Verden om et år

I denne usikre tid vil jeg invitere læserne på en rejse frem til midten af 2025. Tag med og vurder, om I er klar til forandringerne!

Krig og kaos (1)

Vi er midt i 2025 og verden er - igen - forandret på et år. Trump er blevet præsident i USA på ny, Israel er i krig med Iran, og Rusland har invaderet Moldova efter invitation fra det russiske mindretal, man møder mærkelige grønne mænd i skovene i det østligste Estland og Kina truer hver dag Taiwan med krænkelser af luftrum og farvandet rundt om øen. De andre krige i verden drukner i mængden, men der er opstået og videreført mange flere konflikter.

Prisen på olie er steget til 130 dollar pr. tønde, og inflationen er på vej op i USA og EU. Renten er også steget hurtigt og er stadigt stigende, mens aktiekurserne falder. Det amerikanske opsving er blevet til en flad nedtur, og i EU går det økonomisk dårligt i medlemslandene og i de fleste dele af samfundene, mens der bruges flere og flere penge på oprustning, militær og støtte til Ukraine, Estland og de øvrige baltiske lande samt mange andre konfliktområder. Det går til gengæld godt i våbenindustrien, og medicinbranchen har også fortsat fremgang.

Fremgang og vækst (2)

Vi er midt i 2025, og verden har det bedre end for et år siden. Biden er genvalgt amerikansk præsident med en dynamisk vicepræsident, der forventes at tage over om et års tid og blive præsident midt i perioden. Præsidenter kan også abdicere, når de bliver for gamle. Ukraine har efterhånden presset russerne tilbage til grænserne fra 2014, og Nato forventer snart at integrere Ukraine i alliancen. Konflikten i Gaza er afsluttet med en våbenhvile og en to-stats-løsning for Israel-Palæstina ser ud til at være undervejs. Andre konflikter dæmpes gennem overordnet pres og forhandlinger.

Inflationen i USA og i EU er nede på ca. 2% og renten er fortsat faldende. Det nye renteniveau er ikke 0%, men en rente, der ligger omkring inflationen. Den korte rente er igen lavere end den lange rente. Økonomien i USA har det fortsat godt, og der tales om et nyt økonomisk regime med langvarig vækst på grund af ny teknologi, AI og et produktivitetsløft, der giver mindelser om 1960erne og 1980erne.

Ny alliance med ændret retning (3)

Midt i 2025 har den nyvalgte amerikanske præsident og Kinas leder Xi Jinping indgået en ny handelsaftale, der sættet handelskrigen mellem de to lande på pause. Samtidig er der sikret fred omkring Taiwan i nogle år frem. EU har sat våbenproduktionen i vejret og Ukraine har ikke længere forsyningsproblemer i krigen med Rusland. Det nyvalgt EU-parlament og den nye kommission går helhjertet ind for støtte til Ukraine og ønsker at stoppe den russiske aggression en gang for alle.

Det går bedre i EU, men det er en økonomiske fremgang, der er baseret på en todelt økonomi. Teknologi, medicinalbranchen og våbenindustrien har fremgang og høje produktivitetsløft, mens andre dele af økonomien som byggeri, detailhandel og serviceindustrien har det relativt dårligt. Todelingen af økonomien betyder også, at renten stadig er ret høj sammenlignet med tiden før Covid-19 og inflationen. Det gør det i store dele af EU svært at bygge, og EU's forbrugere holder fortsat på pengene.

De svære valg i stat og virksomhed

Der en mange usikre elementer i det kommende år. Derfor er de tre forskellige billeder (scenarier) af en mulig og sandsynlig fremtid væsentlige. Det er sådanne mulige fremtider, vi må forholde os til netop nu og i de kommende måneder. Virksomheder, stater, organisationer, kommuner og regioner er alle dybt afhængige af udviklingen gennem det kommende år. Det er helt afgørende, at man i disse organisationer aktivt forbereder sig på, at alle tre udfald er mulige og sandsynlige. Der vil blive tage mange valg det kommende år, og jeg frygter, at mange vil vælge forkert og især på et forkert grundlag.

Det er et dårligt valg blot at bestemme sig for, at det kun kan gå den ene vej. Så er man ikke forberedt på den situation, der opstår, hvis det går den anden eller tredje vej. Der er brug for et strategisk beredskab både i stater, virksomheder og organisationer, der kan håndtere flere muligheder på én gang.

Flere muligheder kan kun håndteres, hvis man så at sige gennemspiller de mulige udfald og forberede sig på, hvad man skal gøre i hvert tilfælde. Så vågner man ikke op en morgen til overraskende nyheder og manglende muligheder for at agere i tide.

De usikre elementer den kommende år

Der er mange usikre elementer i det kommende år:

Den amerikanske politik efter præsidentvalget og dermed selve præsidentvalget er usikkert, husk blot udfaldet de seneste to gange. Det betyder også, at USA's forhold til EU, Rusland og Kina er undervalgt ret stor usikkerhed og dermed også usikkerhed om handel og handelshindringer: Støtten til Ukraine og standpunkt i Mellemøsten er underlagt betydelig usikkerhed. Når først præsidentvalget er overstået, vil der blive handlet mere klart fra USA's side.

I Europa er EU og Ukraine stadigt et vigtigt omdrejningspunkt, og våbenproduktion samt støtte vil blive behandlet i det nye parlament, der godt kan skifte side til højre og den nye kommission og kommissionsformand. Hvis vi tilføjer usikkerheden om ledelsen i Tyskland og andre større EU-lande, kan meget forandres på et år.

Økonomien i USA har det rigtigt godt, men kan det fortsætte? Samspillet mellem inflationen og renten fastsat af FED har betydning for opsvingets længde og sådan set også indirekte på præsidentvalget. Det er måske ikke så tydeligt blot økonomien, der bestemmer udfaldet af præsidentvalget denne gang, men det har dog stadig stor indflydelse. Men mange amerikanere har faktisk ikke oplevet eller opdaget, at det går rigtigt godt økonomisk lige nu.

Der er usikkerhed om økonomien i EU. Kommer der en produktivitetsbåret opsving efterhånden, og vil Tyskland fortsat være det syge mand i EU? Hvornår vil de mange tiltag for at hjemtage produktion til EU bære frugt og give AI, Tech og andre sektorer et skub fremad? Her skal vi også overveje, om Danmark kan være i fremgang i lang tid, når de to vigtige lande for dansk økonomi, Tyskland og Sverige, er i økonomisk krise.

Konflikten i Mellemøsten er et yderligere usikkerhedselement. Gaza, Israel, Iran, olieprisen, Houti-bevægelsen, Suezkanalen etc. Der er så mange usikre områder i den del af verden, at det kalder på overvejelser om afhængighed på mange områder – logistik, energi, rente blot for at nævne tre.

Vil den grønne omstilling og økonomien kunne arbejde sammen det kommende år, eller går investeringerne yderligere i bakgear på grund af rente og usikkerhed? Høj rente og stor usikkerhed er gift for investeringer, der har en langsigtet afkastprofil – og det har det meste af energisektoren. Så hvor langt kan vi gå og hvor hurtigt uden for store omkostninger er op til diskussion. Jeg ved godt, vi skal nå det…. men sådan er politik bare ikke.

Samfundsøkonomiens todeling er også usikker. Vi har normalt en samfundsøkonomi, hvor det går i samme retning indenfor stort set alle områder. Men lige nu går det godt i tech-, medico- og våbenindustrierne. Samtidig er der krise i byggeri, detailhandel, service og restaurantionslivet. Forbrug og forbrugsmønster det kommende år kommer til at betyde meget, og der er en vis bevægelsen indenfor genbrug og ikke-forbrug, som man er nødt til at tage i betragtning. En ny generation, der ikke lægger vægt på forbrug, for større betydning i de kommende år.