Generation Z og de nye ledere i fremtidens livsstilbranche

/ 13. sep 2021

Siden finanskrisen har danskerne brugt betydeligt færre penge på forbrug og sat mere ind på opsparingen. Derfor har mange i livstilsbranchen som andre virksomheder forsøgt at opgradere forretningen ved at ansætte flere mennesker og afsætte flere midler til markedsføring og salg på et stort hurtig voksende antal af salgsplatforme såvel fysiske som digitale.

Livstilsbranchen, der dækker mode, sko, tekstil, sport og interiør står som aldrig før i en nødvendig transformation for at løfte sig og stå godt i fremtidens konkurrence om kunderne gunst i ind- og udland.

Automatisering og bæredygtighed

Det skyldes især to forhold. For det første en evig vækst i e- Commerce til såvel B2C som B2B, hvor Corona kun har sat ekstra skub på denne udvikling og mange nye måder at drive forretningen i en ny digitaliseret og automatiseret salgsverden.

Automatisering af alle unødvendige og rutine arbejdsgange og processer i livstilsvirksomheder er kun lige begyndt for alvor og graden af succes afhænger af at placere sig rigtig i værdikæden med grundig indsigt i egen virksomhed og kunders købsadfærd.

Udvikling fra blandt de professionelle B2B kunder fra E-commerce til automatiseret indkøb betyder, at man som virksomhed kan vælge at blive en del af den købende virksomhed. Alternativt kan man fortsætte som selvstændig virksomhed og hele tiden kunne demonstrere højere kvalitet til samme pris på et transparent konkurrencemarked.

Det kræver i høj grad, at man som virksomhed kender forretningsgange og har data på drift, kunder og samspil med andre virksomheder. Disse data kaldes ”Big Data” og hvis man ikke er begyndt at interessere sig for dette område, så er det på tide.

OECD vurderede allerede tilbage i 2015, at hvis virksomheder blot anvendte de interne data, som de selv havde afgang til, ville de umiddelbart øge indtjeningen med 5 til 6 %. Konsulentvirksomheden Mckinsey har i flere omgange dokumenteret at arbejdet med at forbedre data og intelligent fortolke egne data til at skabe mere effektive processer, bedre kundeoplevelser og bedre logistik mv. er langt mere profitabelt end indkøb af en ny teknologi i de fleste virksomheder.

Den anden faktor er megatrenden bæredygtighed, som stiller langt større krav til indsigt ressourceforbrug i alle led af værdikæden, og en evne til at omstille, ændre og genbruge på alle områder i virksomheden. Vi er kun lige i starten af klimabølgen og grønne certificeringer fra start til slut.

En del af denne bølge er også det rette mindre forbrug frem for volumen blandt forbrugere, og det vil alt andet lige øge konkurrencen om forbrugerne gunst fremadrettet. Der er brug for det intelligente salg på det rigtige tidspunkt og platforme fremfor pres for massivt salg af stangvarer.

Disse ændringer vil kræve, at branchen går fra salg mod indsigt og brug af data til at skabe en mere fremtidssikret forretning. Der bliver mere brug for folk med it- og data kompetencer frem for salg – eller nogle mennesker, som kan koble disse i en ny digitaliseret global virkelighed. Disse talenter kan findes i de nye generationer af unge uddannet indenfor it og data-science.

De unge generation Z (født 1990 til 2001) og arbejdspladsen

Generationen er født i familieglade 90ere, hvor børn for alvor fik en selvstændig stemme i familiedemokratiet og dermed indflydelse på indkøb, rejser og øvrige forbrug fra en tidlig alder. De er flasket op med den individuelle tilgang fra i hjemmet, vuggestuen, skolen og videre i uddannelsessystemet. Derfor forventer de at blive set som et særligt stykke unika fra det øjeblik, de træder ind ad døren på arbejdspladsen.

De er de første ”ægte digitale indfødte, fordi de ikke kan huske tiden før mobil og internet. Derfor har de en nemhed og tilgang til det digitale og de digitale muligheder, som er i en hel anden liga end tidligere generationer. Hvis de oveni har en uddannelse mellemlang eller lang med fokus på digitalisering og data, så kan de tilføre virksomheden nye kompetencer og indsigt, som tidligere generationers af ansatte kun kan drømme at kunne. Dog er det vigtigt at have i baghovedet, at alle virksomheder og den offentlige sektor har brug for it-folk og data-specialister, så der er hård konkurrence. Man kan eventuelt overveje at sende egne folk på en professionel efteruddannelse.

En veluddannet generation Z med en alder mellem 20 og 30 år står på vej ind på arbejdspladserne. De drømmer ikke kun i Danmark om at gøre en forskel for klima og miljøet, som verdens unge ser som den største trussel for deres fremtid. Det at kunne skabe en mere bæredygtig og mindre klimabelastende virksomhed, vil være noget, de tænder på. Ikke mindst at få lov til at udfolde den faglighed, som de er uddannet i virksomheden.

De forventer, at virksomheden kan tilbyde et job, hvor faglighed og personlig udvikling går hånd i hånd og at man oplever en opgående kurve, fagligt, personligt og socialt. De gode tilbud om rammer, løn og udvikling kan tiltrække en del unge, men hvis relationer til leder og kollegaer ikke opfattes som frugtbare og givende begge veje, så er de ikke bange for at flytte sig til en anden arbejdsplads.

Ledelse

Især for de eftertragtede folk indenfor it og data, står der rigtig mange på spring til at ansætte dem, så det er afgørende, at man som leder forstår, at det er sælgers marked og man skal gøre sig synlig nyttig og meget parat til løbende sparring og tilbagemelding.

Generation Z er vant til løbende og grundig feedback siden de var helt små og forventer, at det sker løbende ikke kun i form af ris og ros. Men de kræver en ordentlig forklaring, argumentation for, hvor noget var godt og andet var skidt.

Som leder må være bevidst om, at som digital indfødt er den fysiske relation noget sjældent dyrebart og de er lynhurtige til at afkode, om du overhovedet er engageret i problemstilling og deres person. De unge er superkritiske på respekten for den nødvendige personlige udvikling. Jo højere uddannelse og kompetencer jo værre.

Så nye tider og forandringer kan sikkert også betyde, at nuværende ledere skal erstattes af andre ledere, som bedre forstår at motivere og engagere de nye medarbejder og får deres talenter til at folde sig ud til gavn for virksomheden. Ikke mindst skal ”Vor fatter eller Vor mutter ved bedst” udryddes, hvis man ønsker at drive en succesfuld virksomhed i fremtiden.

Del artikel

Når du besøger www.fremforsk.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på www.fremforsk.dk her

x