Fremtidens arbejdsmiljø og lovpligtig rapportering af bæredygtighed i alle organisationer frem mod 2035!
Marianne Levinsen, Forskningschef / 7. feb 2025Intro.
I forbindelse med den gryende industrialisering af Danmark fik vi i 1870’erne den første lovgivning, som var rettet mod beskyttelse af arbejdere som arbejdede i industrien, på aften og natarbejde og med farligt arbejde. Det skete efter et engelsk forbillede.
Den store lovpakke på arbejdsmiljøområdet kom for alvor i 1970’erne, hvor de væsentligste rammer af den gældende arbejdsmiljølovgivning kom for at beskytte ansatte på arbejdspladsen og klart lagde ansvaret for kendskab til arbejdsmiljølovgivningen på virksomheden. Det er således virksomhedens ansvar at kende og implementere de regler, vejledninger og bekendtgørelser som er gældende i deres branche.
Dertil kom regler om arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdet med arbejdsmiljøet, som skulle sikre de ansattes involvering og mulighed for påvirke og forlange et bedre arbejdsmiljø. Siden da er der løbende kommet flere regler til, som nye stoffer, materialer, teknologi og arbejdspositioner er opstået i virksomheder.
Arbejdsmiljø i fremtiden?
Mange tænker måske, har vi brug for at arbejde med arbejdsmiljøet?
Det er en gammeldags måde at tænke på. Men arbejdsmiljø og arbejdet med såvel det fysiske som psykiske arbejdsmiljø er lige så relevant som tidligere om end der i de senere år er blevet et større fokus på det psykiske arbejdsmiljø.
Selv om antallet af dødsulykker falder, så sker der stadigvæk en del især i byggebranchen, så til trods for mange regler, procedure og tilsyn, fordi der alligevel ikke var styr på sikkerheden i mange forskellige typer af arbejdsgange. I sidste måned døde en mand i forbindelse med et byggeri i Odense.
Dernæst kommer der hele tiden nye materialer og stoffer, som potentielt er farlige for miljøet og de ansatte og det vil der også komme fremover i mange virksomheder. En del sager har de seneste år synliggjort, at der sommetider hverken i virksomheden eller hos myndighederne er styr på farlige stoffer og materialer, som kan skade såvel mennesker som miljøet. Ofte bliver vi klogere hen ad vejen eller når forskningen kan dokumentere stoffer eller materialers skadevirkende effekter på mennesker og miljø. Tænk blot f.eks. på sager om pfas i drikkevand og asbest i bygninger.
I en tid, hvor der hele tiden løbende udvikles nye stoffer, materialer og kompositioner vil der hele tiden komme nye farlige materialer og stoffer, som vi som samfund og virksomhed skal forholde os til.
Nye arbejdsopgaver, metoder og funktioner er lig med nye udfordringer i virksomhedens arbejdsmiljø. I det kommende årti kommer mange ansatte til at skulle tilegne sig mange nye metode og arbejdsgange. Det er en konstant bevægelse på arbejdsmarkedet over tid, at vi over tid får nye arbejdsopgaver og gamle arbejdsopgaver forsvinder.
I de gamle dage foretog vi det meste i det fysiske univers, underskrev og indgik aftaler og mødtes altid fysisk, det betød noget for hastigheden, hvormed man kunne løse, indgå aftaler, købe huse, møde op hos myndigheder mv.
Siden internettet ankomst i 1995 er utallige relationer mellem os som mennesker, mellem os og myndigheder og os og virksomheder blevet asynkrone og noget, som vi hele tiden er i gang med at løse. Der er en voldsom acceleration i de mange henvendelser, som den enkelte kan nå på en dag, men giver også en del uhensigtsmæssige processer, hvor man ikke altid kan få en aftale og blive færdig med en opgave.
Corona- krisen betød også, at en del af de fysiske møder, om man tidligere gennemførte i ind- og udland, blev erstattet af digitale møder og udviklingsprocesser.
Pludselig fik flere på arbejdsmarkedet mulighed for at arbejde derhjemme og ikke være nødsaget til at møde op hver eneste dag. For nogle en stor gevinst for balancen mellem arbejde og privatliv og for andre mistede man følelsen af have kollegaer og manglende relationer til de kollegaer i forhold til arbejdsopgaver og mentale helbred.
En del virksomheder har indført faste møde op dage, fordi man har erfaret, at det er svært at udvikle nye produkter, services og processer, hvis man ikke er i det samme fysiske rum.
Vi er aktuelt i en læringsproces med at finde den rette arbejdsdeling og balance mellem fysiske og digitale arbejdsopgaver, møder og processer for vores arbejdsmiljø såvel fysisk som psykisk.
Digitaliseringens konsekvenser frem mod 2030!
Vi er i det tredje led af digitale revolution og de kommende år vil flere automatiseringer af arbejdsgange og metoder implementeres på en lang række arbejdspladser. Kunstig intelligens og andre digitale værktøjer kommer i de kommende år til at ændre arbejdsopgaver og funktioner for stor set alle i virksomheder og samfundet.
Flere ansatte kommer til at arbejde med udvikling og implementering af nye digitale værktøjer eller systemer. Der skal bruges mange og de rette data til dette, så arbejdet med data er kraftigt stigende i de kommende år.
Det stiller store krav til samarbejde og udvikling på tværs og mellem mange forskellige faggrupper og såvel i ledelseslagene.
Acceleration i forandringer, kompleksitet og manglende individuel indflydelse i såvel systemer som organisation udfordrer os som mennesker. Især vores mentale helbred er udfordret i en accelereret virkelighed, hvor vi kan altid hurtigere, bedre og på en hel anden skala.
Men side om side med fremskridtet mister vi mere og mere en individuel mulighed og indflydelse på vores arbejde og de øgede krav, som stilles til indsatsen.
Det er en gigantisk mental udfordring i arbejdsmiljøet, da vores oplevelse af mening og indflydelse i flere årtier har haft en meget stor betydning for tilfredshed i arbejdslivet.
Mangel på reel viden og information om arbejdsmiljø.
Historisk har vi aldrig haft adgang til så mange forskellige kilder til information og viden også indenfor arbejdsmiljø. Der er reelt siden internettet ankomst og nye digitale platforme sket en eksplosion i viden og data. Ikke mindst er der mange historier og meninger på SoMe platforme.
Nogle taler om, at vi alle på den ene eller anden måde lider af for mange informationer af for ringe kvalitet og desværre forfalder medier oftest til at fokusere på følelser og mavefornemmelser i jagten på det autentiske.
Som konsekvens er der mange meninger og holdninger i spil og ofte ringe viden, derfor er der stadig brug for mennesker, som har reel og brugbar viden om de mange relevante arbejdsmiljøforhold i virksomheden.
De nye medarbejdere, udlændinge og arbejde i en global kontekst.
Der kommer hele tiden nye generationer til arbejdspladsen, som ikke kender eller opmærksomme på de farlige arbejdsstillinger eller materialer og andet, som findes på den pågældende arbejdsplads.
Det kræver viden, indsigt og afprøvning i praksis, så der er meget som skal repeteres og genopfriskes på ny, når nye medarbejdere møder på arbejdspladsen. Det sker hele tiden og på nogle arbejdspladser mere end andre.
Ikke mindst arbejder en stor del af arbejdsstyrken med medarbejdere ansat i samme virksomhed i et andet land for eksempel Kina, Indien og USA eller har aktive samarbejder med mennesker i andre tidszoner og kulturer. Alt sammen forhold, som også påvirker arbejdsmiljøet f.eks. når man er nødt til at kommunikere og arbejde på tidspunkter, hvor andre ikke ser det og har fri.
Ledelse og arbejdsmiljøet
Den nærmeste leder er altgørende for de fleste på en arbejdsplads og hvis der er tale om en leder, som ikke er til stede, udstikker ordentlige rammer og giver den enkelte tryghed i hverdagen. Dårlige ledere og dårlig ledelse findes i alle sektorer og medfører større sygefravær og en høj medarbejderomsætning på arbejdspladsen.
For nylig i forbindelse med et foredrag for ledere havde jeg i pausen en samtale med et par ledere i en stor dansk virksomhed, som bedyrede, at de trods stramme regler om fysisk fremmøde, havde de bedste talenter i branchen. Et par dage senere kunne jeg konstatere, at den pågældende virksomhed det sidste år havde haft den højeste medarbejderomsætning i branchen.
Dårlige rammer og ringe tryghed kan skyldes den enkelte leder, men kan også skyldes en virksomhedskultur, som får medarbejdere til at flygte. Det nemmeste er at udpege en skyldig, men oftest er der flere faktorer i spil, måske ikke den rette person på rette sted og måske en firkantet eller rigid topstyring på arbejdsopgaver, mødetider og andet, som betyder, at de ansatte ikke føler sig hørt og har indflydelse på eget arbejde. Sidstnævnte har gennem tiden været alt afgørende for tilfredsheden for mange typer af ansatte.
Igen er arbejdet med arbejdsmiljø herunder arbejdspladsvurderinger med til at kortlægge udbredelsen af dårligt arbejdsmiljø blandt medarbejdere på en mere kvalificeret måde og finde ud af, hvad der halter i organisationen.
Hvem passer på dig på arbejdspladsen?
Staten i skikkelse af arbejdstilsynet skulle oprindeligt passe på os alle sammen på arbejdspladsen. Dog er der sket meget siden – vi har stadig et arbejdstilsyn, som overvåger og fører tilsyn på de danske arbejdspladser.
Dog har virksomhedens frivillige sociale ansvar kaldet CSR fået en større rolle de sidste 20 år og en del virksomheder yder en stor indsats for at passe på medarbejdernes ve og vel såvel på arbejdspladsen og i fritiden. Den moderne virksomhed er i dag en form for livsnavigatør for den enkelte såvel i arbejds- som i privatlivet.
På den positive side oplever en del ansatte, at de kan få fleksible arbejdstimer ved skilsmisse eller sygdom. Seniorer får lov til at arbejde et fleksibelt arbejdsliv, hvor man arbejder færre timer og kan vælge at udsætte pension til på et senere tidspunkt.
På arbejdspladser er der sundhedsordninger, som kan anvendes, når man har ondt i kroppen eller sjælen, og sikrer en hurtig adgang til det private sundhedsvæsen.
På negativsiden bliver den enkeltes afhængighed af virksomheden og dens ordninger og tilbud, så ryger man ud, så mister man for eksempel hurtig adgang til hjælp i det private sundhedssystem.
Når virksomheden på mange måder bliver din gode ven og mor/far for dig, så ændrer og slører nogle gange den reel magtrelation mellem arbejdstager og arbejdsgiver, hvor sidstnævnte på et givet tidspunkt har mulighed for at kappe forbindelsen, selv om man som ansat ikke har bedt om det.
Derfor rammer afskedigelser i dag ofte hårdere den enkelte end tidligere, da det pludselig er din ”din gode ven”, som har kappet forbindelsen til dig.
Arbejdsmiljø, bæredygtighed og data på organisationens indsats i fremtiden!
Fremadrettet kommer vi stadigvæk til at arbejde med arbejdsmiljøet på alle typer af arbejdspladser netop fordi det har betydning for sikkerhed, trivsel og konkurrenceevne.
Omsætningshastigheden på medarbejdere har været stigende i masse typer af virksomheder på grund af stor efterspørgsel på mange forskellige arbejdsmarkeder. Et godt tilbud om løn og gode vilkår kan tiltrække nye medarbejdere, men konkurrencen på de dygtige talenter gør, at de forlader virksomheden igen, hvis de ikke oplever, at der er fokus på trivsel, fleksibilitet og et godt arbejdsmiljø for alle.
Arbejdet med ESG er afgørende for flere og flere virksomheder. Begrebet ESG er fint defineret i nedenstående figur. Arbejdsmiljøet indgår som en integreret del af såvel miljø og klima, sociale forhold og god selskabsledelse.
Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er et direktiv fra EU; som stiller krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering. Fra 2024 og frem skal alle store børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte og finanssektorer rapportere om bæredygtighed efter særlige standarder. Standarderne indgår under betegnelsen ESRS.
Fra 2025 gælder det alle børsnoterede med mere end 250 ansatte følge de samme regler og krav om rapportering i forhold til bæredygtighed.
I fremtiden er der ingen tvivl om flere og flere virksomheder vil blive afkrævet databaserede svar på deres indsats i forhold til bæredygtighed på de 3 ESG-områder.
Det er en Top Down proces, hvor flere også de mange små og mellemstore virksomheder og den offentlige sektor vil blive afkrævet dokumenterede data på deres indsats i forhold til klima og miljø, de sociale forhold og god selskabsledelse.
I fremtiden kommer alle typer af organisationer til at være pålagt lovpligtige forpligtelser til i standardiserede dataformer at rapportere deres indsats på det udvidede bæredygtighedsområdet. (ESG).
.
