Generation New Millennium født i perioden 2002 til 2012 i Danmark og Portugal
Marianne Levinsen, Forskningschef / 31. jan 2024Hvad tænker de unge om samfund, uddannelse, fritid, venner, klima og fremtiden?
Siden 2006 har vi gennemført personlige dybdeinterviews med unge mellem 15 og 20 år om liv, drømme, krop og digital adfærd og ikke mindst ønsker til fremtiden dvs. vi har tidligere interviewet generation Y født i 1980 til 1989 og generation Z født 1990 til 2001 og senest i 2022 har vi interviewet 25 unge fra Humlebæk Skole, Sorø Gymnastik Efterskole, Slagelse Gymnasium, Nærum Gymnasium, Det blå Handelsgymnasium Vestfyn, HTX Holstebro og Thisted Gymnasium. Vores praktikant interviewede ligeledes samme aldersgruppe i Portugal.
Generation New Millenium er født ind i en verden med fokus på terror og finanskrise.
Generation New Millenium er født ind i tiden efter den 11.september 2001 og i 00’erne i Danmark, som var kendetegnet af to ting. For det første krigen mod terror, som Bush startede og som sendte tropper til henholdsvis Irak og Afghanistan i håb om dels at bekæmpe masseødelæggelser og Saddam Hussein dels terrorisme og Osama Bin Laden hovedmanden bag 11. september 2001.
Dernæst var perioden fra 2003 til Finanskrisen i 2008 præget af økonomisk fremgang og afdragsfrie lån som sammen med væksten gav rigtig mange boligejere en betydelig friværdi, som mange mente skulle omsættes i øget forbrug, rejser og flere boliger.
Finanskrisen og perioden efter er præget af smalhals og udfordringer på arbejdsmarked og ikke mindst på boligmarkedet for dem, som har købt lige op til finanskrisen på et overophedet boligmarked. De efterfølgende år er præget af tilbagegang og mindre vækst som kontrast til starten af 00’erne.
Generationens fødselstal ligger stabilt på lidt mere end 60.000 fødte indtil 2008, hvorefter fødselstallet falder ret med flere tusinder årligt frem til 2012.
Generationens teknologiske nybrud er iPhone og den intelligente smartphone i 2007 og 2008, pludselig kunne vi fra en enhed kommunikere, købe, lade os underholde på en hel grænseløs måde, så længe vi havde mobilen med i hånden.
Generation New Millenium er som generation Z præget af en ny tilgang til børn og unge med udgangspunktet i det enkelte individ. Generationen får således fra tidlig alder et institutionaliseret på det enkelte barn og en individualiseret fokus med forældrene for de fleste vedkommende.
Da Coronakrisen rammer i perioden marts 2020 til februar 2022 er de yngste 8 til 10 år og de ældste mellem 18 og 20 år, så denne generation af børn og unge har virkeligt oplevet at være direkte påvirket af coronakrisen i form af nedlukning og undervisning derhjemme.
Tillid til systemet – dog ikke altid politikere!
De fleste danske har som udgangspunkt tillid til samfundets systemer og organisering. Dog svarer flere unge, at de har oplevet af svigt i forhold til familie eller venner, som har fået brug for systemet.
”Jeg tror man bliver grebet og taget hånd om, men måske ikke lige så meget som vi forguder det.” (K18 år)
De har ret forskelligt syn på, om der bliver gjort nok for unge og at man politisk fokuserer nok på unges problemer og ønsker til fremtiden samfund.
”Der går for meget politik i det – de siger det folk vil høre, (politikerne), men hvad sker der i virkeligheden? Kan man stole på de gør det? [..] Der er ikke så meget opmærksomhed på os som vi tror. Vi er ikke på agendaen. Vi tror der er styr på opmærksomheden på vores generation, men det er der ikke nødvendigvis – penge spiller en større rolle. Hvis de kan få en ministerpension, så lover de bare alt muligt for at få den. ” (M19 år))
”Nogle gange kan man godt føle sig lidt glemt. Men det er også svært at have alle inddraget i samfundet. At alle har rigtige vilkår. Så jeg tror jeg synes det er ok” (K 18 år)
På dette område ligner en del unge i Danmark de unge i Portugal, som er helt overbeviste om, at politikere i deres land er fuldstændigt uinteresserede og på ingen måde vil gøre noget for at forbedre i deres forhold og fremtid.
Det gavner at tage en uddannelse og især din egen indsats!
”Ja, jeg tænker, at det gavner. Både fordi det er struktureret sådan at det er vejen frem, men også fordi det er godt at være alment dannet. Det hjælper bare at have det på papiret.”(M17år)
Alle unge anser det som gavnligt og vigtigt for fremtiden og ens muligheder i samfundet at tage en uddannelse. Nogle understreger, at man får en særlig dannelse ved at gennemføre en uddannelse. De unge udtrykker, at de har mulighed for at tage den uddannelse, de ønsker. De mener desuden, at samfundet giver dem gode muligheder for at uddanne sig, og den største hindring for at nå i mål er egen indsats og dermed karakterer.
’Jeg tænker helt sikkert at der i dag er mange forskellige muligheder. Samfundet giver klart mulighed for at man kan finde sin vej.’K18år
System, skole og forældre er søde og positive rundt om de unge, så de føler sig ikke presset af det. Kun af om de selv er i stand til at gennemføre eller få adgang til de ønskede uddannelser.
Uddannelser og adgangen til nogle uddannelser er i høj grad bygget op omkring præstation og konkurrence og en del piger er stressede over, at egen indsatsen og karaktererne sætter en stopper for at kunne tage den uddannelse, som man ønsker sig.
”Jeg håber, at jeg har mulighed for det jeg vil, medicin, som har et højt snit. Jeg er presset over de karakterer man skal have, og der bliver lagt stort pres på en i skolen. Man vil jo altid gerne gøre det godt. Jeg tænker i hvert fald meget på hvad jeg vil og hvad det kræver.” (K17år)
Siden 2006 er det et gennemgående træk blandt unge i aldersgruppen, at det er egen indsats og valg, som er afgørende for, om man lykkes i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
Når de unge bliver spurgt til, om de vælger uddannelse ud fra interesse eller økonomiske stabilitet, er der mange forskellige svar. For nogle vil de primært vælge efter deres interesse og en stor gruppe mener, at de vil vælge både ud fra interesse og økonomi.
Her adskiller de unge i Portugal sig væsentligt, da mange udtrykker, at de er meget i tvivl, om det nytter at tage en uddannelse. Det skyldes, at arbejdsløsheden blandt de unge i landet er høj. Derfor udtrykker flere, at det kan være gavnligt, hvis man bruger uddannelsen til at få et job i et andet land.
Den kostbare fritid og venner
Stort set alle unge fortæller, at de har en fortrolig at gå til, hvis de har brug for råd eller vende problemer med andre. Nogle få holder tingene for sig selv. Det er primært venner og forældre, de går til, dog også lærere og skolen.
’Jeg kan gå til familie og venner, og skolen hvis man har problemer derhjemme eller med studievalg. Så er der en skolepsykolog som er rigtig god’ (K17 år),
Langt de fleste er fysisk aktive i fritiden selvfølgelig især de unge på idrætsefterskole, og det er markant langt drenge i langt højere grad dyrker holdsport. F.eks. fodbold, kitesurfing, klatring og fælles træning i fitness.
I tråd alle de andre gange, hvor vi har interviewet unge siden 2006, så svarer de fleste, at det vigtigste i fritiden er venner, familie, sport og tid til sig selv.
Den såkaldte frie tid, hvor man kan gøre, hvad man kan gøre, hvad man har lyst til og bare være sig selv. De fleste oplever, at de jævnligt har tid til at bestemme over fritiden, dog nævner flere i alle aldre især piger, at skolen, afleveringer og karakterer stresser dem og på den måde negativt påvirker deres fritidsliv.
”Ja jeg har tid til det jeg vil i min fritid, men det tager lidt at få tid til det – det psykiske i at stresse over det man gerne vil have tid til, og så får man ikke lavet noget mens man stresser, men det er bare svært at lade vær med at stresse. Men kan stadig lave det jeg gerne vil.”K17 år
Denne pige udtrykker – den form for stress, som mange udtrykker, at de oplever nogle mere end andre. Et ofte internt pres manifesterer sig hos flere unge blot med varierende grad af betydning for den enkelte i hverdagen.
De unge i Portugal er ofte senere hjemme i hverdagen og føler ikke, at de har tid til fritidsinteresser og venner, da skolearbejdet og timer under uddannelse betyder, at deres skoledag slutter efter 19 om aftenen.
Når du har det godt i kroppen – er den sund!
Langt de fleste unge anser en sund og pæn krop, som en krop, der udstråler, at man hviler i sig selv. Det er et markant skifte fra sidste gang, vi interviewede den samme målgruppe i 2017, hvor der var strenge kropsidealer at leve op til for at føle sig pæn og lækker.
De fleste er fint tilfredse med deres krop ” en sund krop er en glad krop” En flot krop, er en man elsker” og ”hver krop har sit eget, der er flot”. Disse udsagn udtrykker en langt større accept af krop og udseende end vi tidligere har set i denne målgruppe.
Selv om udseende ikke fylder i hverdagen fortæller især pigerne, at de bruger en smule makeup, vælger tøj, og træner og tænker på kosten. Drengene fortæller, at de træner og tænker på kosten.
Ingen oplyser, at de redigerer billeder af sig selv på de sociale medier,” de skal ’afspejle- hvem jeg er’.
De unge fra Portugal har den samme opfattelse af kroppen også selv om nogle af de unge især piger ikke er tilfredse med deres egen krop.
Nej tak til nøgenhed! Rigtig mange fortæller, at de ikke ser hinanden uden tøj og ikke går bad efter idræt og derfor ikke er vant til at se andre jævnaldrende uden tøj. Flere oplyser, at det er grænseoverskridende at se hinanden uden tøj. "Det foregår altså bag lukkede døre”. Drenge ser dog lidt mere hinanden uden tøj i fritiden, da de bader sammen efter holdsport eller hold aktivitet.
Dog adskiller de unge på efterskole sig ved at de er vant til se hinanden, da de fællesbader efter sport. Som en dreng på 16 år udtrykker det” ’især efterskolen her har hjulpet med at være mere neutral med nøgne kroppe’.
Ingen andre ser hinanden bortset fra et enkelt gymnasium i Thisted, hvor de bader efter idræt.
I Portugal er der langt flere, som er vant til at bade og se hinandens kroppe især i de mindre byer.
Sociale medier - Instagram, Snapchat og Tiktok!
De unges foretrukne sociale medier er instagram, snapchat og tiktok. Nogle få nævner også, at de bruger Facebook, YouTube og twitter.
”Jeg bruger sociale medier til at kommunikere med venner, skrive med folk og se hvad andre laver” (K19 år)
Sociale medier er et positivt middel til at holde kontakten med venner, også de, som ikke bor tæt på. Også til at følge med og være opmærksom på fester og private aktiviteter, som andre unge inviterer til spontant. Derfor føler en del også, at de er nødt til at følge med for ikke at gå glip af arrangementer og spontane fælles aktiviteter.
En god mulighed for at møde andre med fælles interesser” (M18 år),
De fleste syntes, at de sociale medier gør livet nemmere, dog påpeger flere piger, at det kan have såvel positive som negative effekter for eksempel af se mange forskellige kroppe og tænke, der er mange udgaver af kroppen -ellers se det perfekte og sammenligne sig selv med det perfekte liv krop og indkøb mv.
”Det har gjort mit sociale liv lettere. Jeg har lært hvordan man kan komme tættere på folk og hvordan man spørger om ting og det føles lettere at gøre i virkeligheden, fordi man har gjort det så mange gange på sociale medier” (K17)
Når drengene nævner det negative udover det tidsfordriv, som følger med de sociale medier, så sker det oftest med en vis afstand og at det er noget, som er gået udover nogen de kender.
”Ærgerligt, at man bliver ’fraværende i det sociale rum” (M15år).
En del er opmærksomme på det skift i opmærksomheden, der sker, når man selv eller andre lever det dobbelte liv med telefonen i hånden og med opmærksomhed på den.
De unge i Portugal deler samme sociale medier og overvejelser, som de unge i Danmark, så på dette område er der en del fællestræk. Til trods for, at danske børn og unge er langt mindre fysisk sammen end de unge i Portugal.
Man skal da følge med nyheder!
De fleste unge oplyser, at de følger med i nyhederne både i Danmark og verden, en mindre gruppe vælger ikke at følge med eller kun de lokale nyheder.
Altså. Det er altid katastrofer man hører om. Der er langt mellem de positive. Så det kan godt give lidt negativt, håbløst verdenssyn. Det er vigtigt at følge med, men det kan også blive uoverskueligt. Specielt med den verden vi lever i nu, hvor man føler der er krig lige rundt om hjørnet, det kan godt blive lidt ekstremt. Man må lige tænkte det igennem når man læser noget voldsomt (M 19år)
De føler en forpligtelse til at følge med i, hvad der sker i omverdenen også selv om det skræmmer og gør en bange for, hvad der kommer til at ske. De unge er interviewet i efter 2022, hvor mange danskere også unge var meget bange og nervøse for konsekvenserne af krigen i Ukraine.
En del fortæller, at de påvirkes negativt af de mange dårlige nyheder. Men vi skal også huskes, at mange nyheder lig krige og dårlige budskaber gentages ofte og på mange platforme 24 timer 7 dage om ugen.
Her er de unge i Portugal på linje med danske unge. De vil gerne følge med, men bliver overvældet af alle de negative nyheder, og som konsekvens må man tage e pause fra ulykkerne for at overleve.
Klima – det er skræmmende – men vi er en del af løsningen!
Størstedelen tænker meget på klima i hverdagen. Der er variationer på, hvor meget og hvor lidt de tænker på klimaet i hverdagen. Dog er de alle meget opmærksomme, at man skal forholde sig til klima og klimakrisen.
’hver eneste gang klima bliver bragt op, tænker jeg på det resten af dagen. Jeg bliver frustreret’.
”Får mange daglige reminder, om at ”det er dig der skal ændre jorden. Og det er bare et kæmpe ansvar at få at vide som 14-årig”.
De udtrykker, at flere generationer er ansvarlige for klimaets og klodens tilstand, og nu forventer man, at de unge sørger for at løse klimakrisen. På den måde føler en del unge en form for afmagt i forhold til at skulle og kunne løse klimakrisen.
Hverdagens adfærd – Vi vil gerne gøre en forskel!
En del unge fortæller, at de køber genbrugstøj, tænker på deres forbrug, sorterer affald og spiser mere grønt og økologisk, prøver at bruge den kollektive transport. Dog fortæller flere af de hjemmeboende, at de klart vil gøre mere, når de selv kommer til at bo et andet sted.
Klimaangst, klimaangst, klimaangst. Hvad bringer jeg mine børn ind til? Det er bare meget svært at prøve at lade vær med at være bitter. Og det fylder bare meget. Hvorfor skal ungdommen stå med alt ansvaret, vi oplever et andet pres og prøver på at ændre vores vaner, men det er de gamle ’for gamle’ til. Føler sig totalt angst og irriteret og frustreret når hun ser hvordan andre lande er med klima, fordi det kan hun ikke have nogen indflydelse på. (K15 år)
Mange bliver især kede af at få klimanyheder også så meget, at de fravælger at følge nyheder. Nogle få udtrykker, at de får angst af at følge med i klimakrisen.
Flere nævner, at de regner med at være en del af klimakampen af lyst og ikke af pligt.
Alle har et ansvar
Selv om det varierer for et personligt ansvar -så er der et stort flertal, som påpeger, at det ansvar ligger hos alle i den vestlige verden og hos alle i Danmark.
I Portugal deler de unge de samme bekymringer omkring klima og de udfordringer, som klimaforandringer medfører. Dog adskiller de sig på den måde, at de mener, at det i høj grad er regeringens og virksomheders ansvar at få gjort noget ved klima udfordringer.
Fremtiden – være glade og have det godt
På tværs af alder, køn og geografi udtrykker de danske unge et ønske om at være frie og glade. Det kan man være på mange måder
- En ønsker at flytte til udlandet
- At gå hjemme, lave mad til mine børn og lave sjove ting med dem (såvel drenge som piger)
- At være glad og økonomisk uafhængig
- Rejse ud og gøre verden bedre
- Ikke at presses ud i noget man ikke har det godt med – brug for en tænkepause
"At jeg kan gå hjem og have overskud til at lave mad til mine børn, tage dem ud og lave sjove ting, at være motiveret nok til at give glæde videre. At have økonomisk stabilitet, fordi det vil netop give det jeg lige beskrev. Have tid til sine børn og et godt job.”M19år
I Danmark har jeg hjemme
De ønsker alle tage en uddannelse i Danmark og forventer at få en løn, som modsvarer deres kompetencer og uddannelse.
Måske bliver verden bedre om 10 år?
Halvdelen af de unge mener ikke, at verden bliver et tryggere sted. Dette er fordelt ligeligt på køn, geografisk placering og alder. De fortæller, at de er bange for hvad fremtiden bringer og at de kun synes, at det bliver værre på flere fronter. De nævner, at de tror der kommer mere forurening, og de er bange for, at USA, Kina, Rusland og Nordkorea er for grådige, og at det ender ud i mere krig, og atomvåben. Og hvor det kan gå galt, med Ukraine som eksempel. De nævner en voksende følelse af utryghed for klimaet
De er bekymrede for, hvor kunstig intelligens på vej hen, om den tager vores jobs og om vi kan følge med på den udvikling vi laver De nævner at flere og flere får psykiske lidelser, forskelsbehandling ift. køn, den nye abortordning i USA, ’hyggerasicme’, og rettigheder indenfor sundhed De nævner usikkerheder pga. hvilke verdensledere der kommer til magten. De nævner forsyningsområdet og overproduktion ift. mad og energi Få iblandt denne gruppe nævner dog, at de har håb om, at det internt i Danmark eller Europa går bedre og bedre
Den sidste halvdel af de unge mener, at verden enten er tryggere eller, at den på nogle punkter er tryggere. Det kommer blandt andet til udtryk ved dem, som tror at Europa er tryggere samt et par piger, som nævner at verden bliver tryggere på nogle punkter fx, når det kommer til inkludering og racisme. Men omvendt nævner de krige som grunden til, at verden ikke bliver tryggere. En nævner også unges mentale helbred på grund af sociale mediers udvikling
Generelt er det piger som nævner, at verden ikke entydigt enten er tryggere eller ej, men tror på, at nogle ting i verden vil have ændret sig til det bedre, mens andre ting enten er som nu eller bliver været. De resterende unge er mere positive. De tror, at verden bliver tryggere. Blandt andet fortæller en 16-årig fra Fyn, at han tror verden bliver tryggere, fordi vi gør, hvad vi kan for at modvirke fattigdom og opnå FN’s 17 verdensmål. Andre mener, at verden bliver tryggere fordi vi vil som samfund tage hånd om nuværende problemer og finde nye løsninger, der vil være mere bevidsthed, mindre vold, og vi vil være mere oplyste.
De unge i Portugal og den usikre personlige fremtid
De fleste unge i Portugal ligger vægt på nogle andre faktorer i fremtiden nemlig stabilitet såvel økonomisk som følelsesmæssigt og det at kunne få et job og leve et godt liv.
De bekymrer sig meget over udsigten til måske ikke at få et arbejde eller få et arbejde med en dårlig løn. Ikke mindst har de ikke mange forventninger til det portugisiske samfund og muligheder på arbejdsmarkedet, når de engang er færdiguddannet. De er klart meget mere bekymrede for egen økonomiske fremtid end de danske unge.
Verden bliver ikke bedre om 10 år
Den skepsis, de unge har i forhold til deres egen fremtid, er også udslagsgivende for, hvordan de unge ser på verdens fremtid. De fleste unge tror, at verden står det samme sted om 10 år på grund af blandet klima og krige.
