Tiden efter coronakrisen: Hvad skal en virksomhed gøre for at komme godt igennem krisen?

Jesper Bo Jensen, Direktør / 14. apr 2020

1. Tænk langsigtet! Selv om krisen skriger på at være meget kortsigtet og træffe hurtige beslutninger af betydning for  likviditeten her og nu skal I bruge mere end fem minutter på den lange sigt.

- Virksomheder med lange horisonter overlever i praksis længere end dem, der kun tænker kortsigtet

    - Havde Google tænkt kortsigtet, da IT boblen bristede i 2001, havde ejerne solgt deres søgealgoritme til         højstbydende. Alibaba blev især bragt frem af Finanskrisen i 2008.

    - Mærsk er blevet verdens største containerrederi ved aldrig at lade en god krise gå tabt og købt op og fusioneret i     dårlige tider?

2. Glem fremskrivninger og prognoser fra tiden før coronakrisen! Tænk på forbundetheden mellem teknologi, samfund, økonomi organisationer og de nye mønstre, der skabes efter krisen.

    - Vil vi arbejde langt mere på afstand? Skal møder tage 2 timer? Bliver detailhandlen ændret permanent? Hvordan ser         logistikkæder ud om 2 år? Bliver virustest en del af en almindelig hverdag i en virksomhed? Hvordan virker ledelse         på afstand?

3. Fokuser på nye signaler – især dem, der ser ud til at være ubetydelige i udgangspunktet. Nye tendenser accelereres af kriser som coronakrisen

    - Co-creation accelereret, netværk mellem unge iværksættere, nyt økonomisk rationale i start-ups kan være svaret på         såvel klimaudfordringen som coronakrisen

    - Accelereret udflytning fra de store byer til mindre bysamfund

    - Go local and think global tager måske et nyt spring fremad

    - Fra producent direkte til forbruger på flere områder

    - Digitalitet accelereret på helt nye områder

4. Se tilbage for at se frem – se på reaktioner og nybrud ved tidligere kriser som Finanskrisen og også noget længere   tilbage i tid.

    - Finanskrisen førte til ændrede forbrugsmønstre: Mindre tøjforbrug, langt mere genbrug, højere kvalitet på         fødevareområdet, nyt mønstre på boligmarkedet.

    - Oliekrisen i 1979 skubbede en hel erhvervssektor i gang med vindmøllebranchen og andre bæredygtige         energiformer – hvor er parallellen i coronakrisen?

5. Se på mønstre, der har været på en bestemt måde i lang tid – det er næsten givet, at de ændres. Enhver tid og     tendens indeholder allerede sin egen modtendens, og den nye syntese af de to tendenser. Det er syntesen, der vil slå igennem efter coronakrisen.

    - Fra et snævert ledelsesspænd med ansatte tæt på sig til et større ledelsesrum uden mulighed for kontrol af den         enkelte, frisatte medarbejdere med højere produktivitet og meget mere distancearbejde

    - Hvis kollektiv transport er risikobetonet i forhold til smittespredning og sygdom, hvad er så svaret, når vi igen kan         huske klima-udfordringen.

Del artikel

Når du besøger www.fremforsk.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på www.fremforsk.dk her

x