De fremtidige konsekvenser af krigen i Ukraine

Hvor forfærdelig krigen i Ukraine end måtte mere – og det er den for ukrainerne – kommer der en tid efter krigen, eller i hvert fald en tid efter de første mange uger af krigen, Hvordan bliver det, og hvad er konsekvenserne af krigen?

Den første konsekvens er en yderligere regionalisering af verden. Vi vil se en yderligere opdeling i forhold til opdelingen efter Finanskrisen og Corona-epidemien. Produktionen vil blive endnu mere opdelt og globaliseringen vil køre i bakgear. Vi er på vej mod en opdeling af verden i 4-5 regioner og en genfødsel af DEM og OS i vores del af verden. Vesten genopstår i disse uger, og isoleringen af Rusland tvinger landet over mod andre lande end EU og USA.

Fremover vil EU og Europa være én region, USA og Nordamerika en anden region. Dertil kommer Kina inklusiv de lande, Kina har dominans over, og det er her, Rusland er på vej ind som kandidatland. Kinas naboer er i gang med at slutte sig sammen i en alliance mod Kina, og det kan også blive en region i sig selv lidt afhængig af, hvor Japan ser sig selv i fremtiden, og hvordan Indien, der er en kommende supermagt, vil placere sig. Endelig vil Sydamerika udgøre en region og kontinentet Afrika udgøre en svag region. De to sidste regioner vil mange betragte som underordnet de øvrige regioner.

En regionaliseret verden vil være en verden med mere samhandel og produktion indenfor regionen og mindre udenfor regionen. Det har vi allerede set som stigende internt handel i regionerne og en relativt set faldende handel imellem regionerne. Så vi er på vej mod en opdeling af verden produktionsmæssigt, hvad der også vil betyde yderligere kamp om mange ressourcer, herunder mineraler, sjældne jordarter, energi mv. Det bliver også økonomisk en lidt mindre effektiv verden end det kunne have været med omfattende globalisering som alternativet.

En umiddelbar konsekvens af krigen er en revitalisering af EU og genoprustning af Tyskland. EU-landene har under krigen stået sammen på en måde, som vi ikke har set i rigtigt mange år og slet ikke efter de store udvidelser af EU. Polen har brug for både NATO og EU med et aggressivt Rusland ved østgrænsen. Selv Ungarn er gået med i fordømmelsen af den russiske invasion, og i forhold til sanktionerne var der indledningsvis bred enighed.

Tyskland opruster for alvor for første gang efter 2. verdenskrig med 100 mia. euro i en fond, der skal betale for oprustningen, samt 2% af BNP til forsvarsudgifterne med det samme. Det er en klar kursvending (Zeitenwende på tysk), der gør Tyskland til en helt anden partner for de øvrige EU-lande. Efter Storbritanniens exit har Frankrig været det eneste store militære spiller i EU – nu er Tyskland parat til at påtage sig en helt ny rolle. Det må være et af de værste resultater af krigen set fra Russisk side, og vil være en vendepunkt i EU i mange år frem. Putin-Versteher er på vej til at blive et skældsord i fremtiden.

En anden konsekvens af krigen er, at Rusland vender sig helt bort fra EU og Nordamerika på grund af sanktionerne. En styrkelse af en Kina-Rusland alliance er derfor en umiddelbart konsekvens. Spørgsmålet er, om det kan løse udfordringerne for Rusland. Der findes kun en lille gasledning fra Rusland til Kina, men faciliteter til olieeksport til Asien er noget bedre. Alliancen med Kina vil dog ikke overleve på længere sigt. Der er gamle konflikter mellem de to lande om Sibirien, hvor store områder blev russiske efter en fredsslutning i 1860, hvor Kina var et land på randen af sammenbrud efter opiumskrigene. Kina gør krav på Vladivostok og store landområder i det østlige Sibirien.

Økonomisk afmatning bliver en konsekvens af krigen, når samhandlen med Rusland falder bort og EU- landene kommer til at opleve mangel på visse mineraler. Især den tyske industri er afhængig af russisk gas men også af russiske og ukrainske underleverandører. Usikkerheden om krigens udfald og tiden efter vil i sig selv dæmpe den økonomiske vækst – også i Danmark. Dertil kommer rentestigninger og forsyningsproblemer i øvrigt. Men på blot lidt længere sigt vil oprustningen i Tyskland og andre europæiske lande føre til øget økonomisk vækst. Den hurtigere omstilling til produktion i EU med sikring af forsyningslinjerne vil også medvirke til vækst.

Inflation på grund af mangel på fødevarer og foderstoffer vil skubbe til de i øvrigt stigende priser. Dertil kommer energipriserne, der er kraftigt påvirkede af krigen. Det får tag i priserne i en del tid frem – måske 2-4 år i værste fald. Rentestigninger bliver svære at undgå, og den historisk lave rente er fortid i en periode. Men på længere sigt vil den store kapitalrigelighed i verden igen føre til lavere renter.

Regionaliseringen og krigen betyder øget logistisk sårbarhed i produktionskæderne, så vi vil også på grund af krigen se en endnu større bevægelser fra just-in-time til just-in-case med sikring af leverancer, etablering af større lagerkapacitet i Danmark og andre nærområder samt en omlægning af produktionen til at være mere automatiseret og robotiseret samt placeret i Danmark og EU.

Krigsgeneration og tilgang af arbejdskraft til hele EU

Krigen i Ukraine er en begivenhed, der vil kunne huskes i mange generationer frem. Om nogle år vil vi tale om krigsgenerationen, hvis opvækst blev præget af krigen i Ukraine. Det vil som coronakrisen være begivenheder, vi sætter som skillelinje i mange år frem – før og efter krigen og før og efter corona. Verden bliver ikke den samme igen efter pandemien og krigen.

En anden konsekvens af krigen i Ukraine bliver tilgang af arbejdskraft til EU og Danmark. Hvad vil 5-8 mio. Ukrainere (og måske flere) gøre i et EU, der hungrer efter unge og arbejdsomme mennesker? Hvad betyder det i Danmark, hvis der kommer 100.000 ukrainere, og dermed omkring 40-50.000 ekstra på arbejdsmarkedet? Det vil naturligvis betyde øget produktion og mindre mangel på arbejdskraft, men vi må nok vente nogle måneder endnu for at vurdere dette samlet. Det er i den sammenhæng afgørende, hvordan krigen udvikler sig. Vil mændene også flygte til sidst, eller bliver der en mere permanent krigstilstand i store dele af Ukraine.

Krigen fortsætter desværre. Fortsættelse følger også her. Næste gang tager jeg en række spørgsmål om konsekvenser op så som klima, sikkerhedspolitik og energi, den moderne menneske i krigstider mv. Men derom efter påske.