Det nye år: Det teknologisk årti i fuldt flor

Hvor bliver de teknologiske fremskridt af? Ved indgangen til 20erne diskuterede vi ofte den manglende produktivitetsfremgang ovenpå mange års teknologisk udvikling. Hvor blev fremgangen af, når der nu var så mange nye teknologier i omløb?

Siden har vi set ændringer, der for alvor trækker i den positive retning med robotproduktion, AI, nye energiløsninger og bioteknologi. På disse områder ser vi også en begyndende teknologisk konvergens og nye løsninger på andre teknologiske områder som nye materialer mv.

Der er bestemte perioder, hvor vi oplever store teknologiske spring fremad. Går vi tilbage gennem historien skete det i 1980erne med computerteknologi og i 1960erne med industrialiseringen af store dele af produktionen, herunder også byggeriet.

Efter år 2000 har vi faktisk ikke haft perioder med store teknologiske landvindinger over længere tid i forhold til produktionen af service og varer i samfundet. Der er dog i nogle år større fremgang i produktiviteten på grund af ny teknologi, som i 2003-4 og 2009-10, end i de øvrige år. Den måde, vi måler produktiviteten på, gør det også svært at udskille ny teknologi fra resten.

Den stille revolution

I de kommende år vil vi se store fremskridt på teknologifronten, men ikke nødvendigvis en masse omtale af teknologien. Ny teknologi får nemlig først virkelig stor betydning, når nyhedens interesse er overstået, eller får simpelthen virkning i det skjulte.

AI har været anvendt i advokatbranchen siden 2016, hvor det amerikanske advokatfirma Baker & Hostetler fik sin første AI advokat i form af en IBM Watson AI maskine. Allerede i 2017 fulgte Bech-Brunn i Danmark efter med advokat-AI fra et konkurrerende firma. Den danske udgave skal dog maseres lidt mere end den amerikanske pga. færre retslige afgørelser til at fordre AI’en med.

Men det var først med ChatGPT, at AI kom på alles læber. Nu kunne maskinerne efterligne almindeligt journalistarbejde og skrive opgaver til gymnasie- og universiteter. Det var ’nyt’ med AI, selv om det faktisk ikke er særligt nyt. AI har været under udvikling i årevis.

AI er et godt eksempel på de stille revolutioner fra teknologi. Det er dog ikke altid, at teknologien er brudt igennem, inden vi opdager det. De selvkørende biler blev diskuteret grundigt i 2015-16, og flere var ude at annoncere, at alle nye biler ville være selvkørende fra 2020. Jeg spejder stadig efter dem på de danske motorveje, og i San Fransisco, hvor de første selvkørende taxi er i drift, har de store problemer med dem.

Når alt hype og omtale er ovre, tager teknologien ofte et spring fremad. Det samme vil ske med de selvkørende biler og bemærk lige dronerne, der først blev teknologisk afgørende, da de blev anvendt af begge sider i krigen i Ukraine ovenpå den russiske invasion.

Teknologien afhjælper arbejdskraftmangel

Vi mangler hænder og hoveder på arbejdsmarkedet i Danmark. Det samme gælder i store dele af Europa og i USA. Japan er kraftigt ramt af samme problemstilling. Det er en ret sikker baggrund for anvendelsen af ny teknologi.

Kan en virksomhed eller offentligt institution ikke skaffe medarbejdere nok, vil alternativet ofte være en teknologisk løsning i form af robotter, AI eller anden automatisering til at hjælpe medarbejdere med at blive langt mere produktive. Det kan afhjælpe manglen på nye medarbejdere.

Manglen på arbejdskraft skaber medvind for den nye teknologi i de kommende 10-15 år. Vi skal sådan set rent demografisk 15-20 år frem i tid, før udviklingen måske begynder at hjælpe på arbejdskraftmanglen. Det er lang tid, og man kan ikke bare vente med at løse opgaverne til den tid.

Krige og teknologi

Krige skaber, blot de er lange nok, baggrund for acceleration af den teknologiske udvikling, som vi så det under 1. og 2. verdenskrig. Menneskelig kreativitet og nytænkning accelereres under det pres en krig udgør.

Droner og satellitter anvendt på nye måder er blot to af eksemplerne fra Ukraine. Så længe krigene fortsætter, sker der hastig nyudvikling, og en del af det der foregår med teknologisk krigsførelse, ser vi ofte slet ikke i medier og platforme.

Hvad betyder teknologien for tidsånden

Når vi om nogle år diskuterer vores tid, vil vi more os over forbud mod smartphones i skolerne og forbud mod anvendelse af AI ved eksamen i gymnasier og videregående uddannelser. Det vil virke håbløst gammeldags.

I de perioder af historien, hvor vi har oplevet store teknologiske fremskridt, har vi også oplevet store ændringer i tidsånden og moral. 1920erne var præget af opbrud med privilegiesamfundet ovenpå 1. verdenskrig. I 1960’erne blev alt det gamle så at sige hældt ud med badevandet og en ny antiautoritet og frihed blev samfundseje herunder også et opgør med kvinders traditionelle rolle i samfundet.

I 1980erne var det en lang række nye måder at tænke på og oprør som punkbevægelsen, fredsbevægelsen, der sammen med anerkendelse af forskellighed både i sexualitet, religion og livsstil, fandt indpas i samfundet. Vi fik også den nye markedsøkonomi og et liberalt økonomisk syn og liberal økonomisk politik tilbage i store dele af Europa samt nykonservative bevægelser.

Efter mange år med indsnævring af moral og stramning af regler fra 1990erne frem til for nyligt, står vi derfor i de kommende år overfor krav om mere frihed og større rum for forskellighed.

Det er allerede begyndt med kønsdebatten og en begyndende opløsning af kønsdefinitionerne. Det er især, som ved stort set alle ændringer i tidsånden, de unge, der har et nyt og frisk syn på køn og definitioner af køn samt antallet af forskellige muligheder for at definere sig selv.

Det er også en del af Me-Too bevægelsen, hvor især unge kvinder ikke længere vil finde sig i mænds – og ofte ældre mænds – behandling af dem. Selv om det ind imellem har taget overhånd, er der en klar retning i det, de unge kvinder forlanger, hen mod større frihed og større ret til selv at bestemme og definere, hvem man er.

Teknologisk udvikling og nybrud skaber også forandringer i den måde, vi lever på og opfatter hinanden på. Det er en dialektisk proces, der ofte udvikler sig kraftigt i perioder med store forandringer. Der sket en gensidig befrugtning mellem teknologisk udvikling og den samfundsmæssige udvikling. Det sker ofte til glæde for begge dele. Så frygten for fremtiden ligger ikke i teknologien – den kommer andre steder fra.

Godt nytår!