Lysegrønne Aarhus og Danmark anno 2040

Vi står på Store Torv i 2040 med udsigt til den smukke Aarhus Domkirke, som har stået der i de sidste mange hundrede år.

Men der er sket mange forandringer siden 2020/21. Mange husker tilbage på de to år, hvor alle normale spilleregler var sat ud af spil på grund af en verdensomspændende pandemi kaldet Covid19. En virus som ramte midt i danskernes hverdagsliv. Alt blev udfordret og sat på prøve uanset om det var arbejdsplads, hjem, familie, venner samt fritids- og rejselivet.

Men set i bagspejlet blev Corona-krisen kun et bump på vejen frem mod en ny verden og et nyt samfund. Vi fik tryktestet, hvad der sker, når politikere og sundsmyndigheder svinger taktstokken over samfundet og virksomheder. Ikke mindst, blev vi klogere på nye og bedre måder at drive virksomheder og samfundet på.

Den grønne regionale verdensorden

Magt og indflydelse er fordelt mere demokratisk mellem de forskellige kontinenter i verden. Det tog sin tid og 2010erne og 2020erne var karakteriseret af en bølge af konflikter om ressourcer, magt og sikkerhed ikke kun mellem de to supermagter USA og Kina – men også internt i Europa, Afrika, Sydamerika og Asien var der et væld af konflikter. Utallige geopolitiske uenigheder opstod ud af det blå og som konsekvens rykkede alle lande tættere på den region og del af verden, som de geografisk hørte til.

Den nye Regionalisering giver mere sikkerhed og tryghed for samme værdier og tilgange til at styre land, samfund og virksomheder. Samtidigt har en markant voksende velstand i den globale middelklasse banet vejen for en mere lokal og regional verden og markedsorden.

Den grønne cirkulære bølge, som startede for alvor 00’erne, var med til at sætte skub på denne udvikling. I 2020erne og 30’erne har fokus i virksomheder generelt og i særdeleshed i landbruget været en øget drift og genbrug af ressourcer tættere på virksomheder og kunder. Alle var med i kampen for klima og kloden.

Vi har opbygget nye systemer og teknologier i alle brancher i Danmark og lever på eksportområdet i høj grad af at eksportere know-how og teknologier primært til vores region Europa men også til resten af verden. Den grønne og bæredygtige tilgang og produktion uanset hvad og hvor er blevet Danmarks lurmærke i verden.

Fra central afmagt til decentral indflydelse

Der er sket i markant skift i måden at regulere på. I løbet af 20’erne opstod der en markant og åbenlys folkelig modstand mod det offentliges detailreguleringen. Som borger oplevede mange, at de centrale digitale myndigheder var meget svære at få til at interessere sig for en sag og problemstilling uanset om det drejedes sig om et problem som privat person, virksomhed eller som borger i et lokalsamfund.

Disse voksende frustrationer betød, at flere danskere de sidste 10 år har meldt sig ind i nye demokratibevægelser, der i dag folkeligt står langt stærkere i kontrast til de ”gamle” statsfinansierede partier, som mange danskere følte mest repræsenterede sig selv frem for folket.

Nu er der udviklet nye lokale demokratiske systemer, som sikrer, at man som borger og tilflytter har mulighed for at præge udvikling og planlægning i egen by og område med midler fra den fælles kasse. Der var selvfølgelig nødvendigt at indføre nye kontrolorganer til at sikre lovligheden af de lokale beslutninger. I starten var der en stejl læringskurve -men nu kører det ganske fint.

Den revolutionære digitalisering, som samfundet og virksomheder gennemgik i 20’erne, har gjort det langt nemmere at koordinere, samle og sikre diverse demokratiske systemer.

Millionbyen og bymidten som den foretrukne fritidsarena

Aarhus Kommune har i 2040 rundet 400.000 borgere. Det er fortsat især de unge primært resten af Jylland, som kommer til byen for at uddanne sig og arbejde. Mange bosætter sig senere i en af de mindre oplandsbyer rundt omkring byen Aarhus.

Aarhus er hovedstaden i Østjylland, som nu er den millionby, vi talte om for 20 år siden. I løbet af 20’erne blev det mere og mere synligt, hvor svært det var at drive bymidten via detailhandlen. I 2040 foregår 90 % af danskernes indkøb via internetbutikken. Derfor begyndte man at udvikle bymidten som en tilvalgt fritidsarena for borgere fra Aarhus og de omkringliggende byer. Ikke mindst for de efterhånden mange turister fra ind- og udland, som besøger byer på kort eller længere visit.

Da Aarhusianernes velstand er steget betragteligt, har de råd til at spise ude, gå til teater, musik og opera og mødes i bymidten, hvor nye arkitektoniske bygninger skyder op, der ligger op til enten bevægelse, hygge eller samtale mange steder i byen.

AGF

AGF fik for år tilbage i 2020 et kvindehold. Det har i årtier har været et stort ønske, at det klassiske mandehold fra AGF skulle vinde superligaen. Dog blev det kvindeholdet, som for alvor satte AGF på det europæiske landkort, da de i 2040 vandt den europæiske superliga kaldet "EU’s Super League for Women".

I 2040 er vi stadig ualmindelige stolte at den smukke, indbydende by ved vandet …….

Godt Nytår 2021!