Dyrtid! Effekten af coronakrisen

Dyrtiden er en effekt af coronakrisen, men det er ikke 1970erne i ny udgave

Benzin til toppriser, biler der først kan leveres om et år og boom i brugtbilspriser, stigende priser på en række varer og det er svært at forhandle priser på hårde hvidevarer. Lønpres i lavtlønsfag, mangel på chauffører og opskruede priser på håndværksydelser.

Var renten ikke stadig negativ, men i stedet på 12-20% og inflationen på 10-12% ville jeg tro mig tilbage til 1970erne. For dem, der ikke husker den periode eller ikke har været der, skal jeg skynde mig at sige, at det ikke var nogen økonomisk god tid.

Vi havde også dengang en socialdemokratisk statsminister (Anker Jørgensen), pengene sad løst i Finansministeriet med efterløn og andre såkaldte investeringer i fremtiden, og ideologi var en mærkesag for regeringen, der også dengang var mere rød end grøn.

Det grønne var for fanatikere i græsrodsbevægelser og unge mennesker, der flyttede på landet for at dyrke økologiske gulerødder og bygge vindmøller. Sjovt at se perspektivet i forhold til i dag – i øvrigt var både indvandrere og flygtninge velkomne i vores lille land dengang.

Dyrtiden

I dag skal vi vænne os til stigende priser efter mange år med lav inflation eller faldende priser. Det er ikke ved at gå helt galt, da stigningstakten selv i september blot er på 2,3% på årsbasis. Men verden er forandret endnu en gang.

Der er mangel på varer i mange butikker, og vi ser tomme hylder i Ikea. Samtidig er den økonomiske vækst høj her i 2021. Der er et stort overskud på betalingsbalancen og vi besidder som lang en stor nettoformue i forhold til udlandet. Hvad er der i vente i årene fremover?

Forsyningskæderne

Forsynings- og logistikkæderne ud over hele verden knirker og knager. Det fungerer ikke som før coronakrisen. Krisen afbrød forsyningskæderne gennem nedlukninger i først Kina, dernæst Italien, derefter store dele af verden, og forsyninger forstyrres stadigvis af mangel på containere, havne der pludseligt lukkes og mangel på bestemte produkter som chips til bilindustrien og andre industrier.

Mange virksomheder er gået i gang med at ændre deres sourcing og skaffer halvfabrikata og færdige produkter tættere på deres egen produktion eller deres forbrugermarkeder. Interessant nok er det ikke en ny udvikling. Den var i gang inden coronakrisen, og blev accelereret af krisen. Begreber som re-shoring og in-sourning har været omkring i nogle år for at beskrive flytning af produktion hjem til egen nærområde.

Coronakrisen har gjort det til en strategisk nødvendighed for mange virksomheder. Det betyder, at vi i årene fremover vil opleve yderligere slowbalisation, hvor globaliseringen går i stå eller ligefrem går i bakgear. Regionale produktionscentre og en begyndende handelsmæssig opdeling af verden i regioner er forestående. Det behøver ikke blive meget omfattende, men det afhænger meget af konflikterne imellem USA og Kina, konflikten mellem Kina og dets nærmeste naboer, samt øvrige konflikter verden over.

EU har parkeret sin selvstændighed denne vinter i russiske gasrørledninger, men heldigvis er russerne mindst lige så afhængige af pengene for gassen, som EUs store land Tyskland er af selve gassen. Men russisk pression i en energimæssig mangeltid er klart en mulighed, og gaspriserne bliver ikke lavere lige med det samme. Dyrtiden fortsætter.

Usikkerhed i en verden under storpolitisk forandring, som vi ser det udspille sig i fuld flor efter coronakrisen, er en faktor, der skubber til prisforhøjelser og behov for sikring i langt højere grad end i globaliseringsårene efter år 2000.

Renterne – det lange sigt

Men vi er ikke i 1970erne – heldigvis! Renterne er steget en lille smule, men Nationalbanken har lige været nødt til at sænke renten på pengeinstitutternes indlån i Nationalbanken yderligere for at hindre en stigning i kronens kurs i forhold til Euro. Vores valuta er for stærk.

Der er stadig pengerigelighed i hele verden på trods af prisstigninger, og der er få aktiver at placere pengene i. Denne pengerigelighed ser ud til at fortsætte i mange år frem, blandt andet på grund af en aldrende befolkning, der har og er i gang med at spare meget op. Bare i Danmark er formuerne hos almindelige mennesker vokset kraftigt de seneste 2-3 år.

Pengerigelighed får institutionelle investorer til at søge mod de aktiver, der giver positiv afkast. Det får renterne til at forblive lave, og selv om renten er steget en smule i Danmark, ser det ikke ud til, at rentestigningerne bliver omfattende og langvarige i EU-området.

Det nye danmark

Der er vilde strejker på sygehusene, som der var vilde strejker i 1970erne blandt typograferne på Berlingske og andre steder i det private. Det vilde strejker er ankommet til den offentlige sektor i dag.

Vi har mangel på arbejdskraft og er på vej til dyb mangel på arbejdskraft. Det er bestemt ikke som i 1970erne med massearbejdsløshed. Vi er ikke i 70erne, og vi får vores dyrtidsportioner udbetalt igen. De blev indefrosset i slutningen af 1970erne som et forsøg på at bremse den daværende løn-pris spiral og inflationen.

Den danske nationaløkonomi blev genoprettet af den borgerlige regering i løbet af 1980erne og fortsat genoprettet af Poul Nyrups Socialdemokratiske regering i 1990erne og den efterfølgende borgerlige under Anders Fogh fra 2001. Udlandsgælden var betalt tilbage i 2010.

Så vi er ikke på vej ud til stagflation, som allerede nogle journalister i medierne har udlagt det. Gid journalister ville læse lidt nationaløkonomi, før de udtaler sig som eksperter om de økonomiske konsekvenser af en inflation på 2,3 % p.a. De grundlæggende forhold er ændret helt utroligt siden 1970erne.

Dyrtid for dig

Men det kan godt blive dyrt for den enkelte. Nogle danskere vil opleve en mindre energikrise her til vintermed meget dyr opvarmning. Andre må vente i månedsvis på en ny, miljøvenlig, bil eller købe en nyere brugt bil i stedet og betale rekordpriser for benzin og diesel.

Der kan let blive problemer med at skaffe tilstrækkeligt med varer i mange butikker, køleskabe prioriteres ikke i containerne fra østen, hvor de detailkæder, der har skaffet containerplads i øjeblikket, fylder dem op med varer, der er stort dækningsbidrag på i forhold til størrelsen.

Små julegaver rimer på dyrtid, men det bliver nærmere fysisk små gaver end billige gaver i år. Men heldigvis ser alt ud til, at vi undgår endnu en corona-jul med nedlukninger og begrænset deltagere antal til julemiddagen.