Det nye år 2022 bliver en stille og rolig genstart, hvor fugl Føniks rejser sig langsomt men sikkert fra asken.
Corona som baggrundstæppe
Vi går ind i 2022 med en række restriktioner dog færre end tidligere og heldigvis er mange vaccinerede så trods rigtig mange smittede.
Corona og varianter er kommet for at blive og vi bliver nødt lidt at leve med det og 2022 bliver året, hvor sygdom og angst for døden kommer til at stå i baggrunden i samfundet.
I snart 2 år har Corona og bekæmpelse af den været i centrum og politikere og presse kan snart ikke presse mere ud af den. For politikere især regeringen nærmer et folketingsvalg sig og som konsekvens skal der andre politiske boller på suppen, hvis man gerne vil huskes for andet end Corona.
Hvor bekæmpelsen af Corona i 2020 var en sejrmarch for regeringen, så har der i 2021 været mange bump på vejen så regeringen får i 2022 meget travlt med at skabe politiske resultater i stedet for holde pressemøder om aktuelle om restriktioner.
Megatrends stadig i 20erne.
Vi kommer fortsat til at leve i en forudsigelig uforudsigelig verden med mange globale kriser og brudlinjer, hvor flere store trends er i spil. Den evige rivalisering mellem USA og Kina økonomisk, militært og politiske fortsætter for fuld kraft uanset hvilken præsident, som er på posten i USA.
Vesten og Rusland tager sig en del ture med hinanden ikke kun i Ukraine, hvor konflikten mellem Ukraine (vesten /Nato) og Rusland gløder for tiden, men også ved grænsen til de baltiske lande og i farvandet omkring Grønland og Arktisk. Økonomisk har Rusland ikke så store muskler som Kina – de satser til gengæld på de militære kræfter og iscenesættelsen af den russiske stormagt i kamp mod verden, som Putin i høj grad bruger for at opnå indenrigspolitisk popularitet.
Mange af de konflikter vi har set og vi kommer til at se har bagved hovedaktørerne andre nationer og stormagter, som spørger i kulissen. En række mindre supermagter som Indien spøger i kulissen og det forhold, at ca. ¾ dele af verdens middelklasse på ca. 5 milliarder forventes at være i Asien vil fortsætte med at udfordre og rykke magtbalancerne i verden.
I 10’erne oplevede vi et fald i globalisering på grund af mange konflikter og som konsekvens færre internationale investeringer og mindre international handel. Virksomheder har allerede i et godt stykke tid været optaget af sikkerhed i supply-chain og beredskab og har derfor flyttet leverancer tætter på dvs. ofte eget kontinent.
Coronakrisen har forstærket såvel virksomheder som staters fokus på sikkerhed i supply-chain og beredskab og vi kommer derfor til at se langt flere nye løsninger på produkt og leverancer skabt i vores eget nærområde, som er Europa.
Selv om vi i den akutte situation har så, at de enkelte nationer og lande også i EU har hyttet deres eget skind, så har Corona krisen også udløst en større global bevidsthed og solidaritet med hinanden. Vi har lært, at nationalstaten ikke kan beskytte os, men kun dæmme op og afbøde de værste konsekvenser sundhedsmæssigt og økonomisk. Vi er derimod nødt til at arbejde tæt sammen for at forhindre og inddæmme fremtidige udbrud af lignende sygdomme og samarbejdet er allerede i fuld gang blandt forskere, så må vi se om det også lykkes at skabe den politiske tillid i verden.
I Europa samarbejdet i forbindelse med Coronakrisen givet fællesskabet ny energi, men en række problemer står tilbage som før Corona. Manglen på arbejdskraft er et fælles problem i et Europa som demografisk er noget gråt i toppen, så selv om man gerne vil beskytte de europæiske grænser, så har Europa aktuelt og i de kommende år enormt for kvalificeret arbejdskraft udefra. Så mon vi ikke kommer til at se fælles systemer for adgang til Europa som arbejdstager i de kommende år?
Social ulighed og den økonomisk skrumpende middelklasse i en række lande vil også under og efter Corona være utilfredse og kræve politisk ansvar for bedre og mere lige forhold for alle borgere. Den interne økonomiske og politiske splittelse bliver en af 20’eren store udfordringer.
Corona har forstærket følgende megatrend
Naturen i bred forstand har siden finanskrisen fået et stort comeback, hvor flere og flere værdsætter at være i den på forskellig vis til hygge, til bevægelse, til læring og indsamling af naturens goder for eksempel svampe, østers, urter mv. Corona har forstærket naturens betydning i danskernes fritidsliv og den har fået en helt særlig stilling som et sted, som man meget gerne vil opholde sig og være.
Naturen er ligeledes blevet en kampplads mellem dem, som vil ofre det meste for at sikre biodiversitet, urskove som har et nærmest religiøst forhold til den. Den skal bevares og gerne føres tilbage til fordums tider uanset hvilke omkostninger der vil medføre for samfundet, virksomheder og mennesker.
I modsætning hertil er de fleste pragmatikere med på at arbejde for natur og biodiversitet, men syntes samtidigt, at man skal have lov til at være i den, bruge den til forskellige aktiviteter.
Så der er langt i kakkelovnen, når der skal forhandles om de foreslåede naturparker i Danmark. Flertallet af danskere ønsker mere natur og fremme af biodiversitet, men vil ikke forhindres i at være i den.
Arbejdet med klima og bæredygtighed har fået endnu mere kraft under Corona. Der er snart ikke flere klimaskeptikere tilbage. Derimod er alle virksomheder og borgere enige om, at vi de næste årtier kommer til at arbejde intenst med at finde nye løsninger på processer, materialer, genbrug og recycle. Nye grønne og bedre løsninger er kommet øverst på dagsordenen og vi kommer alle til at arbejde på og for forbedringer på denne front. Ikke mindst, er regeringer presset til at træffe beslutninger, som fremmer de grønne løsningen enten i form af lovgivning eller øgede afgifter på uønskede produkter og adfærd.
Digitaliseringen og det at komme i next level har alle såvel private som offentlige organisationer arbejdet med i snart et par årtier og de fleste ved også, at digitalisering skal løfte effektivitet og kvaliteten af mange services og produkter. Corona har i høj grad effektiviseret en række arbejdsgange og samtidigt givet mulighed for at teste og implementere forskellige muligheder for eksempel digitale møder og konsultationer. Snart 2 års erfaringer kommer til at understøtte en ny arbejdsdeling, som også er på krævet i en periode med stor mangel på arbejdskraft i mange forskellige sektorer og områder.
20’erne bliver på den måde præget af lange og seje træk for at finde nye og bedre grønne og digitale løsninger, så der er nok at gå i gang med.
Danskernes liv i 2022 – ” Vi får travlt med at indhente livet”
Vi kommer til at opleve en genstart og et ny normal i hverdagen i løbet af 2022. Vi har meget længe været i den fase, hvor sygdom og usikkerhed hele tiden lurede og kunne spænde ben for hverdagslivet på arbejde, i fritiden og i familien.
De vilde 20’ere starter især for de unge, som har opsparet så meget lyst og energi til fest, ballade, festival og alt det sjove, som har været sat på standby og pause i snart 2 år. De kommer til at give den fuld gas, så snart det er muligt. Der er så meget, som skal indhentes.
Vi skal alle i gang igen efter 2 år, hvor vi ikke har kunnet gøre, det vi havde lyst til. Nogle har fået nye vaner med hensyn til fritidsinteresser og andre ønsker så stærkt at komme tilbage til de kendte venner og sammenhænge.
Der er sket meget oprydning mentalt og fysisk for en del. Nogle har ryddet op i venner og netværk, andre i boligen og nogle har truffet dristige valg med hensyn til bolig, liv og arbejdet.
20’erne er præget af mange yngre børnefamilier og de kommer til at vælge at leve på andre måde. En del vil flytte ud og vælge familien og balancen i livet frem for karriere og arbejde.
Corona er gået hårdt udover børn og unge. De er blevet testet, sendt hjem, modtaget hjemmeundervisning og ikke kunne leve og lege frit og ubekymret.
Vi skal sørge for, at forholdene normaliseres igen i 2022, ellers får vi generationer af børn og unge, som lider under den megen kontrol og styring som Corona har medført.
God nytår til alle!