Megatrends i verden efter coronakrisen - acceleration og forstærkning

Coronakrisen har forstærket og accelereret en række megatrends. Denne udvikling vil fortsætte, når vi genåbner verden igen.

Det er tid at kigge frem til efter corona-epidemien. Selve virus bliver hos os som andre før den, men de store globale nedlukningers tid er ovre med massevaccinationerne. Så hvad har epidemien gjort ved de store megatrends, og hvilken betydning har det i Danmark?

Inden krisen var en regionalisering af produktionen i Verden under udvikling. Allerede fra efter Finanskrisen steg verdenshandlen langsommere end væksten i verdens samlede økonomi. Samtidig steg andelen af interne EU-handler i forsyningskæderne i EU-virksomheder.

Coronakrisen har accelereret mange tendenser i løbet af det seneste år som hjemmearbejde, nethandlen og sikring af forsyningskæder. Det har også præget de overordnede megatrends, som på grund af krisen har fået et ekstra skub. Virksomheder har under corona-nedlukningen i foråret 2020 været tvunget til at source deres produktion fra nye kilder tættere på, og har derfor arbejdet med at sikre mindre sårbarhed mod nedlukninger i fremtiden.

Følgende megatrends kommer til at præge os i 2020erne efter coronakrisen:

1. Slowbaliseringen, regionaliseringen, reshoring big scale

2. Digitaliseringen – det store produktivitetsspring

3. Klima-indsatsen og klimatendenser

4. Den nye kolde krig Kina-USA og de øvrige nye konflikter - mere end to sider i oprustningen globalt

Regionalisering og den langsommere globalisering betyder en begyndende opdeling af verden i produktionscentre. Det er en opdeling, vi kender fra tidligere tider som i 1970’erne og 1980erne før globalisering og murens fald i Europa. EU, Asien og Nordamerika som de store blokke med en underopdeling i Asien, hvor Kina er så dominerende i dag, at mange lande samles sig om at være dem, der ikke støtter Kina, men i stedet arbejder sammen.

Indien er også på vej til at blive en vigtig global spiller, hvad vi vil se udfolde sig i løbet af de kommende 10 år. I Afrika får visse lande stigende betydning, men det er stadig et svagt område i verdensøkonomien og under dominans fra mange sider.

Digitalisering vil i løbet af 20erne betyde et meget stort produktivitetsspring fremad i hele verden. En total digitalisering af alle processer i virksomhederne vil føre til en stor stigning i produktiviteten. Det er den produktivitetsfremgang, vi ikke har haft i 2010’erne, der vil udmønte sig i de kommende år. Kunstig intelligens, automatiseringer og robotisering vil præge arbejdsprocesserne overalt.

Coronakrisen har skubbet til udviklingen på en række områder, så de traditionelle blokader i virksomhederne er under stærkt pres. Når det virker under nedlukninger, hvorfor så ikke anvende det samme i hverdagen. Digitale møder sparer rejsetid og rejsedage, 3D print at emner, der ikke kunne skaffes fra Asien, omlægning af processer og arbejdsgange. Vi står foran det store digitale spring fremad.

Vacciner baseret på mRNA varsler ny produktivitet på sundhedsområdet, den nye rumkapløb mellem USA, Kina, Rusland og private amerikanere vil accelerere skabelsen af nye produkter og services. Digitaliseringen af produktionen sikrer regionalisering og flytter en del af produktionskapaciteten væk fra de billigste lande og skaber samtidig produktivitetsfremgang.

Innovationen på klimaområdet peger også fremad med nye spring i produktiviteten for Power-to-X, havvindmøller og solceller, el- og hybridbiler mv. Bæredygtig energi i form af el er allerede billige end traditionel el-energi, og udviklingen fortsætter mod andre nye former.

Klimaindsatsen har fået medvind under coronakrisen. Både som en måde at stimulere økonomien på, og som en konsekvens af coronakrisens globale omfang. Det globale angår også klimaet og fra måske at blive glemt under byrden af Corona, er det gået modsat med stærkt stigende klimafokus i mange lande. Det er også en del af mange af de økonomiske stimulus-pakker verden over. Så klima er et kæmpe vækstområde de kommende 10 år.

Klima og andre former for bæredygtighed vil skabe produktivitetsgevinster, da udviklingen af nye produktionsformer og materialeanvendelse vil blive vidt udbredt både i byggeri, industri, service og efterhånden de fleste andre områder.

Effekten af regionalisering, digitalisering og klimaindsatsen vil samlet give stor effekt. De trækker i samme retning på forskellige områder på samme tid. Det er som den acceleration, vi så i 1920ernes USA med elektrificering, biler, lastbiler og kommunikation (telefon, radio mv) på én gang. Det skabte de brølende 1920erne med fremgang og vækst. Vi kan forvente en parallel i de brølende 2020ere.

Den nye kolde krig ar været på vej i nogle år. Konflikterne mellem Kina som den stigende stjerne på den globale sikkerhedspolitiske himmel og USA, der søger at bevare sin dominerende position, vil fortsætte i mange år fremover. Konflikten er ikke afhængig af ledere i de to lande, men af landenes rivalisering. Den nuværende amerikanske præsident deltager i konflikten som Trump og Obama før han. Ditto i Kina. VI må som borgere i denne verden håbe på, at konflikten ikke slår ud i lys lue, men udfolder sig kontrolleret.

Konflikten vil dog ændre sig, da også Indien og måske efterhånden EU vil gøre sig gældende på verdensscenen. Dertil kommer samarbejdet mellem de asiatiske lande, der oplever kinesisk dominans i deres baggård som Vietnam, Indonesien, Malaysia med flere. Skaber de alliancer med Sydkorea og Japan kan Øst/Sydøst Asien blive centret for konflikter de kommende år.

Megatrends og Danmark

Hvad betyder disse megatrend for et Danmark på vej ud af coronakrisen? Der er mange påvirkninger – både positive og negative.

Mange danske virksomheder bliver udfordret med regionaliseringen, men det har været en udvikling, mange har taget bestik af inden coronakrisen. Derfor vil langt de fleste danske virksomheder komme godt igennem denne omstilling, der dog kræver investeringer i ny teknologi og en omorganisering af logistikkæderne.

De nye investering kan dermed blive afsæt til en produktivitetsfremgang i Danmark på et højere niveau, end vi i mange år har været vandt til. Det vil være utroligt gavnligt i et samfund, der ikke er kommet tilbage til tidligere tiders vækstrater fra før år 2000. Det kræver dog også, at resten af samfundet digitaliseres og gennemgår en produktivitetsudvikling af lignende karakter.

Digitalisering, produktivitetsfremgang og kapital

Digitaliseringen har taget fart under coronakrisen, og mange virksomheder har indført de digitale løsninger af behov og nød. Det gælder derfor om at fastholde de gode dyder efter coronakrisen. Man skal ikke falde tilbage til tidligere tiders rejse- og mødekultur, men udnytte det spring, vi har taget på grund af nedlukningerne. Det er en virkelig vigtig ledelsesopgave fremover – både i direktionen og bestyrelsen og blandt ledere i den konkrete hverdag.

Digitalisering og automatiseringen skal sammen med robotter føre til fremgang på store dele af produktionsområdet, og det kræver igen investeringer i fremtiden. Derfor er tilgangen af kapital til virksomhederne af afgørende betydning i de kommende år. Opsparingen i virksomhederne er faktisk vokset det seneste år, mens udlån fra pengeinstitutter til virksomhederne også enten falder eller stagnerer. Den kapital i virksomhederne skal i arbejde, og pengeinstitutterne skal også på banen igen.

Det lyder mærkeligt i en tid med pengerigelighed og renter på eller under 0, men der er faktisk brug for risikovillig kapital i de kommende år i Danmark. For mange danske virksomheder er det ikke umiddelbart muligt at skaffe ny kapital ved at gå på Børsen. Det kræver en vis størrelse, og Danmark er præget af små og mellemstore virksomheder ud over enkelte store og globale.

Derfor kan en lempelse af kreditvilkårene i pengeinstitutterne i forhold til virksomhederne være på sin plads samtidig med, at vi skaber bedre betingelser for private investorers kapitalindskud i mindre og mellemstore virksomheder. En lille virksomhed kan i dag godt være global i sin afsætning, selv om der blot er 20-30 mennesker i virksomheden. Det er yderligere blevet fremmet af lyndigitaliseringen under coronakrisen. Skalering bliver også i fremtiden et nøgleord for mindre og mellemstore virksomheder med digitale ambitioner.

Klimaområdet

Vi har meget at hente her i fremtiden, og satsninger på power-to-x teknologier og andre nye teknologier på klimaområdet vil kunne udbygge og forstærke vores position som et land, der står stærkt på klimaeksport og teknologiudvikling til klimaløsninger. Det passer også rigtigt godt til mange af de store virksomheders portefølje af produkter og teknologier.

Men klimaområdet må ikke blive en politisk kampplads for markering af synspunkter til egne vælgerskarer. Det vil skabe en dårlig regulering på klimaområdet og skabe hindringer for udvikling af teknologier, der kan sælges til hele verden. Så lad os undgå det kraftige politisering af klimaområdet – hvis det da er muligt. Lad ingeniørerne tage over og politikerne finde andre kamppladser.