Skibet stævner ind

i den skumrende havn.

Megafonen brøler en hilsen til byen,

de elektriske projektører

kaster deres femfligede stråle

lige til vejrs som en komethale

og tegner med ildskrift på skyerne:

KØB EN FORDBIL

Og nu er skibet

én eneste funklende illumination,

flyverne beskyder det med bengalske bomber,

skorstenen, der har form som en tuborgflaske,

og de bemalede sider med deres kæmpemæssige figurer

og bogstaver som en fantastisk camouflage,

Kodakpigen, Johnnie Walker o.s.v.

veksler i blændende farver,

der spejler sig i søen,

så skibet ligger snart i en grøn afgrund,

snart i en ild af gule, spillende luer,

snart i en bloddam.

Og hvad findes der ikke om bord?

Her er udstillinger af billed- og kogekunst,

fransk køkken og kubisme og kemisk madlavning,

her er den sociale udstilling, der viser samfundet i længdesnit,

fra proletaren, der ædes op af lus i en skarnkasse,

til millionærens luksus-wc.

Her er kosmetiske klinikker og selvmordskontorer,

hvor fortvivlede mennesker kan søge hjælp

mod erlæggelse af passende vederlag,

her forevises nye tricks på lægekunstens område,

mænd og kvinder der forvandles til hinanden,

her er selve skibet med alt hvad der hører sig til,

tennishaller og svømmebassiner og kirken og avistrykkeriet,

hvis blad bringer hele biblen som føljeton,

her er kæmpegyroskopet,

der med sine 180.000 omdrejninger i minuttet

ophæver enhver slingring

og sikrer passagererne mod søsyge!

Og her er endelig passagererne -

alle der står i offentlighedens og sensationens tegn!

Den 136-årige olding fra Volhynien,

der var med Napoleon i Moskva,

det seksårige skakgeni Sammi Meyer fra Polen

og de sammenvoksede tvillinger,

hvoraf den levende bærer den anden omvendt på sin isse,

så de visne arme og ben

hænger ned om hans hoved

som en pragtfuld fjerbusk.

Og så naturligvis et passende udvalg

af Verdenskrigens fallerede regenter og berømtheder -

plus mellem besætningen og køkkenpersonalet

de uundgåelige russiske storfyrster

og wienske operadivaer.

Og på første plads

filmens stjerne,

helten fra det vilde vesten

(med Odolsmil),

verdenskomikeren

(med Odolsmil)

og solskinspigen

(med Odolsmil).

Men inde i havnen

sidder en mand i et skur

foran et bord med urskiver og maskiner.

Han har en shagpibe i munden

og ser ud som en almindelig blond dansk student.

Han venter på det øjeblik,

da skibet er over det rette felt.

Så trykker han på en knap.

Det er ingen ild fra himlen, han venter,

nej, han selv rejser ilden fra afgrunden.

Og midt i den populære shimmy

"Ryst mig, til jeg revner",

mens en ildmand skræver frem på reklameskibet

og forkynder en ny sandhed for menneskeslægten:

OMA ER BEDST

lyder der et brag -

(1923 fra "Jomfru Gloriant")

Fortidens og nutidens betydning for fremtiden

Når vi kommer med forudsigelser om fremtiden, er det vigtigt at se på nutiden og fortiden. Hvad er den relle, faktabaserede nutid, vi lever i, og hvordan er vi kommer her til?

Den viden tager vi med i vores foredrag om fremtiden og analyser om fremtiden.

Når vi ser på fortidens fremtidsbilleder, forstår vi også bedre nutiden og fremtidens muligheder.