Den politiske forbruger - direkte politik i det daglige

Offentliggjort i tidsskriftet Samvirke i januar 1995
Jesper Bo Jensen, Forskningschef ved Instituttet for Fremtidsforskning

Et hurtigt besøg i et supermarked fredag eftermiddag eller lørdag efter kl. 11 kan overbevise enhver tvivler: Der er ved at ske noget nyt i Danmark. Vi er ikke vant til varemangel, men alligevel er det, hvad vi kan opleve i supermarkederne uge efter uge. Gabende tomme hylder, hvor der skulle have været økologisk mælk. Forbrugerne har i stort tal kastet sig over de økologiske varer, og siden efteråret 1994 har man skulle planlægge sine indkøb nøje, hvis man som forbruger ville være sikker på at få noget af den forjættede økologiske mælk.

På samme tid viser målinger af danskernes bekymring for forureningen og miljøet, at vi ikke længere er så bekymrede for miljøet. Mens næsten 80 % - i følge en undersøgelse -i midten af 1987 var meget bekymrede for forureningen var det kun ca. 55%, der var meget bekymrede i efteråret 1994. Deltagelse i miljøbevægelserne er også faldet. En aktionsorienteret organisation som Greenpeace er gået fra 50.000 medlemmer i 1987 til 22.000 medlemmer ved udgangen af 1994. En mere fredelig organisation som Danmarks naturfredningsforening har også oplevet medlemstilbagegang fra 274.000 til 243.000 i 90erne.

Det ser altså ikke ud til, at det er på grund af bekymring for miljøet, at danskerne kaster sig over de økologiske varer. Men hvorfor så den store interesse for økologiske produkter netop nu, når det ikke skyldes stigende interesse for miljøspørgsmål?

Etik, kvalitet ... og miljø
En række generelle tendenser i 90erne kan forklare det økologiske boom, vi har set i de seneste måneder. 90erne er - efter de værditømte 80ere - i stigende grad præget af søgen efter nye værdier - også værdier af moralsk/etisk karakter. Vi søger faste holdepunkter i en tid, der er præget af mangfoldighed og usikkerhed. Det betyder, at de økologiske varer bliver efterspurgt ud fra et ønske om, at gøre en lille smule godt i hverdagen. Det er godt, at grisen eller kyllingen har haft mulighed for at leve et rimeligt liv, inden den ender i ovnen. Det er også en rar fornemmelse, at de køer, der frembringer mælken, bliver behandlet godt. Dyreetik er populært i disse år.

Vi er samtidig midt i et økonomisk opsving. Et økonomisk opsving fører altid til større efterspørgsel efter kvalitet. Da tendenserne i 90erne i øvrigt går væk fra discount og mod bedre kvalitet, oplever vi en kraftig kvalitetsefterspørgsel. I udlandet kalder man tendensen "less is more" - mindre er mere. Vi vil hellere købe en god stol af høj kvalitet - måske oven i købet en brugt, men klassisk - end vi vil købe endnu en 3-2-1 gruppe, der skal udskiftes om 5 år.

Denne kvalitetsbølge trækker også de økologiske varer med sig. De har i vores opfattelse en højere kvalitet end almindelige varer. Et andet vigtigt aspekt af kvaliteten er, at der er indbygget oplevelser i produktet. Det er der i de økologiske varer, hvor vi får oplevelsen gennem den historie, der følger med varen. Vi køber ikke blot mælk, men økologisk mælk med en lang historie udenpå kartonen om, hvordan mælken er frem¬stillet, hvordan koen har levet og ofte også en beskrivelse af stedet, hvor mælken er produceret.

Endelig har miljøinteressen på det lokale plan også en betydning. De senere år er mange miljøspørgsmål blevet internationale, CFC-gasserne, CO2 forureningen med mere. Det har betydet, at det er blevet sværere for den enkelte at se, hvad man som individ kan gøre for miljøet. Her har debatten om landbruget og de traditionelle produktionsformer givet en kærkommen lejlighed for den enkelte til at manifestere sig gennem forbruget. Miljøet har stadig stor interesse i befolkningen.

Manglende indflydelse gennem valg og partier
Miljøspørgsmålet spiller modsat en større og større rolle for de politiske partier. Flere af de politiske partier sætter mil¬jøspørgsmålet på linie med det traditionelle politiske kerneområde, økonomi. Nogle partier finder det ligefrem nødvendigt at fremhæve og forsvare de økonomiske interesser overfor for de miljømæssige, og enkelte andre forsøger at tilføre mindre aktuelle ideologiske tankegods ny dynamik ved at koble dem sammen med miljøproblemer.

Miljøspørgsmålet er blevet et afgørende tema på den politiske dagsorden, hvilket bl.a. kan tilskrives bevægelserne på området og de professionelle specialister, der arbejder med lovgivning og administration af miljøområdet. Sat på spidsen kan man sige, at miljøspørgsmålet er blevet et modent politikom¬råde, som de politiske partier tillægger stor opmærksom¬hed, og hvor organisationerne på området i højere grad indgår som en del af det etablerede system.

Partierne oplever samtidig et generelt faldende medlemstal. Den partipolitiske deltagelse er stadigt faldende. Samtidig sker der også en afkobling af befolkningens muligheder for at påvirke de politiske beslutninger. I Danmark har vi parlamentarisme. Det betyder, at regeringer skal gå af, hvis de har et flertal i folketinget i mod sig. Det har også betydet, at vi som vælgere ved folketingsvalg kunne bestemme, hvilken regering der skulle dannes. Stemte mange på socialdemokratiet, forventede vi en socialdemokratisk regering dannet. De seneste to valg er det gået omvendt. Vinderen af sidste valg, Vestre, måtte lade taberen Socialdemokratiet danne regering. Det sammen var tilfældet i december 1990, hvor Socialdemokratiet vandt valget og Konservative og Venstre dannede regering. Vi kan ikke bestemme regeringens politiske farve via folketingsvalg. Vores indflydelse som vælgere er blevet mindre.

Direkte politik - den politiske forbruger
Det betyder, at befolkningens interesse for politik og miljø bevæger sig over i nye udtryksformer. I 1990erne ser vi - som det ofte er blevet påpeget i Instituttets øvrige arbejde - stærke tendenser mod øget individualisering og faldende tro på autoriteter i befolkningen.

Disse holdningsændringer har allerede forandret den politiske deltagelsesform i retning af en mere individuel og personlig politisk deltagelse, som knyttes direkte til den enkeltes handlinger. De formidlere, som traditionelt set har videreført befolkningens holdninger på den politiske scene - politiske partier og bevægelser - spiller naturligvis stadig en afgørende rolle, men den enkeltes individuelle handlinger må i større udstrækning betragtes som et relevant politisk udtryk.

I lyset af den øgede individualisering og antiautoritære holdning i be¬folkningen vil fremtidens politiske deltagelse i meget høj grad tage udgangspunkt i den enkeltes handlinger og livsstil. Man vil ikke nøjes med at lade sig repræsentere af forskellige grupper, hvis synspunkter man muligvis kun deler på nogle områder. Man repræsenterer sig selv. Den individuelle, antiautoritære politiske deltagelse kommer bl.a. til udtryk via forbrug, affaldssortering, genbrug, energibesparelse m.v.

Den økologiske udvikling har henledt opmærksomheden på den politiske forbruger som ny deltagelses¬form, der hidtil ikke har fået megen opmærksomhed i traditionel politisk teori. Sammenhængen mellem forbrug og politik - den politiske forbruger - er 1990ernes nye politiske deltagelsesform. Den politiske forbruger søger ikke sine interesser fremmet gennem deltagelse i diverse bevægelser, organisationer eller partier, men handler politisk på egen hånd.

Betoningen af forbruget som politisk udtryksform stiller nye krav og giver nye muligheder for producenterne. Virksomheder har traditionelt ikke opfattet sig som udbydere på et politisk marked. Derfor er man ikke parat til at tage udfordringen op. Landbrugs¬orga¬nisationernes reaktioner på den økologiske bølge er et godt eksempel på, at man ikke er parat til at håndtere disse krav. Man ville helst selv bestemme sin produktions¬form. Men når forbrugerne vandrer, så er producenterne nødt til at følge efter.

Er det en modebølge?
De udviklingstendenser, der ligger bag den politiske forbruger og den økologiske bølge, er ikke døgnfluer, der forsvinder med næste modebølge. Det er mere langvarige tendenser, der også vil præge os om for eksempel 5 år. På det lidt længere sigt vil den politiske forbruger gøre sig gældende på en række nye områder, mens det økologiske vil blive et naturligt krav ligesom kvalitetsmærket ISO 9000 og krav om, at virksomheder ikke forurener. Indenfor de næste 5-10 år vil vi se supermarkeder, der kun sælger økologiske varer, så vi som kunder ikke behøver at kigge efter det røde ø-mærke, men blot ved, at i denne butik er "tingene i orden".

Hvad bliver det næste?
På miljøområdet synes der at være en stærk tendens til at stadigt flere produktgrupper bliver inddraget, og det er Instituttets vurdering, at så godt som alle producenter vil blive stillet overfor miljøkrav i de kommende år. Mange forbrugere vil efterhånden opfatte det som en selvfølgelig kvalitet ved produktet på linie med design, pris m.v., hvilket gør det vanskeligere at markedsføre sig på miljøspørgsmålet.

Hvad bliver de næste områder? Det, der er tæt på os - som maden - er oplagte kandidater. Miljømæssigt korrekte bleer til småbørnene er undervejs, creme, shampoo, sæbe med videre er også et område under udvikling via butikskæden Bodyshop. Men også en række andre områder kan komme med. Miljø-strøm, øko-ferie, giftfri boligindret¬ning, herunder byggematerialer mv. er alle indenfor mulighedernes grænser.

Når du besøger www.fremforsk.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på www.fremforsk.dk her

x