Farvel til de turbulente og hårde 10ere!

Marianne Levinsen, Forskningschef / 12. dec 2019

---

Den store verden, oprør, krig og angst for klima og konflikter.

Vi lukker ned for et årti, hvor vi for alvor blev opmærksom på den store verdens rundt om os og gamle alliancer blev sat på spil.

Det startede med det mellemøstlige forår i 2011 på Tahir-pladsen i Egypten og andre steder. Alle håbede på mere demokrati, mindre diktatur, militær og tortur til gavn for landenes befolkninger.

Desværre blev foråret hurtigt kvalt i de fleste lande herunder Egypten. Læs Alaa al-Aswanis bog om Egyptens rådne til-stand i ”Jeg løb mod Nilen”. Roman er forbudt i Egypten og er en til dels fiktiv fortælling om, hvad der skete i 2011og til dels en samtidsanalyse. Det er grum læsning.

Krigen i Syrien startede i marts 2011 og har indtil videre ført til millioner af flygtninge og fordrevne fra landet. USA og Europa tøvede ovenpå de store tab i krigene i Afghanistan og Irak og er siden gået in punktvis, men aldrig sat sig for at få sat en stopper for denne menneskelige katastrofe af uendelige dimensioner. På den måde har 10erne også været et blodigt årti også andre steder i verden.

2016 blev med briternes flertal ved valget i juni om at forlade EU og valget af præsident Trump i november et skelsættende år. Ingen havde forudset udfaldet af disse to valg. Brexit rystede samarbejdet i EU, men i dag er vi ved at vænne os til tanken, også selv om briterne ikke har fundet ud af, hvad de ønsker og gør. En politisk farce har siden været on-going.

Præsident Trump forsøger styre butikken USA, hvor han har lovet Amerika First og job tilbage til USA. Alt andet lige går det langt bedre i dag for den amerikanske økonomi, så godt så langt. På den udenrigspolitiske scene har han optrådt på en hel ny diplomatisk facon. Den ene dag truer han via et Tweet og den næste indgår han en delvis aftale som i tilfældet Nordkorea. Kina og toldsatser og en evig konflikt mellem de to supermagter, som politisk og ideologisk er to umage partnere og samtidigt de to største økonomier i verden. Deres rivalisering kommer til at præge også det årti, som vi står på kanten af. Ikke mindst, fordi begge nationer er dybt økonomisk afhængige af hinanden.

Trump kræver større engagement og betaling fra de europæiske allierede i NATO og har også indført nye toldsatser i handlen mellem USA og Europa. Også her farer præsidenten frem den ene dag med trusler og krav og den næste mere forsonlig tone, som vi aktuelt ser i sagen om Arktis. Årtiers tætte alliance mellem USA og Europa har knaget i fugerne ind i mellem og det ryster os.

Rivaliseringen mellem de to super magter USA og Kina, der økonomisk meget af afhængige er blevet mere og mere tydelig her i 10’erne, hvor Kina mere bevidst vil kapitalisere den økonomiske magt til politisk indflydelse. Det medfører konflikter i Asien, i Afrika og Mellemøsten, som også rammer danske og europæiske virksomheder og arbejdspladser.

10’erne har til trods for interne udfordringer og Brexit styrket det Europæiske samarbejde, også fordi det er blevet tydeligt, at der er brug for fælles løsninger, reguleringer og for at stå sammen for at håndtere to store problemstillinger, som også kommer til at fylde i fremtiden - klimaspørgsmålet og immigration/flygtningeområdet.

Klima og klimaudfordringer er blevet det store megatrend, som har taget fart og vil fortsætte med fuld kraft i det næste årti.

Krise og nødvendighedens økonomiske politik

Socialdemokratiet med Helle Thorning Scmidt gik i 2011 i regering med Radikale Venstre og SF. Det blev en arbejdsom tid, hvor mange reformer f.ek.s efterløn og sociale reformer blev gennemført på grund af finanskrise og dårlig økonomi i landet og statskassen. Blandt andet blev der indgået en omfattende kontanthjælpsreform med de borgerlige partier i 2013, som skulle sikre flere i uddannelse og arbejde i stedet på overførselydelser.

Det var omfattende reformer, som øgede arbejdstyrken, men gjorde ondt på de, som blev ramt af ressourceforløb og en mistænkelig offentlig sektor, når de var blevet syge eller faldet ud af systemet på den ene eller andre måde. 10’erne har været præget af ”Ingen Kære Mor” fra det offentlige og lovgivers side.

SF forlod regeringen i 2014, og regeringen fortsatte til 2015 med Socialdemokratiet og Radikale Venstre ved roret.

I 2015 trådte en ren Venstreregering ledet af Lars Løkke Rasmussen til, som dog lavede en udvidelse i november 2016 kaldet VLAK (Venstre, Liberal Alliance og Konsevative)for at sikre et mere sikkert flertal for de politiske beslutninger i Folketinget, noget som var vanskeligt i den første del af regeringsperioden fra 2015 til 2016.

I dag er socialdemokratiet med Mette Frederiksen ved magten og vil forsøge at bløde op på den tidligere hårde kurs i samfund og den offentlige sektor. Heldigvis går det i dag også noget bedre for samfundsøkonomien. Så der er tegn på mildere tider i 20erne.

Inklusion og heldagsskolen

I 2012 blev det vedtaget, at der skulle ske større inklusion af de elever, som tidligere på grund af boglige eller fysiske handicap ikke deltog i den almindelige undervisning. Derfor ønskede man med nye tilgange og visiteringer af elever at sikre, at en større andel af danske børn kunne rummes i den almene folkeskole.

I 2014 trådte en ny folkeskolelov i kraft på baggrund af bred politisk aftale, og det indebar længere skoledage, flere timer i dansk og matematik og fokus på aktivitetstimer, lektiehjælp, faglig fordybelse, motion min. 45 min om dagen og valgfag. Lovens hensigt var at styrke faglighed og trivsel, og medvirke til at bryde den negative sociale arv. Folketinget vedtog en ny arbejdstidslov i stedet for de sædvanlige forhandlinger om arbejdstiden og gav ikke reformen de bedste vilkår fra starten.

Med andre ord var tiden i samfundet fra 2012 til i dag præget af økonomi, nødvendighed og test af performance i skole, på arbejdsplads og samfundet i øvrigt for at sikre os, at vi gør og gjorde det rigtige for at kunne opretholde et velstående og trygt samfund i Danmark fremover.

Futurismens årti – Big data, førerløse biler, Robotter og kunstig intelligens

Vi vil se tilbage på 10’erne som et årti, hvor samfund og organisationer for alvor begyndte at ændre sig på grund af digitalisering og nye teknologier på vej ind alle steder. Vi er midt i den digitale revolutions 3.led, hvor chip og digital kraft er til stede overalt. Teknologi og digitale systemer styrer produktion, kommunikation, service, salg, indkøb, bygninger og relationer med kunder og borgere. Mange teknologier er modne og til stede men usynlige for os, fordi de løber i digitale strukturer, som vi ikke lige kan se.

Vi taler om ” Big Data”, som betyder den store mængde af data, som generes hver dag på virksomheder og som personer herunder de mange nye kilder til data i samfundet, virksomheder og verden, som de digitale strukturer har gjort muligt.

Vi er i løbet af 10’erne blevet opmærksomme på alle de nye muligheder for at blive klogere på proces, kunder, og organisation hvis vi bruger digitale data bedre. Samtidigt er vi også blevet nervøse og begyndt at lovgive om, hvordan vi skal beskytte data om os i form af GDPR - General Data Protection Regulation -, som trådte i kraft i maj i år (2018).

Vi taler om kunstig intelligens, som er integreret i systemet og robotter og gør os bedre til at analysere, forstå og koble ting sammen på nye måder, og på en mere sikker måde. Automatisering af service og viden kommer til at ske i mange nye sammenhænge og på mange nye måder.

Vi lever i en fantastisk spændende tid, hvor mange nye teknologier springer frem og gamle på nye måde f.eks. 3D print og Virtuel og augmented Reality. Det er som med internettet lidt svært helt at se, helt præcist, hvor meget og hvordan det kommer til at ændre vores liv, arbejdsplads og samfundet.

Generation New Millenium (2001 -12) vokser op og Generation Next (2012 -) fødes og er børn.

Det er dette årti, at generation New Millenium født 2002 til 2012 vokser op. Emma, Frederik, Freja og Lucas fødes ind i det nye årtusinde i en trådløs wi-fi verden. Som børn er de digitale aktører fra en tidlig alder og man kan se dem scrolle lystigt afsted på skærmen og ikke forstå, at alting ikke er interaktivt.

Fødselstallene falder markant efter 2008 fra næsten 65.000 i 2008 til 56.000 i 2012 og stiger igen for den næste

generation Next født fra 2012 og fremefter. Den store generation Z født 1990 til 2001 er på vej i familiefasen og vi får rigtig mange fødsler i de kommende år.

Læs mere i min bog " 7 generationer- værdier, forbrug og levevis nu og i fremtiden ". Bogen kan bestilles her for 150 kr. plus fragt.