Tvivl er grundlaget for mange nye tanker og ideer, og jeg må indrømme, at jeg er kommet i tvivl med hensyn til 20erne, det årti vi allerede er langt inde i. Jeg har tidligere kaldt 20erne for de brølende 20erne med reference til 1920erne, men efterhånden ser jeg 20erne som The Troubled Twenties.
Det kan godt oversættes til de problemfyldte eller vanskelighedsfyldte 20erne, men det har ikke helt samme klang som det engelske udtryk. De bekymrende 20erne er en tredje mulighed.
Hvad er det, der er så bekymrende ved det årti, vi er tre år inde i?
Coronakrise, krigen i Ukraine, stormen på Kongressen i USA, konflikten mellem Kina og USA, regionaliseringen af Verden, der erstatter globaliseringen, , de store ændringer i partisystemer og styreformer i Europa, de udemokratiske beslutninger i minksagen og andre sager i vores eget land, sultkatastrofen under udviklingen i Afrika pga. blandt andet krigen i Ukraine og slet ikke nævnt endnu: Klimaudviklingen i verden og behovet for en storstilet energiomstilling, der er en mere permanent krisetilstand.
Listen kan sagtens blive meget længere og komme til at omfatte meget mere, men jeg har søgt at holde mig til mere overordnede temaer og situationer, der faktisk er uønskede, og blot præsenteret et mindre udvalg. Kønskrisen, identitetskriser, særlige gruppers problemer og minoritetsspørgsmålene ser jeg mere som et udslag af et rigt samfunds overskud end som egentlige afgørende kriser, men det vil mange i de grupper være uenig med mig i. Håber de tillader dette lille skriv.
Det er nemlig en af de bekymrende tilstande i 20erne. Det er ikke længere tilladt at mene alt. Nogle meninger nærmer sig det forbudte. Hvorfor så forsvare demokratiske tilstande, hvis det lykkes for andre at cancellere visse holdninger og meninger? Igen er det engelske udtryk bedre end det danske ’aflyse’ eller ’slette’. Cancel culture som fænomen er også et af de bekymrende elementer i 20erne.
1920erne førte til 1930erne og optakten til 2. verdenskrig. Det tror jeg faktisk ikke The Troubled Twenties vil gøre. Vi er trods alt i dag klar over risikoen ved krigen i Ukraine. Selvfølgelig skal vi hjælpe ukrainerne, og også gerne mere, end vi gør, men hvem ønsker NATO-tropper overfor russiske tropper i Europa?
Kina og USA rådgives faktisk om problemer i deres indbyrdes konflikt, og der har været afholdt flere møder med præsidenterne i de to lande enkeltvis for at undgå misforståelser. Det er før set, at en kommende supermagt og en herskende supermagt ikke kommer i krig under ændringerne af magtforholdene, som vi ser det mellem USA og Kina i disse år.
Danmark og The Troubles
The Troubles er et udtryk, der dækker de mange uroligheder Nordirland op til langfredagsaftalen i slutningen i 1990erne. Det er ikke helt der, vi er i Danmark. Men vi er på mange måder kommet i den situation, at politikere træffer beslutninger, der blot skal markere, at de gør noget, men ikke nødvendigvis løser problemer. Varmehjælp til mennesker, der ikke længere har gasfyr, 1000 sygeplejersker, der i virkelighedens verden hurtigt forsvandt igen fra det offentlige sundhedssystem. Demonstrative klimatiltag. Indsatspakker i lange rækker, der ikke løser problemer, men giver politikerne noget at sige til vælgerne.
Ville en anden regering havde handlet anderledes? Måske, men ikke nødvendigvis afgørende anderledes. Vi har haft stribevis af sundhedspakker og andre tiltag, som efterfølgende viser sig ikke at virke. Vi mangler arbejdskraft, men ’fører en stram udlændingepolitik’. Hvordan hænger det sammen? Det hænger sammen som symbolpolitik, hvor politikerne langt mere forsvarer staten og statens interesser – og dermed også egne interesser - frem for samfundets og borgernes interesser.
Her ligger kimen til The Troubled Twenties i vores del af verden. Både i Europa og i USA er befolkningerne i stigende grad sat uden for beslutningerne. Partierne er kommet på statsstøtte, så de ikke engang behøver at tilfredsstille og tiltrække egne medlemmer for at overleve. De skal blot få vælgere til at stemme på dem ved vælgerne for at sikre sig finansiering. Vælgere har en kort hukommelse.
Vi har brug for en ny tilgang til politik, som der desværre ikke er megen udsigt til, at vi vil få. Det skal nok komme med tiden i et åbent og demokratisk system som det danske og som i store dele af Europa, men det tager tid. Indtil da må vi indstille os på at leve i et årti med et nyt navn: The Troubled Twenties