Boligmarkedet i 20’erne

Det har været godt at være boligejer i de senere år, men hvordan ser fremtiden ud? Vi kommer til at se store ændringer i de kommende ti år. Meget tyder på at timing bliver afgørende, så det bliver afgørende at følge markedet tæt.

Boligmarkedet er på ingen måde et retfærdigt marked, og det er heller ikke et marked, der skaber mere lighed i befolkningen. Så vi har med et marked at gøre, der bestemt ikke lever op til ønskerne fra nytårstalen fra vores nuværende statsminister.

Boligmarkedet er derimod meget afhængigt af den øvrige økonomiske udvikling i samfundet. Den økonomiske udvikling vil efter min opfattelse forløbe nogenlunde sådan i årene fremover:

2020-21 bliver med afmatning uden en egentlig krise. Fra 2022 begynder det igen at gå fremad drevet af massive investeringer i nye klima-løsninger. Det skaber øget produktion og giver et skub til den økonomiske vækst, der i øvrigt drives af Europa og verdensøkonomien. Der skal store investeringer til for at reducere udledning til 44% af niveauet i dag frem mod 2030, som er den nuværende plan ifølge den nye klimalov. Når det er sat i gang, skulle det ikke undre os, om ekspansiv finanspolitik baseret på klimainvesteringer og velfærd igen bliver moderne.

Derfor får vi en tur i friværdi- og forbrugskarrusellen fra 2023-2027. Det er naturligvis bæredygtig forbrug denne gang, så vi behøver ikke have dårlig samvittighed eller få klimaskam. Det slutter som altid med et brag og en nedtur af noget større dimensioner end afmatningen i begyndelsen af 20’erne. Men vi ser ikke en ny finanskrise indenfor det kommende tiår.

Det bliver et familie-årti på boligmarkedet

Danmarks Statistik forventer en vækst i børnene mellem 0-9 år på næsten 11% eller ca. 66.000 flere børn i denne gruppe. Så småbørnsfamilier bliver det store tema på boligmarkedet i 20erne, som det også var det i 90’erne og i begyndelsen af det nye årtusinde. Vi vil have over 120.000 flere aldersgruppen 30-30 år i 2029Det er netop de store årgange fra 1990’erne, der vi få de mange børn.

Ser vi på prisudviklingen på ejerlejligheder og fritliggende huse, halter husene stadig efter ejerlejlighederne prisstigninger frem til 2018. Men de seneste 15-18 måneder er husene steget markant mere i pris end ejerlejlighederne. Den udvikling vil efter min vurdering vil forsætte, da vi i de første år af 20’erne for alvor vil se et skifte i efterspørgslen fra ejerlejligheder i de store byer til parcelhuse og rækkehuse i udkanten og i det store opland til de store byer. Det prisefterslæb, parcelhusene har haft siden 2013 vil blive indhentet i de kommende 4-5 år.

Da økonomien forventes at blive rigtig god med relativ høj vækst fra 2023, kan vi godt risikere at prisstigningerne på parcelhusene bliver indgangsbønnen til en tur i friværdi-karrusellen. Om 3-4 år vil vi have unge mennesker på boligmarkedet, der ikke kan huske Finanskrisen eller ikke oplevede den som voksen. Er man 28 år i 2024, var man 12 år i 2008.

Stigende priser på ejendomsmarkedet vil sætte endnu mere fart på udflytning af børnefamilier fra de store byer, og dermed skubbe endnu mere til et nyt flyttemønster, hvor bosætning og job adskilles yderligere. Mange vil arbejde på afstand af deres fysiske arbejdsplads mange dage om måneden, bo i mindre bysamfund eller på landet og måske blot møde op 1-2 dage om ugen i en større by. Det vil for alvor flytte boligmarkedet i en helt ny retning.

Seniorer i vækst på boligmarkedet

Ser vil på seniorerne, er det ganske interessant, at en stigende andel af befolkningen over 65 år faktisk bor i parforhold. Det er ved udgangen af 2019 kun 38% af de +65-årige, der bor alene, mens det i år 2000 var 44%. Faldet skyldes, at både mænd og kvinder lever længere. Det giver flere parforhold, der forsætter op i alderen. Dertil kommer, at mænd har halet lidt ind på kvinder ift. levealder, og derved mindsket andelen af enker.

Seniorer er den gruppe, der vokser kraftigt de kommende 10 år. Gruppen over 70 år vokser med over 20% eller 170.000 personer i løbet af 20erne. Gruppen i 60erne vokser med 91.000 (over 13%) i samme periode. Så ud over væksten i børnefamilier står vi også overfor et senior- og ældreboom på boligmarkedet.

De fleste ældre bliver boende i deres egen bolig så længe som muligt. Der bor langt flest af dem i parcelhusene. Det betyder, at der vil blive et meget stort behov for at bygge nye parcelhuse, da mængden af frigivne parcelhuse fra denne gruppe bliver lavere end efterspørgslen fra de unge familier. Det vil også betyde stigende priser.

20ernes boligmarked bliver en bevægelse fra lejligheder til parcelhuse, og som i slutningen af det forgangne årti vil rigtig mange i den storby-elskende kreative klasse se til med først benægtelse og derefter med måbende ansigter mens befolkningen flytter ud.

Årtiet sluttes af med en krise på boligmarkedet, som vi har set dem før. Vi bliver aldrig klogere! Så det gode råd til førstegangskøberne på boligmarkedet er at købe nu og frem til 2024, og være forsigtige herefter. Boligmarkedet er ikke retfærdigt, men man kan undgå de største dumheder ved at tænke sig om.

Held og lykke i 20erne!