, selv om sundhed også er eget ansvar, forlanger de service fra systemet. Hvis de ikke får det, går de ofte selv i gang med at finde andre løsninger af sundhedsproblemet.
Generationen er for alvor på vej ind i senior- og reparationsalderen, hvor der kommer forskellige sygdomme og skavanker til. Men også for alvor de første seniorer, som selv bestemmer, hvornår de ønsker at stoppe med arbejde, hvis helbredet er i orden.
Generation X født fra 1967 til 1979
Generationen udgør pr. januar 1,016264 borgere og ca. 17 % af befolkningen i alderen 46 til 58 år. Denne generation er de første børn, som blev positive tilvalg på grund af adgang til p-pillen i 1966 og den frie abort i 1973, derfor anses generation som de første individualister i det danske samfund. Især de yngste i generationen oplevede, at forældrene kun ønskede sig et barn for at dyrke det frem for familie og mange søskende, som har været populært i andre perioder.
Derfor er generationen mere selvcentreret og forventer derfor på mange måder, at man ser dem som det unika, de er. Ikke mindst, hvis de har børn, så er de noget særligt, som andre må tilpasse sig og ikke omvendt. Socialiseringen er en kombination af de moderne forældre med fokus på fri leg og udvikling og mindre på opdragelse. Hjemmet var for mange parcelhuset med eget værelse.
Teknologisk er de vokset op med videomaskinen, og det at kunne optage tv-avis og film, og selv om det i dag forekommer altmodisch, så var det et nybrud sammen med TV2 som brød DR´s monopol i 1990. De er digitale indvandrere og bruger det digitale univers rigtig meget til indkøb, sjov, sociale netværk og spil, men er ikke digitale indfødte.
Deres tilgang til sundhed er, at det i høj grad er noget, som du selv må tage hånd om og servicen skal være lækker og direkte adresseret til mig og mine behov. Den adresseløse måde, som der ofte sendes ud i sundhedssystemet, er lig med dårlig service og manglende forståelse for mine og min families behov.
Generation Y Født 1980 til 1989
Generation udgør pr. 1. januar 2025 ca. 770950 borgere i alt 13 % af befolkningen i alderen 35 til 45 år. De er en lille generation som konsekvens af at kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, og dermed er de fleste vokset op i relative gode økonomiske kår. Mange kan huske, da Pc og mobilen kom frem og er blevet ret habile brugere af de digitale medier og har været aktive brugere i udviklingen af spil og sociale medier.
De er de første digitale indfødte med opfattelsen af, at den første vej ind i verden er digital og mange formår at mestre lektier, Tv, sms, og meget andet på samme tid. De er første generation, hvor deling af oplevelser, billeder, erfaringer og venner begynder at tage fart via nettet som en almindelig del af ungdomslivet.
Dette nybrud betyder, at danskere under 40 år i dag og danskerne under ca. 50 år i 2035 kun forstår, at tingene eksisterer, hvis de findes på en digital platform. ” If it Ain digital, It does not exist”. Hvis man ikke kan finde informationer, tider og forklaringer på en nem digital måde, så findes det ikke og kan ikke opfattes som en service.
Det er første rigtige institutionsgeneration, hvor langt de fleste børn er blevet socialiseret i institutioner, og derfor er de socialt meget habile og vant til at begå sig i mange sammenhænge. Samtidigt er de vokset op med den moderne tilgang med fokus på det enkelte barn.
De er første generation af unge som rigtige forbrugere med eget ofte ret store budget til indkøb og de ting, som de har lyst til. Denne tilgang til hurtig og lækker service forventer de også i forhold til det offentlige system.
Som patienter forventer de individuel og engageret tilgang både fysisk og digitalt fra sundhedsvæsenet. ”Forstå mig, ros og tilgiv, hvis jeg gør noget forkert”.
Generation Z Født 1990 til 2001
Generationen udgør pr. 1. januar 2025 ca. 900.000 borgere i alt 15 % af befolkningen i alderen 24 til 34 år. De blev født i de galde 1990’ere efter murens fald i en tid med mange børn og familielivet i højsædet og samtidigt blev det den generation, hvor børnene for alvor fik en stemme i familiedemokratiet på indkøb, rejser og øvrige forbrug fra en tidlig alder.
I samfundet blev generationen præget af ny folkeskolelov og individuelle læreplaner i daginstitutioner og skoler, hvor udgangspunktet er en positiv og anerkendende tilgang til det enkelte lille individ og de talenter, som er til stede, og de, som man skal arbejde med.
Venner og det sociale er utroligt vigtigt for denne generation som for alvor er det første ægte digitale indfødte ” Hvordan var det at leve dengang?” = før den digitale tidsalder er et kendt spørgsmål til denne generations forældre. Verden bliver mindre, og følelsen af at bo i en provins i verden kaldet Danmark er meget udbredt frem et stort bankende hjerte for nationalstaten.
De er vokset op med individuelle tilgange i institutioner og familien og derfor forventer de, at tilgangen fra system og sundhedspersonale individuel og gerne med feedback på adfærd og personlighed som patienter. De spejler sig og konkurrerer med de yngre på deres egen alder med hensyn til karriere, familie, venner og kroppen.
Som patienter forventer de den dedikerede digitale og individuelle tilgang og kan slet ikke forstå, hvis det ikke sker. Helst via en mobil enhed, som oplysninger, kommunikation og hjælp er lige ved hånden døgnet rundt uanset hvor man befinder sig i verden.
Selv om de klarer det meste digitalt, så er det fysiske møde så vigtigt for dem, da det ofte sker i forbindelse med komplekse problemstillinger for eksempel som patient, boligkøber eller andre store og alvorlige valgsituationer. Der sker sjældent, men er til gengæld af stor betydning, når det sker.
Generation New Millenium født 2002 – 2012
Generationen udgør 781.110 borgere pr. 1.januar 2025 svarende til 13 % af befolkningen i alderen 13 til 24 år. De er ikke helt formet endnu men har allerede som børn og unge oplevet de 2 år med Corona lukning og den sociale isolation samt voldsom krig på det Europæiske kontinent.
De er født ind i en wi-fi verden (trådløs), hvor alt er usynligt forbundet til hinanden. De er digitale aktører fra 1-årsalderen, hvor de flere kan begynde at spille spil på iPhone eller iPad. Umiddelbar respons og interaktivitet, når man rører ved noget, er en forventning mere end en forundring. Derfor forstå mange mindreårige ikke, hvorfor der ikke sker noget, når man klapper på tv-skærmen.
De kan selv agere digitalt fra en tidlig alder og som patienter med langt større nemhed trøstes, leges og engageres via digitale mobile platforme. Hvert minut skabes der et eller flere nye spil til leg, læring og tidsfordriv. De er individuelle og superdigitale men også stadigvæk børn i dag, som skal hjælpes og beskyttes af de voksne.
De kommer til at opfatte sig selv mest som borgere i den mangfoldige verden med mange magtcenter, herunder måske Danmark og den vestlige verden.
Deres tilgang til service og relation er todelt. For det først alle standardinformationer, tidsbestilling, forklaringer og retningslinjer skal være tilgængelige 24/7 på digitale platforme, så man kan orientere sig og styr på retningslinjer uanset om man står i Danmark eller et sted i verden. Også gerne med et system f.eks. chatform, som reelt kan hjælpe en videre, hvis man støder på problemer.
Samtidigt er det fysiske møde sjældnere men til gengæld af langt større betydning. Når de står med et komplekst problem som patient eller borger, så vil de meget gerne have en kompetent tilgang, rådgivning og hjælp af en sundhedsprofessionel.
Ulighed og forskellige forudsætninger som patient.
I Danmark udgør langt hovedparten af danskerne en forholdsvis veluddannet og velinformeret middelklasse og som sådan med en fornuftig økonomi og udsigt til mere velstand i de kommende år. Det betyder, at forventninger og krav til sundhedsvæsenet er stigende for at det opfattes som en høj kvalitetsservice.
Den gode nyhed er, at mange ressourcer og høj velstand også betyder, at mange danskere er meget indstillet på selv at skulle og ønsker at tage hånd om egen sundhed og sygdom. Derfor er frivillige og gode tilbud og anvisninger af, hvordan man selv, par eller som familie kan fremme sundhed eller tage hånd om sygdom eller forløb, noget som mange danskerne gerne selv vil gøre en aktiv indsats i forhold til.
Det ændrer ikke på, at der er ulighed i sundhedsvæsenet. De danskere, som har ofte haft lav eller ingen uddannelse, dårlige økonomiske og sociale ressourcer ca. mellem 5 til 10 % af danskerne. Oftest en gruppe af mennesker, som lider af ensomhed, negativ selvopfattelse og mange sundhedsproblemer i form af kroniske sygdomme, over og underernæring og mange genindlæggelser og lange sygeforløb.
Vi ved, at de har f.eks., har dårligere overlevelse ved brystkræft og får flere komplikationer som diabetes patienter.
Denne gruppe af patienter holder sig oftest væk fra systemet og kræver ikke meget, men hvis de for alvor skal hjælpes med egen sundhed og sygdom, så kræver det en helt anden offensiv indsat fra system og læger. De skal holdes i hånden og oftest lære at håndtere og reagere selv i forhold til sygdom.
Det er blandt andet baggrunden for, at man i forbindelse med sundhedsreformen vil indføre flere kronikerpakker for KOL i 2027, Diabetes i 2028, 2029 hjertesygdomme og Multisyge i 2031 med henblik på sikre en mere individuel og rettighedsbaseret opfølgning af patienter med en eller flere kroniske sygdomme.
Sundhedsvæsenet og de mangfoldige patienter i fremtiden
”Set, hørt og forstået i alle møder med sundhedsvæsenet”
Uanset hvilke organisatoriske ændringer, der bliver gennemført de næste 10 år, så står sundhedsvæsenet over for en meget stor opgave i forhold til at støtte, behandle og servicere danskerne i forhold til sygdom og sundhedsfremme på den allerbedste måde de næste 10 år.
Patientbilledet er ikke mindre mangfoldigt de kommende 10 år med hensyn til livsfaser, generationer, nationalitet, kultur og socioøkonomiske ressourcer og meget andet godt.
Det afgørende er skabe et møde i mange forskellige situationer, som betyder, at borger eller patienten føler sig set, hørt og forstået – det lyder meget nemt, men i virkeligheden er det ret komplekst.
Den gode nyhed er, at vi i dag og i fremtiden har mange forskellige måder at tilgå patienter og borgere på en måde, så de føler nærhed og ægte interesse i mødet med sundhedsvæsenet og dets personale.
Nærhed kan opleves på mange forskellige måder. Som for eksempel.
- Fysisk tæt på bopæl eller tilgængelighed
- Nem adgang til specialist/læge enten fysisk eller digitale interface
- Tillid til at, at alle arbejder tæt sammen om ens forløb og sygdom
- Tryghed i mødet med system og personalet
- Det moderne samfunds fremmedgørelse – ”den ægte vare” dialog og reel interesse
- Fællesskab med ligesindede
- Viden om, at man som bruger og pårørende har indflydelse på forbedring af systemer og service
Listen er ikke udtømmende, men blot for at påpege, at der kan være mange forskellige måder at organisere sig i forhold til borgere og patienter, som kan give en bedre oplevelse og tryghed i mødet med systemet.
[1] Fremforsk har siden 2006 gennemført kvalitative dybdeinterviews i aldersgruppen 14 til 91 år om forbrug, bolig, sundhed, drømme og forventninger til livet. Læs mere på www.fremforsk.dk
