Da vi byggede Øresunds-forbindelsen, var svenskerne nødt til at fjerne 3 midlertidigt opførte bygninger på deres side af forbindelse. man havde allerede tilbage i 1960'erne planlagt, at der ville komme en forbindelse til Danmark i fremtiden og den ville ligge, hvor den ligger. I Danmark pløjede vi mere en 300 huse ned på Amager og fik en overdækket motorvej ved Vinkelhusene. Forskellen bestod af planlægning. Det er blot ikke en disciplin, vi er særskilt gode til i Danmark, når det gælder trafik og transport.
Nu kan situationen blive den samme med togfonden og indsatsen på dette område. Der mangler et politisk forlig om prioriteringen, nu da olieprisen er så langt nede, at der ikke bliver råd til det hele. Det betyder, at kommunerne planlægger i blinde. Planen er i øvrigt at køre op til 200 km i timen med de nye tog. Der er langt op til den franske TGV togs 330 km i timen og andre hurtigtog i Europa. Det behøver vi ikke i Danmark, lyder argumentet, da vi er et lille land. Men hvad ville 1 time fra København til Århus (og ikke Odense, som er planens ambition) betyde for landet? Esbjerg på en time fra København og Aalborg på 1:40.
Mange af os skal snart ud på de europæiske motorveje på ferie. Det går ofte godt, men også her er der trængsel. Det samme sker i Danmark. Vi står ligeså stille som i alle årene, hvor vi ventede på Øresundsforbindelsen. Det trækker ud med blot at beslutte en udvidelse af E45 mellem Vejle og Århus. Der er ingen tiltag til at tage en beslutning om en hærvejsmotorvej eller en anden linieføring på en ny motorvej mellem det nordlige og det sydlige Jylland. Ring 5 rundt om København er også blot hidtil et fatamogana og indtil videre er det kun i Århus, Odense og rundt om København, at der anlægges letbane.
Selvkørende biler - skal de have eget motorvejsspor i en overgangsfase, eller hvordan begynder vi på den nye teknologi, der er klar om 3-4 år? Svaret blæser i vinden - frem for at sætte arbejde i gang for at komme på forkant med fremtiden
Der skal investeres i velfærd er mottoet fra stort set alle sider, men hvad med de blodårer, der får samfundet til at fungere? Hvis transportvejene sander til, står økonomien i stampe, og der er intet tilbage til øget velfærd. Vi har brug for modige politikere og visionære planlæggere og beslutningstagere. Fri os fra den nødvendige og perspektivløse politik og planlæg for fremtiden!
Ellers må vi nøjes med cykelfanatikere og politikere, der vil lave en falsk skillelinje mellem kollektiv og individuel transport. Det er håbløst, når der går politisk farve i den langsigtede planlægning. Cykler og gående er individuel transport, så flere i busserne og færre, der får den daglige motion, er at styrke den kollektive trafik.
Her i aften når bålet flammer og nogle af os krydser fingre for at Storbritannien forbliver i EU, er der grund til også at gentænke trafik og transportområdet - ikke blot EU.
Publiceret her på siden i 2017