2025 - et nyt år truer, eller?

Hvordan ser fremtiden ud her ved indgangen til 2025? Truer et nyt år? Er det året, hvor vi for alvor i Europa må indse, at tiden, hvor vi svingende taktstokken i verden er ovre? Er det året, hvor mørkets kræfter vil dominere? Er det slut med fremgang og velstand i vores del af verden?

På tærsklen til 2025 er vi vidner til en tid fyldt med nye konflikter, en snert af kaos og en overordnet krisestemning, der synes at præge både samfund og medier. Men hvor kommer denne krisestemning fra, og hvorfor virker den så allestedsnærværende? Er det starten på enden – eller er billedet langt mere nuanceret?

Mette og mørket

Vores statsminister kan godt lide kriser. Hun er bedst i modvind, og blæser der ikke en god, solid modvind, må man skabe den selv. Det blev til et interview om mørkets kræfter i fire-fem ledende dagblade samme dag. Så kan de vel forstå det – altså vælgerne. For det var et veltilrettelagt forsøg på at forbedre meningsmålingerne for socialdemokratiet. Truslerne skulle præsenteres på en gang, så alle kunne forstå det.

Men nej de dumme vælgere bevæger sig ikke. Store bededag sidder i baghovedet på dem, og de får ikke lyst til at stemme på Mette på samme måde som under covid-19 pandemien og nedlukningerne. Kriser skal åbenbart være reelle, før vi tror på dem. Mange mennesker oplever ikke hverdagen som truet eller underlagt mørkets kræfter.

Samfundet i fremgang

Danmark blev i december nummer tre i økonomi i det engelske tidsskrift The Economists rangering af økonomier i vores del af verden. Det går godt i Danmark og kun lande som Spanien ligger over os. Det går også bedre end i USA. Højkonjunkturen er over os, selv om der er sektoren som byggeri og detailhandel, der ikke rigtigt oplever fremgang endnu, men boligpriserne er igen på vej op.

Man kan ikke få mennesker til at tro på undergang og mørke, når det går dem godt i hverdagen. Mange mennesker har det godt, og det er også let at finde et job for tiden. Men en vis usikkerhed kan vi dog spore i det lave fødselstal og i stadig negative forbrugsforventningerne. Forbrugerne ser dog lysere på næste år end på tiden lige nu.

Ude i verden hersker kaos

Men blot syd for Danmark er Tyskland økonomisk udfordret og bilproducenterne begynder af lukke fabrikker. Tysk politik er i en tilsvarende forfatning med nyvalg før tid. Frankrig har store politiske problemer og nærmer sig tilmed en gældskrise. Vi skal til Spanien for at finde økonomisk fremgang og vækst.

I Ukraine fortsætter krigen og udsigterne for en ukrainsk sejr ser stadig dårligere ud. Hvad skal det til for at afslutte krigen uden et ukrainsk nederlag? Et nederlag til Ukraine vil betyde øget uro og flere trusler mod mindre NATO-lande i Østeuropa.

I Mellemøsten ser det også ud til, at krig og uro fortsætter, selv om der er gode signaler fra Syrien efter Assads fald.

Trump 2.0

Trump blev genvalgt i USA ved et frit og demokratisk valg. Mange kan ikke lide tanken om, at amerikanerne faktisk valgte ham til en anden periode som præsident, men det er et faktum, vi ikke kan komme uden om. Vil det betyde fred i Ukraine på 24 timer og udvisning af mange millioner immigranter fra USA? Næppe!

Trump gjorde ikke, hvad han sagde i sin første embedsperiode, modsat hvad mange såkaldte kommentatorer har fortalt os før og efter præsidentvalget. Sidst var det 8,5 mio., der skulle sendes ud af landet, og det blev til nogle få tusinde. Sidst ville ham også tale sig til fred med Nordkorea, og i dag kæmper nordkoreanske soldater på russisk side i Ukrainekrigen, og der blev kun en samtale på topplan.

Trump ville også lægge told på rigtig mange varer sidste gang, men det blev dog til forhøjelse af visse toldsatser. Det vil også ske denne gang, men der er en kraftig bremse på Trump, nemlig det republikanske flertal i Kongressen. Republikaneren er traditionelt tilhængere af frihandel, og der skal meget til at overtale stort set alle republikanerne til at hæve satserne rigtigt meget. Det er nødvendigt for et flertal.

Et 50% told på kinesiske varer - herunder biler - bliver også en meget stor mundfuld at sluge for Elon Musk, der producerer halvdelen af sine biler i Kina. Alliancen mellem Musk og Trump kan meget let få ridser i billakken allerede tidligt i forløbet.

Fremtiden er bedre, end vi tror

Det er nemt at lade sig rive med af de dystre spådomme og mediernes maleriske beskrivelser af en verden på randen af sammenbrud. Men hvad hvis fremtiden faktisk er lysere, end vi tror? 2025 bliver hverken undergangens år eller en tid uden udfordringer. Det bliver snarere året, hvor vi træder ind i en ny æra af forandringer. Forandringer, som vil kræve noget af os, men som også bringer nye muligheder.

Vi står over for teknologiske gennembrud, der kan revolutionere vores liv. Kunstig intelligens, grøn energi og globale samarbejder om store udfordringer er ikke bare drømme – de er allerede i gang. Det er her, vi skal rette vores blik: mod løsninger, mod innovation, og mod den verden, vi kan skabe, når vi handler.

Wildcards

Der vil altid være uforudsigelighed. De såkaldte „wildcards“ – begivenheder lav sandsynlighed, der kommer ud af det blå og vender alt på hovedet – er en konstant faktor i historien. Fra pandemien, der lukkede verden ned, til pludselige teknologiske spring som internettets opfindelse. Hvor problemer kan være komplekse og uoverskuelige, skaber wildcards både udfordringer og nye muligheder.

For at være beredt skal vi styrke evnen til at navigere i det ukendte. Vi skal huske, at det ikke altid er de velkendte trusler, der definerer vores fremtid. Ofte er det det uventede, der former verden.

Håb og handling

Fremtiden er sjældent, som vi forestiller os – hverken så sort eller så lys, som vores frygt og håb antyder. Men hvis vi lader os fastlåse i en evig krisestemning, mister vi det perspektiv, der er nødvendigt for at bygge en bedre og mere positiv fremtid. Mørkets kræfter kan kun dominere, hvis vi tillader det.

2025 er ikke slutningen. Det er en ny begyndelse. En tid med forandring, ja – men også en tid, hvor vi kan tage styring. Så lad os være beredt. Ikke kun på de problemer, vi kender, men også på de uventede muligheder, der ligger foran os.

Mulighederne

EU-landene skal samme vej som Danmark og Spanien. Vi skal reformere vores økonomier, skabe nyt og blive dygtigere. Vi skal også regulere mindre end vi har gjort i mange år. Vi skal nok ikke tilbage til 80ernes deregulering, men der er alt for mange regler og regulativer, der skal overholdes af europæiske virksomheder.

Skal EU og Europa ud af det innovationsmæssige dødvande, dele af EU befinder sig i lige nu, skal der ny energi til iværksætteri, investering og produktivitet. Det skaber man ikke via tale om mærkets kræfter og gennem undergangsstemning. Europa har før genskabt sig selv – lad os gøre det igen.