Veje i fortiden og fremtiden
Jesper Bo Jensen, Direktør / 29. jan 2024Hvordan er det gået med fortidens forudsigelser, og hvad vil der ske i fremtiden?
Artikel bragt i 100 års Jubilæumsnummer fra Veje og Trafik.
Jo tættere vi er kommet på i dag, jo sværere ser det ud til at være blevet for skribenterne i Veje & Trafik at forudsige fremtiden. Fremtiden vejbelægninger er spottet i 1924, det overordnede motorvejsnet og broerne blev beskrevet i 1936, mens elcykler og selvkørende biler blev overset for 20 år siden. I fremtiden vil vi stadig køre i biler – ikke flyve i dem, og vi vil også se en udbygning af vejnettet og kapaciteten på dem. Dog er det svært at se 100 år frem, hvor både menneskelig adfærd og teknologi er usikker i forhold til i dag.
Vejbelægninger i fremtiden
I tidsskriftets første nummer i 1924, er der flere artikler om vejbelægning, herunder en større artikel om betonveje, der er skrevet efter E. Suenson på baggrund af et besøg i USA og besigtigelsen af de amerikanske veje med betonbelægning, at beton er fremtiden for vejbelægninger også i Danmark. Det viste sig at være både rigtigt og forkert – men dog mest forkert på langt sigt.
Der er også en artikel af Amtsvejinspektør Jensen Løvstrand om asfaltbeton og muligheder for at anvende det til vejbelægninger. Der er ikke egentlige forudsigelser i artiklen, men det viste sig at være fremtiden og med stort tryk på, så konklusionen holder her 100 år efter.
Storebæltsbroen og motorvejsnettet havde ikke noget med virkeligheden at gøre
I 1936 i nummer 3 er der en stor artikel om det kommende motorvejsnet i Danmark og broerne over Storebælt og Øresund. Artiklen ser ud til at være skrevet af redaktionen, der bestod af Prof. A. R. Christensen og Amtmand P. Chr. v. Stemann.
Artiklen beskriver hvordan fire ingeniørfirmaer, herunder Christiani & Nielsen og Højgaard & Schultz, har udarbejdet en plan for anlæg af et overordnede motorvejssystem i Danmark sammen med broer over Storebælt og Øresund. På illustrationerne af motorvejsnettet kan man se hvor tæt det er på det store H, der senere blev anlagt. Selv motorvejen til Hirtshals er med. Der mangler blot Herningmotorvejen og motorvejen til Frederikshavn samt motorstikvejene til Svendborg og Sønderborg for at fuldende den fremtid, vi i dag kender knap 90 år senere. Godt set, ingeniører!
Det morsomme er tidsskriftets afsluttende kommentarer til planerne: ”Vi maa derfor sammenfatte vor Opfattelse af disse Vej- og Broprojekter deri, at det sikkert er et udmærket Projekteringsarbejde, der er udført. Men noget med Virkeligheden at gøre har Projekterne ikke.”
De selvkørende biler blev overset
Ny teknologi på vej med GPS. I Trafik & Veje 3-2001 var der en forudsigelse i en artikel om ITS, der pegene på deres store betydning i fremtiden og havde fine illustrationer af satellit-kommunikation med en lastbil og diverse servere og PC’ere. Her beskrev seniorkonsulent Tim Hansen, den fremtid, vi kom til at kende ret hurtigt efterfølgende med GPS navigation og internetadgang via mobiltelefoner i bilerne. Til sidst forudsiger Tim Hansen, at ”længere ud i fremtiden kan man forestille sig mere avancerede transportsystemer, hvor godstransport direkte adskilles fra den almindelige færdsel, og hvor gods- og varelevering til virksomheder og forretninger i større byer foregår under jorden i et tunnelsystem”.
Det ser i dag ud til, at det var skudt meget forbi fremtiden, der blev en anden. Der er ikke et ord om selvkørende biler i forbindelse med den nye GPS og satellit-teknologi, og der er ikke overvejelser om robotleverancer i byerne. Begge teknologier, der banker på i disse år og er langt mere sandsynlige end et kompliceret tunnelsystem, Bare omkostningerne ved et tunnelsystem ville være enorme.
Cyklens fremtid uden el
I 5-2001 skrev Thomas Krag om cyklens fremtid. Han kommer ind på pendlercykler og firmacykler og skriver at de ”kan meget vel komme til at få en meget større betydning fremover”. Bycykler afvises i fremtiden, da de blot har haft stor PR-værdi men meget beskeden trafikal betydning. Desuden konstatere han, at cykler og biler ikke skal adskilles i separate cykelstier udenom vejene men blive sammen.
De beskedne betydning for bycykler er nok stadig rigtig, men der er ikke et ord om eldrevne cykler, som jo eller her 22 år efter har drevet en meget stor omvæltning for cyklen, der i dag også kan være et transportmiddel på lidt større afstanden uden store fysiske krav til cyklisten. Vi venter også stadig på det store gennembrud for pendlercykler, men tilskud til elcykler fra arbejdsgiveren er blevet normalt. Det er den teknologiske ændring, der bliver overset.
Elbiler, men langsomt og med anden batteriteknologi
I en artikel i 2012/12 skriver Linda Christensen, DTU Transport, om en udviklet model, der forudsiger 8-15.000 elbiler i Danmark i 2020, hvis der ikke findes batteriskiftestationer og op mod 20.000 elbiler med skiftestationer. Der var 15.00 elbiler den 1. januar 2020 og over 30.000 ved året slutning, så prognosen var ikke rigtig, men heller ikke helt forkert. 8 år er også en overskuelig tidsramme for forudsigelser, men havde vi spurgt om 2023, ville modellen nok ramme forkert. Ved årsskiftet var der 116.000 og i dag er der langt flere.
Der er svært at forudsige, især fremtiden
Det er svært at forudsige fremtiden, og en af de mest almindelige fejl er at overse mulighederne for teknologiske ændringer af stor betydning. En lige så stor fejl er at tro, at alle teknologier bliver taget i brug og selvfølgelig skal anvendes, når de nu findes. Det kalder jeg ofte for ingeniørfejlen, da ingeniører har en lidt større tilbøjelighed til at antage, at hvis det er muligt, er det også fremtiden. At det er muligt at gøre en bil selvkørende, er et godt eksempel. Disse biler findes, men er det den type, vi vil anvende i fremtiden? Ja på det overordnede vejnet ser de ud til at kunne klare sig godt om nogle år, når teknikken er forfinet og de vil som bilen i sin tid gjorde det ændre måden, vi bor og arbejder på.
Men i øjeblikket har man store problemer med at få dem til at opføre sig ordentligt i trafikken som selvkørende taxi’er i San Fransisco i Californien. De gør en del forkerte ting, og kører også mennesker ned ind imellem. Så vi vil nok fravælge selvkørende biler inde i byerne og på de små veje.
Flyvende bil til salg i dag - men hvor skal de lette og lande?
Fremtiden – de næste 100 år
Hvor er vejene om 100 år? Det er spørgsmålet, som næsten er umuligt at svare på selv for en fremtidsforsker. Det skyldes to udfordringer, nemlig teknologi og menneskelig adfærd. Vi kan forudse teknologi på ca. 40 års sigt, da det er den gennemsnitlige tid fra opdagelse/opfindelse til almindelig anvendelse. Transistoren blev opfundet i 1930erne og anvendt fra engang i 1960erne, computerne baseret på samme teknologi kom i slutningen af 1940erne og udbredes fra 1980erne.
Vejen om hundrede år er nok stadig fremstillet med asfalt og bærebelægninger, men de biler, der kører på dem, vil kunne meget andet end de kan i dag. En bil med droneegenskaber er meget sandsynligt også betydeligt tidligere, men får den faktisk lov til at flyve rundt i samfundet?
Drivmidlet til biler og lastbiler er også usikkert. Er det hele el i 2124 eller er der biler på brint eller biodiesel? Mest sandsynligt har vi en blanding, men det kommer an på batteriteknologien og også power-to-x teknologier til den tid. Kan biler alene kører på det lys, der er i dagtimerne, om 100 år?
Men automatiske og selvkørende biler ser vi ret sikkert, og det sker indenfor de kommende 10-30 år alt afhængigt af, om det er i centrum af en by eller på landet. Det er også afgørende, hvordan vi bor om 100 år. Vil vi flytte ud fra byerne, når det ikke længere er nødvendigt at bo der, som det faktisk sker i disse år, eller er bymæssigt koncentration af andre grunde blevet den eneste måde at bo på om 100 år. Det betyder også rigtigt meget for transporten på vejene.
Selvkørende biler
Ser vi blot 10-20 år frem, vil selvkørende biler og lastbiler på det overordnede vejnet være et gennembrud af stor betydning. Det vil betyde, at vi kan arbejde eller slappe af, mens vi bliver kørt. Det vil også gøre bilen mere attraktiv end i dag, da man faktisk vil få tiden for sig selv i bilen.
De selvkørende biler vil blive hjulpet på vej at mere intelligente veje. Et system af ledetråde i vejene er en sandsynlig udvikling, da vi måske på grund af konflikter i en multipolær verden vil være nødt til at have en gangbart alternativ til GPS-positionering.
Længden af vejene
Flere veje og længere veje er også en sandsynlig udvikling. Indtil videre bliver vi flere mennesker i Danmark med en vækst i befolkningen på ca. 3% på 10 år. Samtidig bliver vi rigere, og det betyder at der vil blive behov for flere og bredere veje især på det overordnede vejnet. At man i Danmark udvider motorvejene med et spor i hver side af gangen er en meget dyr løsning, for behovet for endnu et spor kommer helt af sig selv. Samtidig vil vi i de kommende 10-20 år også se en yderligere spredning af befolkningen og dermed behov for flere vejkilometer.
Bilen er på kortere sigt kommet for at blive, og vi er i Danmark ikke sindet til at satse på kollektiv trafik andre steder end i de store byer. Så derfor kommer der også flere biler på vejene. Indtil videre er samkørsel en god løsning, som folk bruger i stigende grad, men delebiler ser ikke ud til at have nogen stor fremtid i Danmark. Vi har tilstrækkelig velstand til at have råd til egne biler, og selv om det måske ikke er logisk at have biler, der står stille det meste af tiden, er den type logiske argumenter ikke basis for mennesker handlinger og ønsker til livet.
Husk på, at det ikke er logiske ingeniørberegninger, der bestemmer vores følelser og behov. Det er os selv.
Trængsel og kørsel – fra myldretid til altid trafik
Trængsel i de store byer er derfor også kommet for at blive. Men kollektiv transport i tog og metro rykker allerede i dag rundt på kørslen i de store byer – bare ikke på bilejerskabet, der stadigt er voksende. Vi vil også få mere multimodal mobility i byerne, og bliver disse services i København tilstrækkeligt gode, kan de føre til et fald i bilejerskaber på lidt længere sigt. Det er bare nødvendigt at erkende, at bybusser ofte ikke er komfortable nok til at være en del af dette system. Men metro er.
I de øvrige store byer er koncentrationen af befolkningen endnu ikke stor nok til at skabe baggrund for metro, og busserne fylder stadig for meget i transportsystemer. Derfor er biler stadig den løsning, flest foretrækker.
På lidt længere sigt vil pendlingsmønstrene ændre sig, så færre vil køre ind til byen om morgen og ud om eftermiddagen. Der vil være transport over hele dagen og med mange andre formål end arbejde. Allerede i dag fylder transport til og fra arbejde kun 25% af transportarbejdet med personer, mens fritiden fylder 42% (Transportundersøgelsen 2022). Dertil kommer ærinder, der udgør 19% af transportarbejdet. Så pendling er blot 25% af transporten i dag, og vil være mindre i fremtiden.
Flyvende biler – droner overalt
Flyvende biler findes i dag. De kan købes, hvis man gerne vil have en. Men man kan blot ikke få tilladelse til at lette og lande med dem på vejene i Danmark. Det er nok godt det samme, da det ville give ret store problemer, hvis biler begyndte at lande på motorvejene. Flyvende biler er en type teknologi, som ser ud som en drøm, men i praksis ville blive et mareridt af adfærdsproblemer.
Droner til personer kunne måske i særlige tilfælde udvikle sig anderledes. Men der er lang vej endnu. En drone i stedet for en helikopter er en oplagt mulighed, men vedrører faktisk ikke vejene. Droner levere varer langt ud på landet i USA, men ikke i storbyerne eller mellemstore byer. Tænk lige på den 23. december og vareleverancer med pakker i København eller Aarhus. Kaos! Pakker vil falde ned fra himlen, når droner støder sammen. Teknologien kræver ”veje” i luften, og det kræver overvågning som flytrafikken. Det er i dag rigtigt dyrt, og derfor vil den teknologi ikke aflaste transporten på vejene.
Belægninger og de teknologiske veje i fremtiden
Belægninger bliver helt sikkert bedre i fremtiden, men om de vil være el-producerende, som forsøg i USA har arbejdet med, er nok usikkert. Der kræver at teknologien er billig og bedre end det, vi kan placere på hustage og marker.
Støjdæmpning vil være et område, der vil blive arbejdet meget på. Med den nuværende udfasning af forbrændingsmotorerne, vil biler og lastbiler faktisk kun larme fra deres dæk i fremtiden. Så dæmpning af dækstøj vil være et virkeligt interessant udviklingsområde fremover – især i og omkring byerne og anden bosætning.
Fremtid og fremskridt
Fremtiden kommer af sig selv, men vi skal sikre fremskridtet. Det vil stadig være brug for udvikling af vejene i fremtiden, så de bliver bedre end nutidens, og ikke bare flere og længere. Derfor vil der også være brug for et forum som Veje & Trafik om 100 år.
Den utroligt flotte forside fra Trafik & Veje, jan. 2024
