Vi regulerer efter fortidens modeller!

Hvorfor regulering?

Marianne Levinsen, cand.scient.pol., fremtidsforsker
Reguleringen af valg, demokratiet, færdsel, arbejdsmarked og den finansielle sektor er en forudsætning for at leve i et demokratisk samfund. Love og reguleringer er et nødvendigt onde, ellers ville vi leve i et lovløst anarki.

Dog er det ikke lige meget for et erhverv eller et samfund som helhed, hvordan man vælger at regulere. Derfor har forskere gennem årene over hele verden interesseret sig for reguleringsteori. Hvordan kan man bedst muligt regulere en menneskelig adfærd, så det opnår det bedste resultat i forhold til det ønskelige mål samt medfører færrest mulige gener og omkostninger for de regulerede og for samfundet som helhed?

I mange år har udviklingen været flere reguleringer af områder og brancher m.a.o øget antal regler og reguleringer uanset flere annoncerede oprydningskampagner. Det skyldes bl.a., at mange politikere og tilhørende embedsværk stiltiende har indgået en aftale om, at flere og nye regler på et område er lig med politisk handlekraft.

Nye reguleringer sker jævnligt på baggrund af sager i medierne om danskere, som enten ofrer eller udnytter dårlig eller manglende regulering. Som ansatte indenfor A-kassesystemet for nyligt fortalte, at når ”Dovne Robert” har optrådt en gang, så modtager de straks talrige regler og præciseringen på dagpengeområdet.

Landbrugets produktivitet og vandmiljøet
I Fremforsk gennemførte vi sidste år en analyse af reguleringen af gødningen til danske landsbrugsarealer og kunne med hjælp fra diverse forskere indenfor området påvise, at denne regulering ikke længere opfyldte målet om at opnå et bedre vandmiljø, og samtidigt påførte den erhvervet en række restriktioner, som betød et langt lavere udbytte på landbrugsarealerne, end hvad der var muligt.

Vi påpegede samtidigt, at en anden reguleringsform ville øge udbyttet fra landsbrugsarealerne ganske be-tragteligt og samtidigt mere præcist undgå forurening af vores vandmiljø. Det var et eksempel på en regulering, som ikke længere gav mening i forhold til den bagvedliggende præmis.

Forkert regulering i sundhedsvæsenet
Sundhedsvæsenet er et eksempel på et meget reguleret område, og da området har stor betydning for danskerne, så er politikere meget indstillet på at lave flere nye regler, når f.eks. de ældre medicinske patienter bliver genindlagt mange gange. Så der sættes hele tiden masser af reguleringsskibe i søen i sundhedsvæsenet.

Uheldigvis er det ikke lykkedes at gennemføre den regulering, som kunne revolutionere hele systemet, nemlig et fælles system, hvor alle borgere får samlet sundhedsdata, og at disse data følger dem over alt i sundhedsvæsenet. En ny gennemarbejdet regulering og digitalisering af alle borgernes sundhedsdata ville uden tvivl medføre større produktivitet, effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter.

Oprydning og forenkling
Mange områder lider af decideret reguleringsoverload, fordi der i bedste mening er indført så mange regler, at samspillet mellem alle disse regler i praksis udvikler sig til groteske situationer. Når f.eks. en svag ung i uddannelsessystemet sidder til møde med 7 sagsbehandlere, som har hvert sit område og dermed regelsæt i forhold til den unge. Det giver ganske enkelt ikke mening at klientgøre det enkelte menneske på denne måde.

Den kritiske reguleringsanalyse!
Regeringen er nu for alvor er kommet ned i maskinrummet her i foråret 2013 med reformering af det danske samfund på mange måder, og jeg har et spinkelt håb om, at de for alvor får lyst og energi til at analysere mange forskellige brancher og den offentlige sektor ud fra en fremadrettet systemvinkel.

Som konsekvens er følgende spørgsmål og analyser helt afgørende for at sørge for, at vi har reguleringer, som giver meningen i fremtiden:

• Hvordan er branchen og området totalt set reguleret af lovgiver både DK, EU og evt. internationale regler?
• Hvad var de oprindelige intentioner med reguleringer, og holder det stik i nutidens samfund?
• I hvor høj grad hæmmer eller fremmer reguleringen den enkelte organisation eller virksomheds mulighed for at producere og have høj kvalitet i det, som de er sat i verden til for?

Der trænger til utroligt mange servicetjek af eksisterende reguleringer af brancher og områder, fordi vilkår, udfordringer og formålet med reguleringen radikalt har ændret sig. Det vil uden tvivl være til gavn for mennesker, virksomheder og samfundet.

Publiceret her på siden i 2013

Når du besøger www.fremforsk.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på www.fremforsk.dk her

x