Nytår 2026 i dualismens tegn

Jesper Bo Jensen, Direktør / 7. jan 2026

Vores bedste allierede siden anden verdenskrig er måske vores værste fjende, når det angår Grønland og måske også i Ukraine, eller hvad?

Det går økonomisk godt i Danmark og arbejdsløsheden er meget lav, men vi er alligevel skræmte som forbrugere og holder igen på pengene.

På den store klinge er der konflikter og krige i store områder af verden, samtidig med at flere mennesker kommer ud af fattigdom og er på vej mod et bedre liv i fremtidens middelklasser.

De fleste mennesker i Danmark har et godt liv, men alligevel fokuserer vi på trusler i hverdagen, og unge slås i stigende grad (så vidt som det nu er kortlagt) med angst og andre lidelse og bogstavdiagnoser.


Den nye verden duale verden

Verden er ikke bare ny og har andre dimensioner end tidligere med regionalisering og en tilbagevenden til stormagtsrivalisering, som vi så det i 1800-tallet, den er også mere dual. Den er mere opdelt i fænomener, der både er gode og dårlige på én gang.

Det er det slående for mig i nytåret 2026. Den nye dualisme. Det er en dualisme, der meget ofte viser sig, når nye tendenser og fænomener er i gang med at blive skabt.

Vi anvender mere og mere teknologi i vores hverdag til ting og forhold, der er nemme og praktiske via mobil, internet eller ditto i biler og andre produkter. Samtidig er det blevet utroligt besværligt at leve som borger i denne verden, hvor login, koder og genetablering af forbindelse kan være en sand jungle at finde rundt i. Er man ældre, er det ofte umuligt, men selv for unge mennesker tager det meget tid at få det hele til at spille på den rigtige måde.

Vi har betydeligt højere indkomst end for få år siden og samtidig oplever mange, at de ikke har råd til at komme ind på boligmarkedet i de store byer på grund af høje priser, eller ikke kan sælge eller købe huse i de mindre bysamfund, fordi køberne ikke kan skaffe finansiering.

Vi har en alliance som NATO og en union som EU, der skulle arbejde for alle medlemmers bedste, og alligevel ser vi enkelte medlemslande, der langt mere satser på egne interesser frem for det fælles. USA vil kun anvende NATO til egen gavn og åbenbart gerne true NATO-medlemmer som Danmark og Canada med direkte eller indirekte overtagelse. Ungarn og andre østeuropæiske lande blokerer i et vist omfang for EU- støtte til Ukraine.

Hvad er dualismen udtryk for?

Det duale udtrykker i vores kulturkreds modsætninger som mellem godt & ondt, lys & mørke, sjæl & legeme, ånd & materie, og natur & kultur. Det er modsætninger, som står i kontrast til hinanden som materiel fremgang og åndelige udfordringer i angst eller det gode mod det onde.

I dele af Østen er tankegangen om det duale en anden. Her er Yin og Yang komplementære modsætninger, som samlet danner et hele. Her er modsætninger noget, der skaber en helhed sammen.

Vi ser det i vores kulturkreds nærmere som dialektik. Filosoffen Hegel opfandt begreberne tese – antitese – syntese som en udvikling af det nye, hvor det gamle (tese) skaber sin egen modsætning (antitese), der gennem samspillet med det gamle skaber noget helt nyt, nemlig syntesen.

Dialektikken blev senere overtaget af Marx og vendt på hovedet, hvor de materielle produktionsforhold i samfundet som antitesen driver en udvikling af en ny styreform i samfundet (syntesen). Hegel brugte det franske samfund før, under og efter revolution som eksempel, Marx kapitalismen.

Hvordan er det nye?

Vi er midt i en stor omdannelse af verden og vores samfund. Det står på netop i disse år og vil nok trække sig over en periode på 10-20 år frem eller måske noget længere. På verdensplan går vi fra en situation med USA som den eneste dominerende magt efter Sovjetunionens sammenbrud i 1989-91. USA var dominerende helt frem til Finanskrisen i 2008/9. Gradvist er Kina blevet meget stærkere som både økonomisk og militær magt. Indien er også godt på vej ud på verdensscenen, og de såkaldte BRIC-lande, hvor Rusland og Brasilien også er med, går ind for en ny verdensorden, hvor USA ikke længere skal dominere. De vil gerne forandre verden i deres billede af den ideelle verden, naturligvis ideel for dem selv.

Det reagerer USA på ved at søge at fastholde sin magt og ved at opruste både militært og handelsmæssigt især mod Kina. Det har nu konsekvenser, og Trump søger at skabe en moderne udgave af Monroe-doktrinen (skabt i 1823), der egentligt er tænkt som et dengang svagt USA's advarsel til europæiske stormagter om ikke at blande sig i lande på den vestlige halvkugle. I dag er det et langt mere aggressivt USA, der ønsker at dominere alt i Nord- og Sydamerika uden indblanding udefra.

Men USA kan ikke hindre at Kina stadig bliver stærkere i hvert fald i nogle år, og at Indien - og efterhånden også Brasilien – bliver stormagter med global gennemslagskraft. Europa er også på lidt længere sigt efterladt regionalt med et aggressivt og ekspansionistisk Rusland, som vi på lidt længere sigt selv må forsvare os imod. I denne verden er EU også nødt til at udvikle sig til en militær stormagt, og Danmarks bedste allierede i fremtiden bliver EU. Det giver problemer med forsvarssamarbejdet i EU og vores undtagelser på andre området. Lige nu får vi støtte fra de EU-lande i spørgsmålet om Grønland, men vil de faktisk forsvarer Grønland mod en amerikansk overtagelse med militær magt – næppe i dag.

Det nye i hverdagen

Tilbage sidst i 1960erne havde vi en situation, hvor samfundet havde det godt materielt. Der havde været fremgang og velstand igennem en årrække. Men alligevel sagde en del unge mennesker nej tak til denne velstand og ønskede sig et andet samfund med mindre materialisme og nye værdier. Det skabte ungdomsoprøret, der havde mange konsekvenser for vores samfund helt frem til i dag. Nutidens samfund hviler stadig på den tids modsætninger – tese og antitese.

På samme måde vil de nuværende modsætninger mellem fremgang og velstand og en usikkerhed, frygt og angst blandt mange mennesker, herunder unge, skabe et nyt samfund baseret på andre værdier. Der vil stadig være materiel fremgang, men det vil nok blive fortolket på en anden måde.

Klimaindsatsen og den store omlægning af energiforsyningen og omlægning af både trafik, transport, byggeri og mange andre områder er allerede i gang med at forme et nyt samfund. Den grønne trepart er en del af dette, selv om vi ikke rigtigt kender resultaterne endnu.

Diskussionen af psykologiseringen af samfundet er også et nybrud på et område, der har haft stor fremgang i over 40 år. Engang var det samfundets skyld – også hvis man ikke klarede sig godt i samfundet. I dag er det din egen skyld! Hvor længe kan vi som mennesker leve med det? Det ændrer sig med den nødvendige øgede militarisering af samfundet og de værdier, der følger af voksende (ja også accelererende) trusler udefra. Når vi både i mange menneskers øjne har Rusland og USA som fjender, og også ser Kina som en stor modsætning til os, er der god grund til at kunne forsvare sig selv bedre. Prepping er en del af dette billede – endeligt kan man gøre noget konkret derhjemme.

Det kunne pege frem mod et samfund, der ligner både 1980erne Danmark med alt det nye, high-tech og yuppier og også 90erne med optimisme, ny fremgang for familien og tro på den nye verden. Men det kommer til at tage nogle år – nok omkring 10-15 år, for vi ser dette samfund forme sig for alvor. Det vil også blive formet efter de værdier, unge mennesker i alderen 20-35 år har i dag. De er tendensmæssigt yderst interessante i mine øjne på grund af det, der skaber fremtiden lige nu.

Derfor vil jeg gerne slutte med et

Godt Nytår!

– og især til de unge!

Del artikel

Når du besøger www.fremforsk.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på www.fremforsk.dk her

x