Post Corona Samfundet

Vi er nu så langt henne i pandemien, at det giver mening at se på fremtiden efter pandemien. Vi kan forvente vaccinering af befolkningen og en tilbagevenden til mere normale tilstande i løbet af næste år. Hvornår er stadigt uvist, men at det sker, er nu så sandsynlig, at vi godt kan regne med det.

Vi kommer ikke tilbage til tiden før corona

Hver gang, vi har haft en stor epidemi i nyere tid, har der resulteret i en permanent ændret verden bagefter. Koleraepidemien i København i 1852 skabte en by med kloakering, sløjfede volde og bygningen af brokvartererne Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Amagerbro. Polio-epidemien og tuberkulosens fortsatte hærgen efter 2. verdenskrig skabte den store vækst i parcelhuskvartererne.

2020 er året, hvor vi forlader den gamle verden. Den nye ser anderledes ud på mange områder, men vigtigst er den acceleration af tendenser, der allerede var i gang inden epidemien. Allerationen har haft følgende konsekvenser:

• Vi vil arbejde langt mere på afstand i fremtiden
• Detailhandlens fysiske butikker er ikke længere første valg ved shopping – nettet er ligestillet og har mange steder vundet over butikkerne. Butikker skal fremover have et andet formål end blot at være en salgsmaskine
• Logistikkæder, der rækker over hele kloden, er sårbare. Vi har mere kontrol over automatiseret produktion og sourcing tættere på vores produktionssteder.
• Udflytningen af børnefamilierne fra de store byer vil fortsætte, og vi ser en begyndende afkobling mellem bosætning og arbejde – det er både distancearbejdet og frygten for at blive lukket inde i byens tæthed, der spiller ind.
• Universiteter, uddannelsesinstitutioner, ungdomsuddannelser og skoler har i lyntempo omstillet sig. Skolerne har lært nye læringsformer i naturen og udenfor det normale skolerum, samt indført små læringsgrupper og faktisk fået dele af skolereformen til at virke, selv om det før var umuligt. Universiteterne er også i gang med en hurtig læringsproces i forhold til de studerende. Det giver nye mødestrukturer og undervisningsformer i fremtiden.
• Hygiejne virker. Sygeligheden i samfundet er faldet dramatisk under Corona forholdsreglerne – daginstitutioner, skoler, arbejdspladser oplever det. Faktisk er der også færre alvorligt syge.
• Naturen er det helt store hit. Alle vil ud og være aktive i skove, på strande, over marker og egne og hvor det kan lade sig gøre udendørs.

Corona og flyttemønstre

5-6 år efter Finanskrisen begyndte børnefamilierne igen at flytte ud fra København til de omgivende forstæder og ud på Sjælland. Under Finanskrisen var mange familier blevet boende i det indre af byen i mindre lejligheder. Med det store byggeboom af lejligheder i Ørestaden og i hele københavnsområdet, kunne flere også finde en større bolig efterhånden, som der kom børn til. Men alligevel var udflytningen allerede fra 2015 større end tilflytning for kommuner som København og Frederiksberg og i de seneste år også Gentofte. Disse kommuner har negativ nettotilflytning i flere år i træk i dag og det bliver mere negativt i 2020 i forhold til årene før.

Det er de unge, der flytter til byen og børnefamilierne og til dels seniorer, der flytter ud af byen. Det gode liv leves også i dag i parcelhuskvarterer i mellemstore byer, og i de mindre bysamfund samt helt ude på landet. Det har givet udflytninger til Køge og omegn, til Roskilde og Lejre, til Nordvestsjælland ved Frederikssund og Frederiksværk samt Hillerød og op langs Øresund op til Helsingør fra København.

Det har givet lignende effekter omkring Aarhus og Odense og til dels omkring Aalborg. I Aarhus er det især til Syddjurs og Odder, at udflytningen er vokset. Den var i forvejen stor til Skanderborg og byer i Favrskov meget tæt på Aarhus.

Den fysiske detailhandel er truet

E-handel er blevet udbredt i et hidtil uset omfang, og vi haroplevet en acceleration af udviklingen fra den fysiske butik til netbaseret handel. Det har været meget kraftig under epidemien og også yderligere accelereret med mundbindskrav og andre påbud. Disse ulemper forsvinder til næste år.

Men kunderne vender ikke bare tilbage til butikken bagefter. Der vil selvfølgelig være mere salg end i de værste perioder under epidemien, men når vi har vænnet os til gode netbutikker med en meget stort udvalg og hurtig levering, vender vi ikke blot tilbage til gamle vaner fra før.

Væksten i nethandlen var der inden krisen. Vi har længe i Fremforsk forudset, at op mod 40-50% af al udvalgsvarehandel i Danmark vil være netbaseret i 2030. Det vi vil se i 2021, er en acceleration af denne udvikling til blot at gå meget hurtigere. De gamle hunde har lært nye kunster under Coronakrisen og bruger denne læring ved shopping fremover. Det ville ellers være de nye generationer, der bar nethandlens vækst, men fremover er det så at sige alle, der har haft gode oplevelser med handel på nettet.

Det bliver derfor ikke længere detailhandlen, der kan skabe attraktivitet i bymidterne – heller ikke i de store byer som København og Aarhus. Der skal mere til i tiden efter Corona, og det mere skal drives af kulturlivet, restaurationer & barer mv. samt eventbranchen. Netop disse brancher er blevet meget hårdt ramt af krisen, så det kommer til at tage lang tid, før vi har de nye bymidter på plads i den nye verden.

Derfor skal vi også forvente en række nybrud til næste år på disse områder, og sandsynligvis kan nogle nye koncepter, der stadig tager hensyn til afstand, hygiejne og smitterisiko skabe vækst og nybrud.

Men den gamle verden med kæmpeflokke af kunder på Black Friday og endeløse køer ved kasserne i julehandlen kommer ikke tilbage. Bymidterne gennemgår i de kommende år en metamorfose på grund af coronakrisen og vil først udkrystalliserede de nye former i løbet af 3-5 år.

Arbejde på afstand meget mere udbredt

Vi må forvente, at hjemmearbejdet i fremtiden vil blive langt mere udbredt end inden Coronakrisen. Mange mennesker har arbejdet på afstand i dele af eller hele perioden siden marts 2020. En del offentligt ansatte har været sendt hjem stort set hele tiden. Mange savner naturligvis arbejdspladsen og kollegaerne og glæder sig til at komme på arbejde igen.

Organisationer, der tvinges til at ændre sig på grund af ændringer i omgivelserne, lærer normalt meget af processen. Danske organisationer er i allerede i dag i gang med at ændre sig på grund af denne læring. Det kan godt lade sig gøre at arbejde på afstand, og møder på Teams eller lignende tager kortere tid end fysiske møder. Man bliver ikke så ofte afbrudt i arbejdet af kollegaer, når man arbejder på afstand. Medarbejdere, der arbejder på afstand, er mere produktive.

To internationale undersøgelser for foråret og sommeren 2020 fra The Economist viser produktivitets­fremgangen ved møder og omfanget af hjemmearbejde.

acceleration i omfanget af arbejde på afstand og den organisatoriske læring fra de mange uger i 2020, hvor mange medarbejdere har været tvunget til at arbejde via digitale løsninger som Teams og Zoom, kom på et tidspunkt, hvor teknologien var moden til disse ændringer i lyntempo. Var det sket for 10 år siden, havde konsekvenserne ikke været så store, som de er i dag.

Den øgede fleksibilitet hjemmearbejdet giver medarbejderne for at tilrettelægge deres eget arbejde og fritidsliv, er en kraftigt medvirkende faktor på de enkelte arbejdspladser for at ændre på fortidens mødemønster på arbejdspladserne. Mange virksomheder og organisationer har allerede i løbet af foråret eller efteråret 2020 indført nye regler om hjemmearbejde, hvor det tidligere var undtagelse og ofte krævede accept eller tilladelse, er de nu normal og ofte noget medarbejdere selv administrerer.

De kontorløse og kontorfleksible virksomheder i vækst

På lidt længere sigt har en anden tendens betydning for hvor udviklingen på arbejdspladserne. Der er nemlig ved at opstå virksomheder, der organiserer sig noget anderledes end vi har været vandt til. Der er flere nye typer på vej:

Det fleksible kontor, hvor medarbejdere ikke har faste pladser, men skal deles om kontorpladserne og mødefaciliteterne. Her skal medarbejderen ikke være på arbejdspladsen hver dag, men deler muligheder for at arbejde på arbejdspladsen med andre. Det praktiseres allerede i storbyer som London og New York, der har meget dyre kontorkvadratmeter. Det vil betyde mindre pendling til og fra arbejdspladsen hver dag. Men denne tendens kan også øge rejserne rundt i byen i løbet af hverdagen.

Den kontorløse virksomhed, hvor medarbejderne arbejder på farten rundt i samfundet og mødes på cafeer og andre steder i løbet af dagen. Det er en tendens, som ikke er så stor endnu. Den vil til gengæld skabe nye rejsemønstre, der vil betyde, at medarbejdere bevæger sig rundt flere gange i løbet af en dag.

Den nye freelancer, hvor en person ikke længere er ansat i en virksomhed, men arbejde for flere på en gang – enten på grund af arbejdsmangel eller som et frit valg af at være sig egen lille virksomhed med blot sig selv om ansat.

En del mennesker møder stadig på arbejde hver dag

Der vil også være mange virksomheder i fremtiden, der stadig fungerer som virksomheder gjorde inden Coronakrisen. Man har sin arbejdsplads, som alle har mulighed for at møde ind på de dage, de ønsker. Der er stadig kantine, mødefaciliteter og en række andre servicefunktioner, som tilbydes medarbejderne og en del vil stadig gå på arbejde hver dag.

En del virksomheder og offentlige organisationer vil kræve, at medarbejderne stadig møder hver dag. Det kan være daginstitutioner, sygehuse, plejehjem i det offentlige, men skoler vil ændre sig meget fremover med nye læringsprocesser og redskaber til at undervise på afstand. Det samme gælder universiteter og andre uddannelsesinstitutioner.

Byggebranchen skal stadig udføre arbejdet på byggepladsen, produktionsanlæg er foreløbigt ikke på vej til komplet automatisering, så her møder man også fremover. Den fysiske detailhandel møder stadigt på arbejde, men nettet overtager ca. halvdelen af al detailhandel på længere sigt. Restauranter, hoteller, barer og cafeer kræver stadig arbejde på stedet, men der eksisterer allerede i dag flere robotrestauranter i Japan, hvor bestilling og serveringen foretages af robotter. Gæsterne møder dog stadig op i restauranten.