Kan byer være bæredygtige?

Der er stadig meget lang vej til et bæredygtigt København eller Aarhus – og indsatsen skal ske på landsplan. Byer kan ikke være CO²  neutrale uden byens indbyggeres forbrug og aktiviteter, og derfor skal indsatsen ske på landsplan og sådan set over hele verden frem for i en enkelt by.

Kan byer være bæredygtige? Det kommer i høj grad an på, hvad vi mener med bæredygtige? Mener vi CO² neutrale, har vi i hvert fald et mål at gå ud fra. Det betyder, at byen som sådan skal ophøre med at udlede CO² nettoregnskabsmæssigt på et eller andet tidspunkt i fremtiden. I min hjemby, Aarhus, har man sat dette mål til 2030.

Nettoudledning skal i mine øjne være nettoudledning, og ikke ”afladshandel” med CO² i form af træplantninger eller andre aktiviteter et eller andet sted i verden. Det betyder i praksis at vi må anlægge scope 1, scope 2 og scope 3 krav til bæredygtige byer, som vi også gør til bæredygtige virksomheder. Hvis en by påbegynder oplagring af CO² eller har aktiviteter, der på anden måde opsuger CO² , skal det selvfølgelig regnes med som ved virksomheder.

Hvad er byer og virksomheders klimaudledning sammensat af?

Scope 1-2-3 er i klimatermer følgende: Scope 1 er den direkte udledning på stedet – dvs. hvad der udledes af CO² ækvivalenter direkte fra byen i drift indenfor byens grænser. Så det er udledninger i Københavns kommune eller Aarhus kommune for at bruge kommunen som proxi for byen. Det holder fint i København, men i Aarhus er der faktisk ret store landbrugsarealer, så lige pludselig har vi udledning fra landbruget blandet ind i byers bæredygtighed. Det burde være selve byen, vi koncentrerede os om.

Scope 2 er indirekte udledninger fra energiforsyning og andre forsyningsselskaber. Det er let at holde styr på i byer, da det er el, varme, affald og mv. For eksempel vil asfaltering af veje være direkte aktiviteter og scope 1, mens vejbelysningens elforsyning vil være scope 2.

Scope 3 er udledninger fra forsyningskæderne, altså fra dem, der asfalterer, samler affald mv samt alle de leverancer til disse virksomheder. Dem, der fremstiller renovationsbiler, affaldsspande, bygger bygninger i byen og foretager sig alt andet i byen. Scope 3 er svært at opgøre, da vi også skal have den scooter med, den vietnamesiske medarbejder kører på til arbejde, når det er en medarbejder på en tekstilfabrik, der fremstiller arbejdstøj til renovationsmedarbejderen i København eller Aarhus. Alt det andet skal også med!

Men der mangler stadig noget i byen. Der mangler mennesker og deres aktiviteter. Der måles på trafikken og andre dele af byens liv, men skal en by være egentligt CO² neutral, kræver det også, at de samlede menneskelige aktiviteter blandt indbyggerne, er neutral.

Indbyggere i byen udleder meget

Vi laver mad og spiser i byerne, vi køber produkter til vores hjem i byerne, vi forbruger service i byerne – både offentlig og privat service, vi bruger hospitaler, hjemmehjælp, børnehaver og skoler. Produktion af fladskærme, biler, charterferier og landbrugsprodukter er en del af byen udledning. Det er indirekte, men indenfor scope 3 definitionen, hvis vi inkluderer borgerne i byens regnskab. Gør vi ikke det, giver det meget lidt mening at tale om en CO² neutral by. Det vil betyde, at byen kan være neutral målt udelukkende på by-parametre, men udlede virkeligt meget CO²-ekvivalenter via indbyggernes forbrug.

Velhavende indbyggere bruger ofte mere end mindre velhavende indbyggere, så rige byer udleder sandsynligvis langt mere end fattigere byer. Det er dog afhængigt af energiforsyningen og mange andre parametre.

Elbiler udleder virkeligt meget CO² , når de produceres – især er litiumbatterier slemme. Der bygges rigtigt meget i København og Aarhus, og byggeriet er på vej mod bæredygtighed, men der er meget lang vej endnu. Der bygges meget lidt i Tønder, bilerne kører længe, og genbrug af ejendomme er i top. Hvilken by er mest bæredygtig, København eller Tønder?

Byens drift og prioriteter

Når en by prioriterer cykler og busser frem for biler, klapper mange klimaforkæmpere i hænderne. Men er det så simpelt? Nej faktisk ikke, for tal for cyklingen i Danmark og for brug af busser viser tydeligt, at begge områder – måske desværre – er i tilbagegang. Det fører til gengæld altid til en nedprioritering af biltrafikken, selv om bilerne udledning er på vej ned. Elbilerne er på kraftig fremmarch, og det reducerer efterhånden både udledningen i form af CO² og andre forurenende stoffer.

Men når bilerne nedprioriteres, vokser udledningen fra de biler, der nu kører i sneglefart gennem byen. Når byer samtidig prioriterer deres klimaindsats over snerydningen, falder endnu flere cyklister fra, og skaber mere trængsel i byerne. Trængsel i byerne opfattes af mange forvaltninger som vejen til at reducere biltrafikken. Det er ofte vejen til at reducere byens funktion i stedet og øge udledningen fra forbrændingsmotorerne – i hvert fald indtil elbilerne har taget helt over, og det vil vare mindst 15-20 år.

Bæredygtige byer – hvorfor?

Hvorfor så meget arbejde med bæredygtige byer? I den gode sags tjeneste er nok ikke helt forkert, men den gode sag er også politisk, og politikere og embedsstab i kommunerne vil gerne profilere kommunen og politikerne. Det er åbenbart også meget mere interessant end at sørge for gode skoler, børnehaver, plejehjem, kloaker og veje. Det er simpelthen ikke moderne at drive en kommunes basale funktioner.

Klima, klima, klima er et af slagordene, men det rækker jo ikke særligt langt, når byen alligevel udleder massivt fra indbyggernes aktiviteter. Til gengæld ser det godt ud. Byggeri og gerne så højt som muligt betyder massiv anvendelse af beton, og det udleder også rigtigt meget fra byggeriet og byggeprocesserne. Vi har styr på bygningsdriften i dag, og det bliver hele tiden bedre, men det går langsomt med opførelsesprocesserne.

Kan byer blive bæredygtige?

Ja det kan de, og på det område, jeg har beskrevet her - CO² – kan det ske, når samfundet bliver bæredygtigt. Det er en importeret idé at gøre byer bæredygtige separat. Det blev importeret fra USA, hvor manglen på føderal klimaindsats fik de større byer som New York og San Francisco at gå efter klimaneutralitet som bysamfund for at flytte USA politisk.

Det er slet ikke nødvendigt i Danmark, hvor den grønne dagsorden efterhånden omfatter alle partier i folketinget - mere eller mindre. Meget af det, der foregår i store byer i Danmark, er derfor ikke nødvendigt, og burde snarere samles til en landsomfattende indsats.

Der er stadig meget lang vej til et bæredygtigt København eller Aarhus – og indsatsen skal ske på landsplan.