Efterskolernes fremtidige konkurrence om de unge

Der bliver rift om eleverne fra generation New Millenium født i perioden 2002 til 2012, når efterskolerne skal have fyldt deres klasser.

De næste 10 år falder antallet af unge i alderen 10 til 19 år samlet set små 40.000 i Danmark om end, der er geografiske forskelle, hvor de større byer ikke kommer til at opleve det samme fald. Det betyder, at mange efterskoler og ungdomsuddannelser i den nærmeste fremtid kommer til at kæmpe om de samme elever.

Figuren ovenfor viser baggrunden og dermed også generation New Millenniums fødselstal, som i 00’erne er rimeligt stabile over 60.000 til efter 2008, hvorefter fødselstallet for alvor begynder at falde dramatisk til og med 2012. Generation New Millenium består af ca. 790.000 børn og unge i svarende til 13 % af befolkningen.

Derfor vil der for alvor på den lidt længere bane være hård konkurrence mellem efterskolerne om de fremtidige elever, som er altafgørende for at kunne drive efterskole.

Generation New Millenium er født ind i et nyt årtusinde med masser af håb for fremtiden men også et årti, som er præget af 11.september 2001 og krigen mod terror med krige i Afghanistan og Irak med dansk deltagelse. Europa udvides i 2 omgange med lande det tidligere kommunistiske Øst t og Central- Europa, så vi får et samlet Europa på papiret.

00’erne er et årti, som i starten fra 2003 lagde ud med en betydelig ekstrovert optur, hvor biler, rejser, og designmøbler ikke kunne blive store nok fordanskerene indtil finanskrisen i 2008, som varslede helt nye tider. Pludselig blev dansen om guldkalven og forbrug erstatter med anti-materialisme, genbrug og dyrkning egne grøntsager og samtidigt opstod en ny tidsånd, hvor der blev set negativt på overforbrug og madspild som udtryk for uansvarlig adfærd til skade for dyr, mennesker, miljø og kloden. Den trend har kun vokset sig større og mere betydningsfuld lige siden.

I 2007 lancerede Apple den første IPhone som sammen med androidstyresystemet i 2008 satte nye standarder for en ny digital tidsalder. Disse nye intelligente telefoner varslede en ny æra, hvor vi alle på farten kan kommunikere, lære, sælge, spille og blive underholdt på samme enhed, som altid er lige ved hånden.

Generation New Millenium bliver den første generation, som blev født ind I et helt frisk årtusinde og de er født ind i en wi-fi verden (trådløs), hvor alt er usynligt forbundet med hinanden. Freja og Frederik er digitale aktører fra et års alderen, hvor de fleste kan begynde at spille spil og lege på iPhone eller iPad og scroller lystigt afsted og forstår ikke, når ting f.eks. fjernsynet ikke bevæger sig, når man rører ved det. De er jo vant til umiddelbar respons og interaktivitet, når man rører ved noget, er der en forventning om mere også når de begynder at melde sig i efterskolesystemet.

Emma og Lucas er små digitale brugere og forbrugere fra en tidlig alder om end med forældrene med på sidelinjen så længe de under en vis alder. 7 ud af 10 får en mobil før de er 10 år og de begynder ofte samtidigt at få egne profiler på spil og sociale medier. De er på vej til at blive digitale super brugere på et helt andet niveau end tidligere generationer, fordi de er født ind i den digitale verden og vokser op i den som det mest naturlige.

På skole- og institutions områderne blev de nye værdier med fokus på individ, performance og styring i høj grad formaliseret i hhv. 2003 og 2004, hvor folketinget vedtog ny lovgivning om differentiering og individuelle læreplaner i hhv. skole og institutioner. Samtidigt gennemførte man en række for mål for test og performance som Pisa, som skulle sikre, at de danske unge helte og heltinder kan klare sig i den globale konkurrence i fremtidens samfund og verden.

Derfor oplever generation New Millenium og deres forældre fra en tidlig alder et stort fokus på det enkelte barn og vedvarende centrale krav om vurdering og feedback med hensyn til det enkelte barns personlige, sociale, sproglige og fysiske kompetencer.

De er den første generation som for alvor er opvokset op med differentiering og individuelt fokus fra en meget tidlig alder og den erfaring vil de selvfølgelig tage med sig på den videre rejse til efterskolen eller ungdomsuddannelsen. På den måde vil løbende og engageret feedback med korte mellemrum blive efterspurgt fra såvel elever som forældre.

Mange børn og unge oplever også i dag, at verden rundt om dem er usikker og fyldt med krav til, hvordan man skal agere og præstere. F.eks. føler 21 % af børn i 8.klasse sig ofte eller hele tiden pressede. De er bange for ikke at slå til i uddannelsessystemet og i samfundet.

Generation New Millenium har forstået, at gode boglige kompetencer er afgørende og at man permanent skal vise, at man er på et højt niveau i fagene i skolen. Evig performance er og bliver et nøgleord for generationen New Millenium. Det handler om at performe godt på mange arenaer boglig, fysisk og socialt og ikke mindst har de fået konkurrence tilgangen ind med modermælken dvs. de vil sammenligne sig med de andre unge netop mht. til de boglige kvaliteter, de sociale og de fysiske. Derfor vil generationen også forvente høj performance fra efterskolen på aktiviteter og ikke mindst, at man har succes med den måde, som skolen bliver drevet på.

Til trods for nye politiske toner, så er det stadig et vedvarende underliggende præmis for udtalelser fra politikere, lærere og forældre, at man skal gøre sig umage, arbejde hårdt og klare sig godt i folkeskolen for at kunne klar sig i fremtidens samfund. Det vil også præge denne generation og deres mind-set i fremtiden.

Udfordringer og indsatser i de kommende år

De mange forandringer i form af globalisering og digitalisering har medført, at parhold og familien har fået langt større betydning for alle dens medlemmer. Familien og hjemmet er på en måde blevet det sted, som man kan være sig selv og ikke hele tiden skal præstere uanset om man er voksen eller barn. ”hjemme kan jeg være uden facader”, som en ung pige udtrykte det.

Familiens beslutning om at sende et barn afsted på efterskolen vil være en meget vigtig fælles beslutning for familien og forældrene vil opfatte det som en god investering i barnets udvikling og fremtid. De betyder og de store forventningers tid.

Efterskoler har som mange gymnasier for alvor lært at spille på de unges drømme om fællesskab og oplevelser. Mange skoler har været rigtig effektive i forhold til at sælge et glansbillede af alle de fede rejser, oplevelser, interesser og fællesskaber, som man kommer til at kunne nyde, når man kommer på efterskolen.

Men efterskolen er en skole som det øvrige skolesystem, hvor der skal afleveres opgaver, testes og gives karakterer, og det glemmer efterskolerne nogle gange at understrege, at de også er en del af den almindelige præstations skole. Med andre ord det fede år er ikke løsrevet fra resten af samfundet.

Den unge og forældre er ikke altid opmærksomme på, at der på efterskolen pludselig bliver stillet nye krav om rengøring, regler og andet godt. Måske krav, som den unge ikke kan se meningen i og som de aldrig har skullet honorere på hjemmefronten. Ida og Matthias skal som tidligere generationer håndtere en ny skole, undervisere og mange nye mennesker samt krav til deltagelse, forhandling og tilpasning på nye arenaer, som de ikke kender.

Mange forældre nu og i fremtiden oplever efterskolen som en meget dyr butik, som de investerer ret store beløb og derfor har de med rette eller ej har de store forventninger til, at efterskolen skal levere varen. Den nye forældre generation vil forlange hurtig og mere service samt forståelse på mange måder f.eks. . at butikken er åben 24/7 i den forstand, at man kan få svar og tale med et menneske, når der opstår et behov for det konstant, når man har sendt guldklumpen afsted i andres varetægt.

Svar, beskeder og tilbagemeldinger skal helst være nemme at få og modtage gerne på den nemme interaktive måde, hvor man blot rører ved skærm og system og dermed er i gang med den direkte personlige kommunikation. Så Viggo har som skole intra en udfordring at løse i fremtiden.

En del kommunikation skal selvfølgelig kunne ske via digitale platforme i samspil med de undervisere og ledere, som arbejder i efterskolen. Men netop på grund af den øgede digitalisering af samfundet og relationer, så er der såvel blandt yngre som ældre et større og større ønske og behov for det personlige møde og et mennesker, som lytter, er i dialog og som gør sig umage med at forstå problemstillingen.

Så engagerede mennesker, som ønsker at arbejde og møde de elever og forældre på mange måder og i direkte og engageret dialog og relation er altafgørende for at drive efterskolen i fremtiden.

Som mor til 2 tidligere efterskoleelever ønsker jeg jer alt det bedste og ved, at skoleformen beundres af mange uden i verden, som slet ikke har denne mulighed og dette fantastiske tilbud til unge mennesker, hvor de får mulighed for ta udvikle sig personligt, fagligt og socialt på en hel særlig måde, og som de fleste tager med sig som et stort aktiv på den videre rejse i livet.

Artiklen har været bragt i Efterskolernes Blad i maj måned 2019.