Fremtidens boligmarked i 2030 og 2035

Udviklingen af efterspørgslen på boligmarkedet fra finanskrisen frem mod 2030-35

Vi har i 2021 udarbejdet en analyse af det danske boligmarked med blikket rettet mod 2030-35. Du kan læse rapportens hovedkonklusioner her.

Befolkningen vokser med flere familier og seniorer

Den danske befolkning runder i løbet af 10 år 6 mio. danskere. Der er tre grupper, som for alvor vokser, nemlig gruppen i 30’erne (småbørnsfamilier), seniorer i 60’erne år og de ældre i 80erne. Denne vækst vil foregå i alle landdele i Danmark. Derfor vil boligmarkedet og efterspørgslen være præget af dette over hele landet. Blot på grund af væksten i befolkningen skal der bygges 11.000 om året i gennemsnit de kommende ti år.

Familieårti på boligmarkedet de kommende 10 år

Det er en stor generation fra 1990erne, som nu danner par og stifter familie. Det betyder en øget efterspørgsel efter parcelhuse, rækkehuse og familieboliger på landet, og vil føre til en foryngelse af mange ældre parcelhuskvarter i hele landet.

Desuden vil efterspørgsel efter gode seniorboliger stige i de kommende 10 år, da gruppen mellem 60 og 69 år vokser kraftigt.

Mere spredte flyttemønstre - også til gavn for landdistrikter i fremtiden

Børnefamilierne vil fortsætte med at flytte fra storbyen til forstæder, mindre byer og oplandet i de kommende mange år, som de også gjorde før finanskrisen i 2008. Udflytning fra København, Aarhus, Odense og Aalborg vokser fremover.

Derfor kommer vi til at se en mere spredt bosætning i hele landet. Aktuelt findes der næsten ingen af de 98 kommuner, som ikke har positiv tilflytning til en eller flere af kommunens sogne.

De spredte flyttemønstre forstærkes af digitalisering og muligheden for at arbejde delvis på distance derhjemme, som flere fik afprøvet under coronakrisen og nedlukningerne.

København, Aarhus, Odense og Aalborg byer vil fortsat vokse via tilflytning af unge, indvandring og fødselsoverskud, men med en lidt langsommere vækst end lige efter finanskrisen. De mellemstore byer vokser også fremover, og især efter nærhed til de største byer.

Mindre byer og landdistrikter vil afhængig af nærhed til by, stedsidentitet og infrastruktur få mulighed for at blive vækstområder på boligmarkedet.

Et komplekst billede tegner sig for fremtidens udvikling i landdistrikterne. Mange landsogne har fremgang og endnu flere tilbagegang.

Eventuel fremgang i landdistrikterne vil afhænge af det enkelte områdes udvikling, lokale initiativer og områdets karakter. Mange landdistrikter vil med den baggrund opleve positiv befolkningsudvikling frem til 2030.

Bæredygtighed på boligområdet kommer ikke af sig selv

De fleste interviewede i undersøgelsen ønsker bæredygtighed i form af lavere omkostninger til energiforbrug i boligen. Nogle ønsker en virkeligt bæredygtig bolig og ville gerne betale lidt ekstra for det, men mange oplever ikke at have indflydelse på boligens bæredygtighed, da de er flyttet ind i en allerede eksisterende bolig og ofte i en lejebolig.

Mange er usikre i forhold til, hvordan egen adfærd og egne valg kan påvirke boligens bæredygtighed. Bæredygtighed kan derfor på boligområdet ikke fremmes via påvirkning af befolkningen, men skal fremmes gennem krav og regulering af byggeriet og de bestående boliger, hvis det skal virke.

Fællesskaber i boligen udviser vækst især blandt unge, seniorer og danskere med ikke-etnisk dansk baggrund

I de seneste 10 år bor flere og flere unge i boliger med andre uden familiemæssig forbindelser. Det er især i delelejligheder og bofællesskaber.

Personer med ikke-etnisk dansk baggrund er i særlig grad flyttet i flerfamiliebolig, oftest i ejerbolig, og vi forventer, at den udvikling fortsætter i fremtiden.

Færre personer i familiealderen mellem 30 og 49 år bor i dag i fællesskaber end for 10 år siden. Med den nye familiebølge på boligmarkedet de kommende 10 år, forventes andelen at fortsætte sit fald, mens antallet vokser svagt.

Seniorer bor mere i fællesskaber end for 10 år siden. Denne bevægelse vil fortsætte i årene fremover, da seniorgruppen er i kraftig vækst de kommende ti år. En stor del af de kommende seniorer i fællesskaber vil være indvandrere og efterkommere, der flytter sammen med deres børn og børnebørn.

Nye boligmønstre hos efterkommere med ikke-dansk etnisk baggrund

De sidste ti år er flere og flere med etnisk dansk baggrund flyttet i lejebolig, men samtidig er flere efterkommere af indvandrere fra ikke- vestlige lande flyttet i ejerbolig. Bevægelsen er meget tydelig og også forskellig fra ikke-vestlige indvandrere, der ikke har ændret sig, og vestlige indvandrere og efterkommere, der også i stigende grad bor til leje.

Vi forventer, at dette nybrud for efterkommere med ikke-vestlig baggrund vil fortsætte i årene fremover med fokus på familier med små børn, og efterhånden få deres boligefterspørgsel til at nærme sig gennemsnittet i landet.

Arbejdet har mistet betydning som flyttefaktor

Under 10 % af de mennesker, der er flyttet fra 2018 til 2020, er flyttet på grund af arbejde. Dermed flytter færre og færre efter arbejdet, og arbejdets betydning som lokaliseringsfaktor på boligmarkedet er faldende. Andre faktorer som at flytte sammen, ønske om ny bolig eller afstand til venner og familie spiller en langt større rolle.

Vi forventer at udviklingen med coronakrisen og digitalisering af arbejde derhjemme vil fortsætte i fremtiden og skabe større afkobling mellem bolig og arbejde end i dag.

At bo i ejerbolig vil vinde frem efter 10 år med fremgang for lejeboligen

De seneste 10 år er antallet af lejeboliger forøget kraftigt. I dag er der flere lejeboliger i Danmark end ejerboliger. Men der bor stadig flest mennesker i ejerboliger, da de typisk er noget større end lejeboliger.

De kommende 10 år vil flere bo i ejerbolig, da det er den klart foretrukne ejerform fro børnefamilierne og samtidig også indeholder de største boliger. De mange børnefamilier vil naturlig søge mod ejerboliger og samtidig også søge mod den størrelse bolig, ejerboliger i parcelhuse og rækkehuse kan tilbyde.

Vi flytter oftest til et kendt by- eller område

Langt de fleste flytter til en kendt by eller et kendt område, så de færreste flytter til et sted, de ikke på en eller anden måde kendte i forvejen. Jo ældre man er, jo mere bliver man på kendt jord. De 20 til 29-årige bor oftest i en ukendt by eller område, formentlig på grund af arbejde eller uddannelse.

Manglende valgmulighed for flyttede i Hovedstaden
De yngre personligt interviewede tilflyttere i Hovedstaden fortæller alle, at de er nervøse for, om de nogensinde får mulighed for at få den bolig, de kunne ønske sig. De fleste interviewede i Hovedstaden har ikke haft de store valgmuligheder ved valg af ny bolig, og nogle har været heldige at få adgang til bolig via netværk og familie.

Førstegangskøbere – konstant alder og priserne er vigtige

Alderen på førstegangskøbere har næsten ikke ændret sig de seneste 10 år og er ca. 35 år ved ejerboligen, men medregnes andelsboliger falder gennemsnitsalderen. Prisen på boligen spiller en stor rolle for disse købere. 12 % af førstegangskøberne oplyser, at købet var påvirket af coronakrisen.

Frem mod 2030 forventer vi stadig mange førstegangskøbere og den samme alder for dem som de seneste 10 år. Hvis væksten blandt efterkommere i ejerbolig fortsætter, vil førstegangskøbernes gennemsnitsalder falde en smule.

Boligmarkedet består af dem, der flytter, og er meget forskelligt fra befolkningen som helhed

1. Der er mange unge og yngre, der flytter, i forhold til befolkningen som helhed

2. Den del af befolkningen, der flytter, flytter mere i lejebolig end hele befolkningen er boende.

3. Der er flere af dem, som flytter, der er mindre tilfredse med deres bolig end der er i befolkningen som helhed.

Coronakrisen påvirkede flytningerne

Coronakrisen var den udløsende årsag til flytning for ca. 17 % af dem, der i undersøgelsen flyttede efter 11. marts i 2020. Den blivende virkning på boligmarkedet af coronakrisen vil især være det mere fleksible arbejdsmarkeds påvirkning af bosætningen med større omfang af udflytning fra de store byer, men også trangen til mere plads og nærhed til familien påvirkede under selve krisen.

Køb rapporten her: bestilling-bog