Det svære salg til danskerne nu og i fremtiden!

Jo mere vi udsættes for salg – jo mere vil vi forsøge at vælge det fra!

I forbindelse med besøg i P1 om reklamer og markedsføring kunne jeg på Danmarks Statistik konstatere, at annoncemarkedet er vigende og i tilbagegang på især de skrevne platforme. Det er ikke nogen nyhed og betyder ikke, at hele marketing og reklamebranchen er ved at forsvinde. Tværtimod satses der mange midler på prøve at få vores opmærksomhed og især forsøge at få os til at gennemføre et indkøb på talrige måder og platforme.

Som på indenfor e-handler er der en kolossal vækst i markedsførings udgifter på de sociale medier og der forventes en betydeligt vækst på mere end 20 % på dette område blot de næste 5 år.

Dertil kommer virksomheders sponsorater, betaling af såkaldte social influencers for at promovere deres produkter og brands og mange andre aktiviteter, som alle er i gang sat for at promovere egne produkter og services. Der er sket i eksplosion i måder og platforme, hvor virksomheder prøver at øge salg og indtjening, og der er ikke udsigt til, at det går den anden vej.

På Tech-fronten forventes der store investeringer i det, man kalder automatiserede marketing og reklame dvs. programmerede systemer, som automatisk følger op, gør opmærksom på produkt eller andet og disse skal løbende kodes efter historiske data og mønster på forbrugeradfærd hvad enten den er tale om private kunder eller virksomheder.

Allerede nu ses det på arbejdsmarkedet og efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft. Deloitte og Kraka i rapporten Small Great Nations (2018) dokumenterede, at udviklingen i anvendelsen af vidensområder på arbejdsmarkedet er salg og marketing det område, som er vokset mest af alle vidensområder (DST) i perioden 2003 til 2016 med 6 %. Med andre ord flere og flere på arbejdsmarked ansættes for øge salg og marketing i danske virksomheder.

Tidsånden og danskernes adfærd siden krisen er gået i den modsatte retning. Det bæredygtige forbrug er hot og genbrug og recirkulering er vejen frem. Forbrug og især hensynsløst og ødelæggende forbrug i forhold til jordklode, naturen og mennesker er ilde set især blandt de yngre i samfundet. De går ind for at tage ansvar for det, man spiser, hvordan man agerer og allervigtigst, hvis man mener noget, så skal man gå foran de andre og vise den rigtige adfærd f.eks. som vegetar og frivillig.

Danskerne forbrug har siden finanskrisen været svagt og i 2007 forbrugte de danske husholdninger 96 % og sparede 4 % op. I 2017 forbrugte danskerne 88 % og sparede 12 % op. Så forbrug er ikke hot, det er til gengæld det at spare op og holde på pengene.

Derfor kæmper mange virksomheder om at få kundernes gunst og adgang til pengepungen og det er en hård konkurrence. Jo flere virksomheder, som satser store midler og på markedsføring og salg på utallige platforme, jo flere er nødt til at øge indsatsen på dette område. Det er en uendelig opadgående spiral, hvor alle forsøger ved tilstedeværelse på mange platforme og ved hjælpe af nye automatiserede systemer at få fat i de danske forbrugere.

Det groteske er, at jo mere virksomheder forsøger at få fat i os på en forbrugsarena, hvor vi hele tiden bliver forstyrret og gjort opmærksom på de mange forbrugsmuligheder jo mere jo mere trætte bliver vi af at forbruge og reklamer i mange former.

De 15 til 20 årige, som vi interviewede i 2017 fortalte de, hvordan de forsøgte at undgå og lukke af for reklamer og markedsføring på sociale medier, fordi de var super trætte af dem.

Vi bliver flere og flere, som vil forsøge at lukke af, lave egne netværk og systemer, som betyder, at vi selv bestemmer, hvem, hvordan og hvornår virksomheder får adgang til os og vores opmærksomhed og eventuelle køb.

Kampen om vores gunst er kun lige startet.