Til næste fest syntes jeg, at I skal danse, elske og glemme for en stund og måske lytte til Gasolins og Kim Larsens
”Sirenesang”;
Har du mistet
dit gyldne håb
som du fik i gave
ved din barnedåb
og går du tomgang
i en lukket ring
og er du blevet
til ingenting
Så kom og dans natten lang
til tonerne fra en sirenesang
Lad os glemme glemme os selv
i de barmhjertige timer
fra 2 - 5...
Usikkerhed og krig i Ukraine
Vi lever på 3. år i en i usikker og udfordrende tid og selv længden på usikkerheden kræver meget af os alle os alle, især mentalt.
Først var der 2 år med Corona med angst for sygdom, nedlukning og hjemsendelse on and off, det ramte lige direkte ind i hverdagslivet og satte meget på pause. I starten af februar åndede de fleste lettede op og troede, at nu skulle vi stille og roligt tilbage til en ny form for normalitet.
Det varede desværre kun kort. Den 24. februar om morgen vågnede vi op og så til vores forfærdelse, at Rusland i løbet af natten havde invaderet Ukraine. Siden er der kommet mange ukrainske kvinder og børn til Danmark, som mange danskere såvel myndigheder som frivillige har gjort meget for at tage imod og hjælpe dem med at falde til her.
Vi følger stadig krigens grusomhed og ødelæggelser via skærmen og det er svært helt at fatte krigens omfang og konsekvenser for det ukrainske folk.
Forfatterens Svetlana Aleksijevitj skrev i 1985 en bog med øjenvidneberetninger fra de russiske kvinder, som deltog i 2.verdenskrig. Bogens titel er ”Krigen har ikke noget kvindeligt ansigt” og det er vi vidne til hver eneste dag for tiden.
Den forudsigelige uforudsigelighed i Europa og verden
I er unge i et årti, hvor vi havde forventet, at den usikre verden og rivaliseringen mellem supermagterne USA og Kina ville fortsætte, som vi har set de sidste 10 år. Konsekvenserne har været et fald i international samhandel og investeringen. Af nogle kaldet ”Slowbalisation”.
Usikkerheden betød også, at virksomheder har haft fokus på sikre forsyningskæder og trukket dele af produktionen tættere på eget kontinent. I vores tilfælde Europa. Stater har også været optaget at sikre adgang og kontrol over ressourcer.
Det var blandt andet baggrunden for at USA de sidste 10 år har gjort sig selvforsynende på energiområdet, og at Danmark pænt takkede nej tak til den kinesiske virksomhed Huawei skulle have ansvar for vores digitale infrastruktur.
Så kom pandemien Covid19, som satte en ny dagsorden for forsyningssikkerhed og beredskab i den offentlige sektor. Pandemien fik de europæiske lande at arbejde bedre sammen om fælles løsninger, hvor nationale egen interesser ofte har blokeret for enighed i handling og politik på mange områder.
Krigen i Ukraine har forstærket arbejdet med sikkerhed og uafhængighed af russisk olie og gas og EU er rykket endnu tættere sammen for at løse de udfordringer på energiområdet, som vi kommer til at stå i, når vi vil være uafhængige af Rusland og samtidigt skabe et grønnere og mere bæredygtigt samfund.
Krigen i Ukraine har skabt en ”New Cold War” Vesten mod Rusland og på en gang ændret spillepladen i international politik. Blandt andet har tidligere neutrale lande Sverige og Finland søgt om optagelse i Nato. Frygten for oprustning og atomvåben, som vi ikke i Europa har set siden 1980’erne, er tilbage.
Krigen har forstærket fokus på sikkerhed og ressourcer og uafhængighed for nationer, den har også medført højere priser på materialer i byggebranchen og generelle prisstigninger. Derfor er det meget hotte boligmarked på vej ned i til et lavere niveau og vi forventer i efteråret til at opleve en generel afmatning i økonomien.
Aktuelt ved vi ikke, hvornår krigen er ovre, desværre tror jeg, den kommer til ar vare et god stykke tid endnu.
Stor mangel på talenter på fremtidens arbejdsmarked
Men der er stadigvæk stor efterspørgsel på dygtige og veluddannede unge i mange brancher og områder af det danske samfund, så arbejdsmarked er stadig meget attraktivt som ungt menneske. Ledigheden er meget lav og selv om vi kommer til at opleve økonomisk afmatning, vil der forsat mangle kvalificeret arbejdskraft på arbejdsmarkedet,
På den måde skal I nok ikke bekymre jer så meget for muligheden for at få et midlertidigt eller fast job i fremtiden. Befolkningens udvikling på alder og fag betyder, at der vil være betydelig mangel på arbejdskraft de kommende år.
Ikke mindst vil, alle brancher og områder efterspørge unge talenter, som, som kan arbejde med at løfte virksomheder og organisationer op i next level med hensyn til bæredygtighed og digitalisering og en af jer kommer til at arbejde med at forme fremtidens samfund ud fra arbejdet med data og kunstig intelligens.
I er fremtidens håb i en ny bæredygtig digital verden
Det, vi ikke må miste, er håbet og ønsket om at skabe et bedre samfund, verden med gode betingelser for vores medmennesker lokalt og globalt.
I er fremtidens samfundsborgere og det er jer, som i samarbejde med os andre, skal skabe nye bæredygtige løsninger i systemer, organisationer og værdikæder i fremtiden og på den måde være med til at sikre, at verden består i en ny og bedre form i fremtiden.
For nylig holdt jeg foredrag på Rødding Højskole og en ung lærer spurgte mig, hvordan jeg så på fremtiden og det med, at der var så mange unge som var klimaangste og så helt sort på fremtiden.
Mit svar var, at jeg ser positiv på fremtiden. Vi skal nok finde nye løsninger mod en mere bæredygtig verden, men der er mange lange seje træk i produktion og processer i alle dele af samfundet.
Hvis de unge mister håbet og modet så er det slut for vores samfundet.
Derfor vil jeg opfordre jer til at fejre livet, tro på jer selv og fremtiden.