2019 - et år med udfordringer!

Jagten på nye modeller i nær og fjern fremtid!

Underskud på politiske legitimitet i vestlige lande.

Mange menneske i den vestlige verden føler ikke, at deres liv og livsbetingelser bliver taget alvorligt politisk og i samfundet generelt. Følelsen af, at ingen magthavere bekymrer sig om ringe jobsikkerhed, lavere lønninger eller andre almene levevilkår, er udbredt blandt disse borgere.

Hvor huller i sikkerhedsnettet i velfærdsstaterne før var af politisk interesse, så er det blevet hullerne i statskasserne, der i dag interesserer politisk.

Der er tale om forskellen mellem dem, som klarer sig og dem, som ikke klarer sig. Vi taler ikke kun økonomi men også muligheder og følelsen af, at man selv kan ændre på sine grundvilkår. Gruppen tæller bl.a. ledige, ufaglærte, syge, de marginalt beskæftigede, som er understøttet økonomisk, men samtidig oplever at være fastholdt i en maskinelt system med ufravigelige krav og målepunkter i det daglige liv.

Ord, som betegner de mange borgere, er magtesløshed og usynlighed - lige meget hvad jeg gør –så ændrer det ikke på min situation! Ikke mindst, udløser ignorancen af disse menneskers reelle dagligdagsudfordringer fra såvel magtelite som systemer, en stor vrede.

Den vrede ser vi i USA, Frankrig, Tyskland og Sverige – at den også kobles til modstand mod fremmede er nok, fordi det gør det nemmere konkret at forholde sig til og gøre noget ved.

De gule veste symboliserer almindelige mennesker, som ikke føler sig set og taget hånd om af politikere og samfundet. Ikke mindst ser de på meningsdannerne, som øjensynligt er ligeglad med deres livsvilkår.

De veltalende politikere og middelklassens meningsdannere fremstår i dag som mere optaget af at vise og formidle/iscenesætte den rigtige adfærd og holdninger end af almindelige mennesker levevilkår.

Filmen ”the Square” er et fantastisk billede på den tid, som vi lever i. Kultureliten kører i el-bil, laver udstillinger om jordens fattige og hylder verdensmålene. Men samtidigt undgår eliten behændigt at forholde sig eller handle i forhold til den fattigdom og nød i lokalområdet, som i filmen præsenterer sig flere gange i form af en tigger og en udfordret dreng fra et sociale boligbyggeri.

Tænk på ”Vi går ind for klima imod flyrejser og kød for alle danskere – samtidigt flyver vi selv rundt med familien året rundt”. Eller i finanssektoren, hvor utallige CSR strategier er udviklet og beskrevet i årevis, men vi ser i stedet ser, at grådighed og udsigten til flere penge i egen lomme hurtigt og effektivt kan spille alle de gode værdier og arbejdsgange af banen.

De rige og meget velbjærgede i vesten foretrækker at tage hånd om de globale fattige i Nepal, Afrika eller andre steder fremfor fattige og socialt udsatte i eget land. På afstand er det nemmere at hjælpe og stadig fortsætte de gode liv på solsiden.

Vi har brug for nye visioner og politikker, som adresserer en kompleks global verden, hvor vi ikke kan ikke bruge de samme metoder og tankegange på de store forandringer som tidligere.

Nutiden og fremtiden betyder nye arbejdsdelinger, magtbalancer og værdier samt en ny økonomisk fordeling i verden, som ikke af sig selv gavner Danmark, Europa og den vestlige verden.

De gamle partier har rigtigt svært ved at løfte denne opgave og de nye bl.a. Macron i Frankrig har også deres udfordringer.

Der findes ingen nemme løsninger!

Verdensorden og Europa – nye alliancer mod øst?

I Europa står vi overfor et kommende valg i maj til Europa Parlamentet og en ny tid er på vej med briterne på vej ud i den en eller anden form og andre problemer med medlemslande som Italien og Ungarn, som kan få de grå hår frem hos såvel politikere som embedsfolk i EU.

Europa er på den korte bane i 2019 nødt til at få ryddet op i forhold til Brexit og andet godt –men på den lange bane er en ny vision for et nyt samlet Europa nødvendigt for, at Europa får en rolle at spille på den globale spilleplade.

En ny tid er på vej, hvor Europas afhængighed og fællesskab med USA siden Marshall-hjælpen såvel økonomisk som sikkerhedspolitisk er under forandring. Jo mere USA trækker sig politisk og økonomisk fra Europa, jo mere skubber de på mod nye alliancer mellem Europa og Kina/Indien/Asien.

Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at gå i den nære fremtid, da det er altafgørende for vores position i verden. Den kommer ikke længere af sig selv – tag blot det faktum, at 60 % af verdensmiddelklasse på 5 milliarder forventes at leve i Sydøstasien i 2030.

Fremtidens Europa skal selv sørge for at forblive et af verdens centre politisk, økonomisk og kulturel. Det kommer ikke af sig selv.